249 / 285
Vårer, som sammesteds er at bekomme, og vor Fører fortæller
os, at dette er „Marquetenderey im Stern“, og at der foruden
dette yderligere findes 3 andre Marketenderier i Kastellet, nem
lig „Marquetenderey im Elephanten“ i 3. Stokbarakke (nu Ele
fantstokken Nr. 5), „Marque
tenderey in der Fortun“ i 4.
Stokbarakke (nu Fortunstok-
ken) Nr. 4 og „Marquetende
rey im Schwann“ i 6. Stok
barakke (nu Svanestokken)
Nr. 6. Man har altsaa ogsaa
her inden for Fæstningen
fulgt den fra Byen kendte
Skik at betegne Værtshusene
ved et udhængt Skilt med en
eller anden paamalet Figur,
efter hvilken Stedet saa fik
sit Navn. Her, i Kastellet,
gik man over i Stjernen eller
i Elefanten og drak sit 01, og
alt som Tiderne gik, traadte
Stokkenes oprindelige Num
merbetegnelser mere og mere
i Baggrunden, medens Mar
ketenderinavnet bredte sig ud
over hele Stokken. Hvornaar
disse Navne er bleven taget
officielt i Brug, er det lidt
vanskeligt at fastslaa; men
endnu saa sent som i 1811
hedder det i en Indberetning
fra Major af Ingeniørerne,
Ernst Johan Ohlrogge, om
Fortunstokken, at vel kaldes
denne Barakke bestandig den
4. Stokbarakke, men ved Siden deraf ogsaa Fortunstokken, hvilket
skriver sig fra, at alle de Marketendere, som har boet i denne
Barakke, har til Udhængsskilt valgt en „Fovtuna“, hvorefter Sol
daterne har kaldt Barakken
for Fortunstokken, og han
tilføjer til Overflod, at Nav
nene paa tre af de andre
Stokke er af tilsvarende Op
rindelse. Alt som Tiden gled,
gik dette imidlertid i Glemme
bogen, og først for faa Aar
siden er den virkelige Oprin
delse
tilfire af Stokkenes
Navne bleven fastslaaet.
Mellem Marketenderne paa
den ene Side og Kastellets
Kirke ogdensKirkebetjente
paa den anden Side, var der
et ganske mærkeligt og sik
kert aldeles enestaaende For
hold; thi da det saaledes i
1739 blev bestemt, at Mar
ketenderne ikke maatte sæl
ge, „langt mindre kreditere
eller borge nogen mere 01
eller Brændevin, end ham kan
være tjenlig uden at blive
fuld“, da de ellers „aldeles
ville miste og tabe alt, hvad
de saaledes udborger“, frem-
gaar det af en samtidig Ud
dybning heraf, at de Beløb,
for hvilke de saaledes bor
gede, skulde inddrages af
Kommandanten og anvendes
som en Del af Kirkebetjen
tenes Lønning, hvorved disse
i Virkeligheden blev stærkt
interesserede i, at netop saa
mange som mulig drak sig
fulde. Foruden disse lidt ube
regnelige Beløb maatte Mar
ketenderne yderligere betale
en fast aarlig Afgift af 120
Rdl. som Løn til Præsten.
Næsten endnu mærkeligere
var det, at Marketenderne
havde til Pligt at bære Ivirke-
bøsserne om i Kirken ved al
Gudstjeneste, en Tjeneste, der
formodentlig har været dem til nogen Besvær, eftersom de senere
for en aarlig Afgift, der efterhaanden steg fra 2—4 Rdl., købte
sig fri for den.
Om Marketenderiernes Indre er Oplysningerne kun faa i Tiden
før 1831, men set paa Baggrund af den øvrige Mangel paa Kom
fort, tør man vel tænke sig det hele indskrænket til en Skænk
og nogle umalede Borde og Bænke. Selve Marketenderilokalet
var fælles for alle, ogsaa for Officererne, hvilket fremgaar af
mange forskellige Oplysninger fra Arkiverne, bl. a. af en Krigs
retssag fra April 1695, under hvilken en Officer efter sit eget
Sigende er gaaet over i Marketenderiet „for at drikke Brænde
vin. da han havde Feber(!), og for at varme sig, da der ingen
Ovn var i hans Kvarter“.
Senere, da den skillende Mur
mellem For- og Bagbarakken
af mange Grunde maatte gen
nembrydes, bredte Marketen
derierne sig ogsaa ud til Bag
siden, hvor der opførtes Halv
tagsskure, i hvilke Mandskabet
om Sommeren under Eksercer-
tiden kunde sidde og spise.
Mærkeligt var det, at i Mod
sætning til, hvad der var T il
fældet med Mandskabets Ind
kvartering, tilhørte alt Inven
tariet paa ganske faa Und
tagelser nær Marketenderne
selv. 1 1841 blev der indrettet
Spisestuer i 1. Etage for Un
derofficererne alene, medens
Soldaterne sad i Stuen.
I Tidernes Løb blev Mar
ketenderiernes Antal efter
haanden reduceret fra fire til
et. I 1779 bortfaldt et af de
to i Stjernen eller Svanen,
og i 1790 det andet af disse,
begge Gange foranlediget ved,
at Ejeren døde, uden at Enken
formaaede at drive det videre.
Tilbage blev endnu Elefanten
og Fortunen. I og fra det
første af disse bespistes Slaverne, idet dels de løsgaaende og
arbejdende Slaver her — staaende —• maatte fortære, hvad de
købte, og dels Slaverne fra Krudttaarnene og bag Kirken herfra
fik deres Mad leveret.
Endelig i 1854 blev Elefan
ten og Fortunen nedlagt, sam
tidig med at det nuværende
store fælles Marketenderi blev
oprettet i den sydlige Fløj af
Nordre Magasinbygning, hvor
Bageriet indtil da havde væ
ret, og her fortsattes det un
der de skiftende Indehavere,
indtil det fra d. 1. November
1911 blev omdannet til en
Mellemting mellem Marketen
deri og Fuldkostforplejning.
Marketenderiernes Historie
er baade lang, og særlig i mi
litærkulturhistorisk Henseen
de meget interessant. Marke
tenderierne var jo saavel i
Lejre som i Fæstninger det
Sted, hvor Livsglæden fejrede
sine største Triumfer; her køb
tes Øllet i Kandevis, her rul
lede Tærningerne paa Trom
meskindet og her dyrkedes
Eros med de Kvinder, der
uvægerlig hørte til enhver
Hærafdeling. Den Tale, der
førtes her, var alt andet end
høvisk og kunde mindst af
alt betegnes som Blomster
sprog, og det var just ikke
kavallermæssig Optræden, der
lagdes for Dagen.
Men tilbage til Stjernestok
ken; vi vilde være i Stand til
at følge de fleste af dennes
saavel som de andre Stok
kes Beboere ned gennem Ti
derne, eftersom den første
Fortegnelse allerede forelig
ger fra 1672, men da ogsaa
dette vilde føre for vidt, ind
skrænker vi os til at fortælle,
at den bestod af 6 For- og 6
Bagbarakker. Yi kigger lidt
om bag Barakken og ser Svin,
Høns, Ænder og alskens Husdyr trave om og rode i Jorden, der nu
ved Sommertid er haard, men som om Vinteren maa danne et ræd
selsfuldt Uføre. Svinestier fandtes i Kastellet endnu indtil 1831,
Fjerkræ fik man derimod aldrig Bugt med trods gentagne Forbud.
Paa Stokkens Bagside,næsten oppe ved den nordligste Ende,
ser vi ensmal hvælvetIndganglukket med en
mægtig Egetræs
dør med en stor Laas for, og vor Fører meddeler os, at her har
Statsfangen Griffenfeld siddet i fire Aar fra 1676—1680; netop
Grundrids, vestre Facade,
Gavl og Tværsnit af det nu nedrevne Krudttaarn i Grevens Bastion.
Opført 1741, fra 1817—1847 Slavefængscl.
F~o d.
Et meget sjældent Grundrids af Krudttaarnet i Grevens Bastion,
indrettet som Slavefængsel.
Har været frem lagt ved et Forliør i Anledning af et Udhrud. Se Teksten Side 225.
228