253 / 285
Se Teksten senere.
og iført Lænker maatte udføre alt det Arbejde, hvortil man ikke
vilde eller kunde benytte andre, saasom at bære Officerernes
Natspande ned og rense dem, køre med de store brinballer uden
for Kastellets Enemærker og tømme Indholdet ud i Søen, muge
i Stalde, feje Gader, køre Skarn og Gødning ud o. s. v.
Var det da Forbrydere? Nej ingenlunde. Det var Bønder, der
havde „forsiddet“ eller „forløbet“ deres Ryttergaarde eller var
dovne eller fordrukne eller var blevet antrufne i Krybskytteri
og da man havde faaet hende gift med en anden Officer, slap
han efter 3 Maaneders Forløb ud fra sit Fangenskab.
I 1704 idømtes Løjtnant Christian Lorentzen Frick for et Sam
menstød mellem ham og hans Major til i
1h
Aar at arbejde i Jern.
Som et karakteristisk Eksempel paa, hvorledes Myndighederne
skaltede og valtede efter Forgodtbefindende skal anføres, at da
Københavns Politimester Claus Rasch afgik ved Døden 1705, viste
det sig, at han havde benyttet sig af den for en Politimester
eller anvendt den naturlige Fremgangsmaade at aflaase Arrest
dørene, men valgte at kommandere Officerer til at opholde sig
hos Fangen. Det kommer frem ved, at en Fændrik Christian
Meyer v. Hitziger uden videre forlader sin Post hos Fangen og
bliver borte hele Natten, hvorfor han kort og godt sættes paa
Musketer-Traktement, indtil han igen havde gjort sig værdig til
at avancere. —
Coyet var i høj
Grad forfalden
til Drik, og alle
de Penge, der
blev udbetalt
ham til hans Un
derhold, benyt
tede han til Ind
køb af Brænde
vin. Han døde i
1730 i Arresten
som et i Bund og
Grund ødelagt
Menneske, og
hans Efterladen
skaber: 12 Rdl.
5 Mk. 9 Sk. blev
skænket til Kir
kens Nytte.
Foruden disse
mere bekendte
Personer, om
hvem vi ved, at
de har været an
bragt i den nord
lige Del af Artil
leristok, er der
i hundredevis af
andre, der har
siddet i Kastellet
i Løbet af disse
Aar, uden at man
kan paavise, hvor
de har været anbragt. Sandsynligheden taler for en Del for Nor
dre Magasinbygning; men Kastellet blev paa den Tid i sin Helhed
betragtet som et eneste stort Fængsel, saa det i og for sig har
haft mindre Betydning, hvor saa underordnede Sjæle sad, hvorom
der her kan være Tale. Det var dem, der hørte til Hovedmassen
af Slaverne, d. v. s. den Del, der under Bevogtning af Soldater
paa de store Godser; der var Husmænd og Tjenestekarle, ja, der
var Drenge, der f. Eks. havde omgaaedes uforsigtigt med Ild og
Lys, eller — som to Murerdrenge — af hvilke den ene i Kaad-
hed havde skubbet den anden ned i Hovedet paa en Jøde o. s. v.
En Grenader bliver, for ved Uforsigtighed at have forbrændt
noget Læder hos en Skindbereder, dømt til Jern paa Livstid,
andre maatte til
bringe flere Aar
i Slaveriet for at
afbetale et eller
andet Munde
ringsstykke, som
de havde ødelagt.
Soldater og Bøn
der straffedes for
begaaet Lejer-
maal, Haandvær-
kere for Gade
uorden eller Uly
dighed mod de
res Mestre, kort
sagt, Aarsagerne
er uendelige og
Eksemplerne saa
utallige, at blot
en Opremsning af
dem vilde kræve
adskillig mere
Plads, end her
tør raades over.
Men da vi nu
en Gang er kom-
menindpaa „For
bryderbanen“,
kan det forment
lig være rettest
at medtage alle
dem her samlet,
der ud over de
alt nævnte har
siddet fængslede i Kastellet i Tiden før 1725, paa hvilket Tids
punkt hele Arrestantvæsenet blev centraliseret i Arrestbygningen
bag Kirken.
Major af Artilleriet, Martin Maul, bliver fængslet i 1698, fordi
han efter sin Kones Død havde ægtet hendes Søster, hvad der
den Gang var forbudt. Ægteskabet blev erklæret for ugyldigt,
<x/nAsr
J o - m / m trfi/TynA} C /n t i ^ <yrt£
■
^-«-c.
Zi/mAsh Qcfe/føfi, tlOesrd-e^L cuL& JJisrt'r
Von.
c/ZLiXiitcusr-
<Une*
,
nouch,^L/n*
6>cc
-ft&ULs
'/e.'fiok/rb,
J7
Uj ltfoXiesrt/T-
e^Ju^dzuyri^ J
. fø'pvnh
.
¿
231