258 / 285
Vi støder her — ligesom i vore Dage — paa Kastellets Mate-
rialgaard. Tre Aar før, i 1677, siges det, at den endnu ikke er
færdig, men nu synes den at være taget i Brug. Det er en lav
En-Etages Bindingsværksbygning med Bræddebeklædning, der er
opført paa en Grund, der var 77 Fod i Længden og 76 Fod i
Dybden; Pladsen foran Bygningen er omgivet af et Plankeværk,
og saaledes præsenterede det hele sig indtil 1842. Allerede i
1888 foreslaas den forhøjet med en Etage, og Aaret efter hedder
det, at „Kastellet i høj Grad savner en hensigtsmæssig Material-
og Værkstedsbygning, hvori de nu adspredte Depoter og værende
Materialier og Redskaber kunde opbevares og de forskellige Værk
steder indrettes. Her er vel en gammel bræddebeklædt Magasin
bygning, men denne er utilstrækkelig og aldeles uhensigtsmæs
sigt indrettet og nu saa forfalden, at den maa nedbrydes“. Der
kommende, da vi jo alt forhen har fortalt om Marketenderiet:
„Elefanten“, der ganske rigtig viser sig med sit Skilt med noget,
der har en fjern Lighed med en Elefant. Det var fra dette Marke
tenderi, at Slaverne fik deres Mad.
Fra 1868 blev hele Stokken taget i Brug af I Artilleribatallon,
og siden har den været forbeholdt Artilleriet under dettes veks
lende Former; i de seneste Tider dog nærmest kun som Kontorer.
I en Periode var nogle enkelte Værelser her forbeholdt Statsfanger
i 3. Grad, men herom senere.
Netop som vi skal til at se nærmere paa Søndre Magasinbygning,
opdager vi, at der lige udfor Hjørnet af denne Bygning findes en af
Kastellets gamle Brønde. Ja, da vi jo skal være ærlige, maa vi
indrømme, at vi ikke er aldeles sikre paa at finde denne Brønd i
1680; men af en meget senere Dato kan den i alt Fald ikke
¡MNNMMh
t f
Kastclskirkens Brand d. 10. Februar 1895, set fra Kongens Bastion.
gik endnu 2—3 Aar, før den gamle Bygning blev nedrevet, og
først 1842 stod den ny færdig, saaledes som vi ser den i vore Dage.
Den er af Grundmur og paa 2 Etager, og ser vi nøje til, vil vi i
den nordlige Façades Fodsokkel længst mod Øst finde indhugget
„C. VIII" og længst mod Vest,, .1842“. Plankeværket blev staaende,
men blev udvidet til to store Vinkelskure, der omsluttede Gaarden
paa en smal Udkørsel mod Kirkepladsen nær. 1 1855 opførtes der
et Materialskur bag Huset, og i 1869 blev Skurene og Planke
værket revet ned og Pladsen planeret, hvorefter Bygningen i det
væsentlige blev indrettet som Belægningsstuer.
Videre passerer vi forbi 3. Stokbarakkes (Elefantstokken) nordre
Gavl og staar nu for Enden af den Sidegade, der dannes af denne
Stok paa den østro og Søndre Magasinbygning paa den vestre Side.
3. Stokbarakke er den længste af de tre sydlige Stokke, idet den
bestaar af 9 For- og 9 Bagbarakker. Vor Fører, der synes at
have et ikke usædvanligt Blik for de smaa Ting, der, uden vi
egentlig lægger Mærke til det, fremkalder Skønheden i Helheds
billedet, gør os opmærksom paa, at der mellem de to Grupper af
Stokke syd og nord for Alarmpladsen er et ganske bestemt og
ensartet Forhold, idet begge de østligste er paa 12 Barakker
hver, de næste to 14 Barakker -f- for den enes Vedkommende
Kirken, for den andens Kommandantboligen (før 1725), medens
begge de vestlige har 18 Barakker.
løvrigt er der intet af særlig Interesse for denne Stoks Ved
være, og da den eksisterer den Dag i Dag og nu er Kastellets eneste
Brønd, finder vi Anledning til at underkaste den en nøjere Under
søselse.
Brønden, hvis Diameter er 2 Al. 2 T., har en Dybde af ialt
10 Al. 3 T. Fra Bunden, der bestaar af en Blanding af Sand,
Sten og Ler, er Brøndens Vægge i en Højde af 2 Al. 16 T. be
klædt med sammentømrede Egetræsrammer, medens hele Resten,
7 Al. 11 T., er opmuret med Mursten, fermentlig for at hindre
Grundvandet fra at trænge ind. Vandet staar normalt i en Højde
af indtil 3 Al. 14 T. under Jordoverfladen; en Gang hverMaaned
bliver Brønden pumpet tom, hvilket kan ske i Løbet af 4 Timer.
Vandet er, særlig efter en Udpumpning, rent, frisk og drikkeligt.
Endelig naar vi til den ene af de to store Magasinbygninger:
Søndre Magasinbygning, der i Forbindelse med den tilsvarende
Nordre Magasinbygning paa den anden Side af Alarmpladsen
danner et symmetrisk Hele, hver med en lang Fløj mod Øst og en
kortere Fløj mod Alarmpladsen.
Begge disse Bygninger har selvfølgelig, som alt andet her ude,
sin Historie, men at følge denne i alle dens Detailler vilde føre
for vidt og vilde heller næppe være af nogen særlig Interesse
for Læserne. Idet vi, for ikke at komme uden for den Plan vi.
236