261 / 285
Nordre Magasinbygning set fra Kirkepladsen. Aar 1915.
Se Teksten Side 256.
der dog tilbudt dem Brød, Brændevin, Ost og Kød uden Beta
ling, men Svendene erklærede, at de vilde betale, hvad Maden
kostede —- atter et Modsætningsforhold til Nutiden — og i Hold
paa 6 Mand fortes de derefter ned paa Kirkepladsen, hvor en
Marketender havde taget Opstilling. Da Middagstiden kom, var
deres Penge imidlertid sluppet op, hvorfor de da ogsaa fik Mid
dagsmaden udleveret
gratis.
I Løbet af Dagen
faldt Dommen, der lød
paa Frifindelse for en
enkelt, 4 Maaneders
Arbejde i Jern for
122 og 6 Maaneder
for den, der havde
været den egentlige
Ophavsmand til hele
Bevægelsen. Kron
prinsen ændrede imid
lertid den haarde Dom
til, at Straffen skulde
eftergives dem alle,
mod at de til Gen
gæld skulde føres ud
af Landet for aldrig
mere at vende til
bage, og paa 3 Kanon-
baade foregik Afrej
sen, m e n
d. 20.
s. M. vendte de efter
dertil meddelt Til
ladelse atter tilbage
til Tømrerkroen
i
Adelgade.
Vi vover os om ad
den smalle Sti, der
fører mellem Maga
sinbygningen, eller
rettere sagt den til
denne hørende Mur,
og Volden, og et Stykke henne ad denne Sti støder vi paa nært
Hold paa en af Kastellets tre Udfaldsporte eller Poterner, der
kun kendes af meget faa Københavnere. Ligesom Kastellet har
sine 5 Bastioner, saaledes har det ogsaa sine 5 Forbindelseslinier
(Kurtiner) mellem disse, og midt i hver af dem findes der en Port,
men medens de to af disse Porte: Sjællandsporten mellem Grevens-
Stjernestok (t. v.) og Artilleristok (t. h.) set fra Generalstok mod Sjællandsporten.
Se Teksten Side 232.
og Dronningens Bastioner og Norgesporten mellem Prinsens- og
Prinsessens Bastioner er almenkendte, fordi de danner Hoved
adgangene til Kastellet, er det kun de faa Indviede, der kommer
i nærmere Berøring med de tre andre, af hvilke dog nu den ene,
den mellem Prinsessens- og Grevens Bastioner, altaa i den saa-
kaldte fri Vold, desværre ikke mere hører til det egentlige Kastel.
De er alle tre fra
Kastellets ældste Ti
der og danner For
bindelsesvejene mel
lem Kastellets Indre
og Hovedvoldens
Faussebraier og er af
meget mindre Dimen
sioner end de to Ho
vedporte, idet de kun
har en Bredde ved
Jorden af 2 m og en
Højde paa Midten af
2,27, medens Læng
den er 19 m.
Medens vi staar
ved Porten lægger vi
Mærke til, at der fin
der en jævn Færdsel
Sted gennem denne,
dels af Soldater, dels
ogsaa al Kvinder og
Børn, og da vi selv
er naaet igennem den,
opdager vi Grunden.
Ude i Graven er der
paa Pæle opført et
stort Skur, der tjener
som Vandhus (Latrin)
for Garnisonen. I Ti
der, hvor man intet
kendte til Kloaker
eller til ordnede Re
novationsforhold, og
hvor det endog gjorde den Mand „uærlig“, der blot beskæftigede
sig med sligt, var det forbundet med stort Besvær at faa truffet
effektive Foranstaltninger i saa Henseende, og man benyttede
da Gravene som W. C., hvad der dog ikke hindrede Garnisonen
fra samtidig at benytte Vandet s o m
Drikkevand!!!.
Saadanne Nødvendigheder fandtes uden for hver af de tre Ud-
239