262 / 285
faidsporte og tillige bag ved Sjællands Ravelin, og disse primitive
Forhold vedblev i det væsentlige at finde Sted, indtil Koleraen i
1853 ryddede op i megen gammel Slendrian. End ikke Langelinies
Overgang i 1848 til offentlig Passage kunde ændre Forholdet,
thi da efter denne Tid det af de tre Vandhuse, der laa lige over
for, hvor nu Yachtldubbens Pavillon er, trængte til Reparation,
blev det kun
befalet at give
det et saadant
Udseende, at
det kom til at
ligne en „Bade
an stalt“.
I 1831 blev
det første mu
rede Latrin op
ført inden for
Voldene, og
ganske beteg
nende blev det
opfort umiddel
b art ved en af
Udfaldsporte
ne, nemlig den
ved hvilken vi
for Øjeblikket
befinder os, og
her findes det
endnu den Dag
i Dag; det var
imidlertid op
rindelig kun
beregnet for Of
ficerer og „Fru
entimmere“, og
Nøglen skulde
for hver Gang
hentes og atter
afleveres i Skil
derhuset hos
den nærmest
derved poste
rede Skildvagt.
Som anført,
skulde der en
Epidemi som
Koleraen i 1853 til, for at faa Bugt med disse fortvivlede gammel
dags Forhold.
Da vi foran fortalte om, at Fodfolket i Tidernes Løb havde
dannet Hovedmassen af Kastellets særlig i gamle Dage stadig
skiftende Indkvartering, nævnede vi de paagældende Afdelinger
ved deres nuværende Betegnelser. Vi vilde med temmelig Nøjagtig
hed være i Stand til
med Anvendelsen af
Afdelingernes
skif
tende Navne at følge
dem saa godt som fra
Aar til Aar, og der
ved vilde Antallet for
øges i en betydelig
Grad, eftersom ikke
saa faa af de Afde
linger, der har ligget
i Kastellet, nu ikke
mere eksisterer. Dette
vilde imidlertid kun
føre til en Oprems
ning af Afdelingsnav
ne og Aarstal, som vel
kun de færreste vilde
have Interesse af.
For en enkelt fra
de øvrige stærkt di
vergerende Afdeling
finder vi dog Anled
ning til at gøre en
Undtagelse.
1 Tiden fra 1740—
17(54 laa i Kastellet
Hovedmassen af et
Regiment, der kaldtes
„Garnisonsregimen
tet". Dette Regiment
var ikke en egentlig
mobil Afdeling, saa-
ledes som alle de an
dre. Man havde i Tiden for da ikke haft Spor af Forstaaelse af, at
Staten havde nogetsomhelst Ansvar eller Forpligtelse overfor dem,
der ved at hverves i en ung Alder viede hele deres Liv til Mi
litærstanden, naar de en Gang blev gamle og skrøbelige eller
endog gennem Sygdom og Saar var bleven ude af Stand til at
forskaffe sig selv og deres Familie det allernødtørftigste til Livets
Ophold. Hver Gang, der skulde føres Krig, hvervede man dem
som unge raske Mennesker med gyldne Løfter for Fremtiden, og
naar saa Krigen var tilende og Statskassen tom, hjemsendtes de
uden Spor af Midler; thi Pension eller Understøttelse af nogen
Art kendtes der intet til, tværtimod havde de ofte i aarevis
deres Sold tilgode og blev spidset af med Løfter, som aldrig blev
og aldrig kunde blive indfriede. Tilsidst havde de paagældende
kun de eneste
Udveje, enten
at stjæle eller
at tig g e ; det
første førte
dem uvægerligt
i Galgen, det
andet i Slave
riet. I den næ r
meste Tid før
1740 havde man
imidlertid op
rettet 12 saa-
kaldte Garni
sonskompagni
er å 100 Mand.
Det var disse
Kompagnier,
der i 1740 slo
ges sammen til
et Regiment:
Garnisonsregi
mentet, der i
1744 udvidedes
til 15 og i 1750
til 16 Kompag
nier. I dette
Regiment, der
blev som cn
Art militær
Ladegaard, fik
alle de Solda
ter Ansættelse,
der var for
gamle til at
tjene i den a k
tive Hær, for
her at anven
des som Skild-
vagter eller til
synshavende ved Statens Bygninger, Haver, Straffeanstalter o. s. v.
Instruktionen for dette Regiment, af hvilket der laa 6 Kompag
nier i Kastellet, er meget interessant, men for lang til at optages
her. Som et Eksempel paa Mildhed — d. v. s. set i Forhold til
Datidens Syn paa Sagen —-, der blev anvendt overfor disse
gamle Soldater, af hvilke flere delvis var Invalider, maa det for
mentligt være til
strækkeligt at hen
vise til et enkelt
Punkt af denne In
struktion , hvori det
hedder, at al haard
Behandling, saasom
Slag, Stød, Prygl o. 1.,
n a a r d e t d a i k k e
b l o t d r e j e r s ig om
2 å 3 S la g , som i
H a s t i g h e d k a n s k e
— ikke maa foregaa
ved dette Regiment.
Regimentet opløstes
i 1764 atter i Kom
pagnier, af hvilke det
sidste forsvandt i 1816;
men ingen af disse laa
i Kastellet. Det siger
sig selv, at der sam
tidig med Garnisons
regimentet selvfølge
lig laa andre mobile
Afdelinger derude.
Yi gaar atter til
bage til Alarmplad
sen og minder om, at
denne i de 40 første
Aar af Kastellets T il
værelse strakte sig
helt op til Voldskraaningen af Kongens Bastion, hvad der dog
ikke oprindelig havde været Meningen.
Allerede medens Chr. IV lod arbejde paa St. Annæ Skanse,
syslede han med den Tanke at lade et Slot opføre i Forbindelse
med denne, og i 1620 lader han endog en Snedker Bertel Møller
udføre „den Skabelon efter det Slot, som ved St. Annæ Bro skal
bygges“. Udførelsen af denne „Skabelon“ tog ialt 57 Uger, og
Grundrids og Snit af Generalstok (5. Stokbarakke).
Tegnet A ar 1754 af Oberst S. C. Gedde.
Generalstok (t. v.) og Fortunstok (t. h.) set fra Kirkepladsen mod Norgesporten.
I Baggrunden t. b. brydes Ensem blet af den grimme „N y K asernebygning“.
240