S_FørOgNu_Supplement1

JO-

S .

JO alen .

r ~

r—

£ ■i .............. -i ~

; —i

a m ie s

ellen.

Facadetegning af Kommandantboligen i Kastellet, opført Aar 1725.

E fter Tliuras „H afn ia hodierna“.

med et lille Spir paa Midten, medens der uden om Foden af

Overbygningen synes at løbe et aabent Galleri. Slottets Indgang

findes midt paa Facaden, og hver Etage har til denne Side 11

Fag, hvoraf de 5 i Midterpartiet og B i hver af Hjørnepavil

lonerne.

Af Grundplanen ses, at Facadens Længde var 90 Alen, af hvilke

de 40 Al. falder paa Midterpartiet og 25 Al. paa hver af Hjørne

pavillonerne. Riddersalen, der gaar gennem 2 Etager af Hoved-

fløjens Midterparti, havde en Længde af 40 og en Bredde af

23 Al.

P aa et andet Billede ses Slottets nordre Sidefløj, hvor den øst

ligste Hjørnepavillon er 34 Al. med 4 Fag, Midterpartiet 37 Al.,

ogsaa med 4 Fag, og den vestligste Hjørnepavillon 26 Al. med 3

Fag; Sidefløjens Længde er altsaa ialt 97 Al.

Den af samtlige Fløje omsluttede Gaard er 5172

55 Al.

I den Side af Bagfløjen, der vender ind imod Kongens Bastion,

findes ikke Vinduer, og dens Midterparti har kun en Dybde af

Al., men til Gengæld er dette Partis nederste Etage for

længet ind i Bastionen ved en

32 X 3372

Al. firkantet Bygning,

hvis Ydermure er

Al. tykke og desuden paa den yderste Side

styrket med Kampesten. Fra denne Bygning fører atter en

ført, er saa typisk for Datiden og vanskeliggør det meget ofte

at tidfæste saadanne Billeder. I Virkeligheden henlaa Pladsen

neden for Kongens Bastion ubebygget lige indtil Aaret 1703, idet

først da et enkelt Led af Fr. III’s oprindelige Tanke, om end i

en anden Form, blev udført under hans Sønnesøn Fr. IV.

I Forbindelse med Slottet havde Fr. III tænkt sig Opførelsen

af en Kirke, der skulde have ligget inde i selve Slotsgaarden og

derfor kun kunde have blevet af meget smaa Dimensioner. Det

var til denne Kirke, men i en større Maalestok, Frederik IV d.

9. Juli 1703 nedlagde Grundstenen, og Aaret efter, d. 26. November

1704, blev Kirken indviet af Biskop, Dr. H. Bornemann i hele Hof-

fets Nærværelse. Som et Minde om Frederik IIPs Grundtanke

bærer Kirken endnu Navnet: „Frederikshavns Slotskirke“.

Af Kirkens Historie skal her kun nævnes ganske enkelte Epi

soder.

Da Englænderne efter den 6 Ugers Besættelse af Kastellet i

1807 atter havde forladt dette, viste det sig, at de fra Kirken

havde bortfjernet adskillige Sager, deriblandt Fløjelsbesætningen

om Alter og Prædikestol, Alterlysene, Kristusfiguren fra et Krusi-

fiks, nogle Timeglas, en Bogstol, nogle Piber af Orglet, nogle

Arme af Lysekronerne og alle de løse Stole, ligesom de havde

Al. lang, lav og smal Gang videre ind i Bastionens Kærne, hvor I

den ender i en cirkelrund Hvælving, hvis Diameter er 12 AL, me

dens Højden er c. 8 Al. Denne Hvælving er omgivet af en 6 Al.

tyk Mur, og ogsaa denne er styrket ved Hjælp af en svær Sten-

sa'tning. Over dette underjordiske bombesikre Rum hæver sig et

Trappegalleri i 2 Etager, der fører op til Bastionens Overflade,

paa hvilken en Møllebygning rejser sig.

Uagtet Slottet aldrig blev til Virkelighed, figurerer det dog

endnu paa Resens Tegninger fra 1674 og 1677.

Paa den første af disse kaldes det „des Konigs Hof“, og de 4

Hjørnepavilloner er her prydet med lave Spir, medens et femte

Spir ses paa et Taarn, der afslutter en fra Slottets vestlige Side

udløbende lavere Bygning og synes at førehelt ind i Bastionen;

dette maa være den ovenfor omtalte underjordiske Gang, der her

er lagt blot, medens Taarnet er traadt i Stedet for Møllen.

Resens Kort har, ikke mindst for Kastellets Vedkommende,

flere Mærkeligheder. Østerport, der paa denne Tid skulde søges

ud for Rigensgade, er lagt der, hvor den først laa i 1708; Bage

riet og Bryggeriet — Søndre Magasinbygning — er kun enfløjet;

Stokkene er sammenbyggede paa en saa forunderlig Maade, at

der enten er en Række for lidt eller en Række for meget, lige

som deres Dimensioner er meget for store i Forhold til Magasin

bygningerne. Paa det Sted hvor Kommandantboligen blev opført

i 1725, ses ogsaa to sammenbyggede Stokke, som end ikke findes

hos Ruse. Morsomt nok figurerer Kastellets ældste Brønd som

et helt lille Springvand midt paa Kirkepladsen.

Paa Byplanen af 1677 er Slottet atter mere i Riises Skikkelse;

naar Møllen derimod er bleven til et rundt Taarn, der med et

lavt Spir rager op gennem Bastionen, falder dette mere i Traad

med Resens Kort fra 1674.

Hele denne Gengivelse af Bygninger, som aldrig er blevet op-

ødelagt de faste Stolestader og havde brudt store Dele af Kirke

gulvet op, uagtet dette var af Sten.

Først i .1819 ophørte Afholdelsen af tysk Prædiken i denne

Kirke; oprindelig var der altid bleven prædiket tysk, saa gik man

over til hveranden, senere til hverfjerde Søndag for nu endelig

ganske at ophøre. Takket være Pastor Ibsen, der var knyttet til

Kirken fra 1854—1871, ophørte endelig d. 13. Februar 1860 den

tvungne Kirkegang; denne var efterhaanden udartet i en saadan

Grad, at de mere velstillede Soldater ligefrem købte deres fa t

tige Kammerater til at gaa i Kirke for sig, hvilket Forhold selv

sagt førte til megen Forstyrrelse under Gudstjenesten. Samme

Aar blev der indlagt Varmeanlæg, der første Gang blev taget i

Brug d. 4. November.

Den 18. Februar 1895 ødelagdes Kirken delvis ved en ret farlig

Tagbrand; men herved blev det muligt at gennemføre en længe

tiltrængt Hovedreparation, saaledes at Kirken kunde fremtræde i

en smuk Skikkelse, da den i 1904 fejrede sin 200-Aars-Dag, ved

hvilken Lejlighed den blev smykket med 8 gamle Soldaterfaner.

Som Orgel anvendtes fra 1705 et Positiv til 100 R d l.; i 1746

fik Kirken et Orgel, der fornyedes i 1754—56, i 1859 og endelig

atter i vore Dage.

Altertavlen bestaar af 3 Billeder over hverandre — Nadveren,

Hyrdernes Tilbedelse og Kristus paa Korset — indrammede af

Billedskærerarbejde.

Kirken havde ingen Døbefont før 1839. Dette Aar havde Vor

Frue Kirke modtaget Thorvaldsens skønne Døbefont og skænkede

nu Kastelskirken sin gamle Døbefont af T r æ ; den blev forsynet

med et nyt Døbefad og Kande.

Kirken har ialt haft 31 Præster, hvis Navne det vil blive for

omstændeligt her at nævne, derimod bør det fortælles, at Grundt

vig i 1819 søgte Præsteembedet uden dog at faa det, samt at

242