260 / 285
Kornet kom fra Kronens Gaarde hele Landet over; fra Lands
delene uden for Sjælland kom det søværts til Toldboden, hvorfra
det afhentedes i Materialvognene; fra hele Sjælland blev det der
imod paa bestemte Dage kørt ind til Byen paa de gammeldags
stive Bøndervogne, og paa saadanne Dage var der et livligt Røre
1 Kastellet, hvor Vognene holdt i hundredevis paa Række i de
lange, lige Gader for at vente paa, at deres Tur skulde komme
til at losse deres kostbare Ladning. For at holde Tilsyn med,
at ingen brød
ud af Ræk
kerne, var der
kommanderet
2 Underoffice
rer og nogle
Gemene, og saa
var der en Ban
den og Skæl
den paa tysk,
en Hestetram
pen ogenVogn-
rummel uden
Ende, medens
de ulykkelige
og enfoldige
Bønder taal-
modig maatte
døje de Stød og
Slag, der reg
nede ned over
dem og deres
stakkels magre
Heste.
Fra den næ r
meste Tid før
1811 blev den
Træbro opført,
som endnu fø
rer fra Bygnin
gen over til
Volden, for at
Kornet ad den
ne Vej nemme
re kunde føres
over til Møllen
paa Kongens
Bastion og Me
let derfra atter
tilbage til Byg
ningen, og Be
viset for, at Ba
geriet i gamle
Dage var i Nor
dre Magasin
ligger i, at en
lignende Bro
langt tidligere
paa tilsvarende
Maade havde
ført fra denne
Bygning over
til Volden.
Denne Trans
port af Korn og
Mel blev fort
sat, indtil Møl
len i vore Dage
indstillede sin
Virksomhed,
som derefter
blev overtaget
af en Damp
maskine, der
indstalleredes
i et Maskinhus,
der sammen
med saa meget
andet desværre
ogsaa bidrager
sit til at van
sire Kastellet og bryde dets Linier. — Foruden at blive benyttet
som Oplag for Korn etc., blev Lofterne ofte under de aarlige
Eksercertider anvendt til Indkvartering af Soldater, saaledes f. Eks.
i 1799, men i August 1794 fandt en anden Art Indkvartering Sted
her, og skønt den kun stod paa i et Par Dage og iøvrigt er al
mindelig kendt, bør den dog ikke forbigaas her, hvor Talen er
om de Begivenheder der knytter sig til Kastellets Historie.
Nogle tyske Tømrersvende havde i August 1794 forlangt at
rejse fra deres Mester og begærede i den Anledning, at han
skulde udstede den ved en saadan Lejlighed brugelige Rejsesed
del. Mesteren var imidlertid i Øjeblikket stærkt optaget, hvor
ved det trak noget ud; men her over blev Svendene meget op
bragte og optraadte med grove Ord over for deres Mester. Sligt
gik imidlertid ikke i hine Tider; Mesteren indmeldte dem til
Byens Politimester, og denne lod dem sætte paa Vand og Brød i
6 Dage. I den Anledning vilde de øvrige Svende lade afholde et
Demonstrationsmøde i deres Kro i Adelgade, men dette blev for
hindret ved, at Politimesteren idømte nogle af Foregangsmændene
4 Ugers Forbedringshusarbejde hver.
Nu voksede Lavinen, og det næste Skridt fra Svendenes Side
var en Arbejdsnedlæggelse — Københavns første Strike — der
dog indeholdt enkelte Træk, der unægtelig virker tiltalende i
Modsætning til
Forholdene un
der Nutidens
Striker. Sven
dene fastsatte
saaledes bl. a.
en Bøde paa 1
Rdl. for don
Svend, der
fandtes druk
ken eller som
begik nogen
somhelst Uor
den, hvortil
blev henreg
net, at Here end
fire færdedes
samlede paa
Gaden eller, at
der blev vist
Foragt over for
en Øvrigheds
person (!).
Konflikten
gled efterhaan-
den over i et
Lønspørgsmaal,
der tager sig
mærkeligt ud,
set paa Bag
grund af Nu
tidsforhold,
idet Svendene
ønskede deres
D a g l ø n sat op
fra 2 Mk. til
2 Mk. 8 Sk. (1
Mk. dansk Ku
rant var paa
den Tid lidt
over 1 Kr.), og
da et saadant
Forlangende
var noget hidtil
ganske uhørt,
søgte først Po
litimesteren,
Etatsraad
Flindt, at tale
dem til Rette,
men da dette
ikke hjalp,
sendte man Ka
pellan Rørbye i
fuld Ornat hen
til dem i Kroen,
da man for
mentlig er gaa-
et ud fra, at
naar Folk egen
mægtigt for
langte mere i
Løn, maatte der
være noget i
Vejen med de
res aandelige
Habitus. Hel
ler ikke dette
hjalp, og Enden
blev, at et Kom
mando paa 200
Mand efter Kronprinsens (Fr. VI) Ordre opmarcherede foran Kroen
for at føre samtlige Svende i et Antal af 202 som Arrestanter ud
i Kastellet, hvor en for en blev udspurgt, om han vilde arbejde for
den gamle Betaling eller ej. Ved denne Lejlighed faldt 78 fra, og
Resten blev nu indsatsom Arrestanter i „Overkrigskommissær Wlirt-
zens Magasin“, d. v. s. i Søndre Magasinbygning, hvor de blev be
vogtede af 1 Officer og 2 Underofficerer. Kommandanten, General
løjtnant Firchs, fortæller om dem, at de som efter en fælles Aftale
indtog en rolig og besindig Holdning. Da Sulten hen ad Aften be
gyndte at melde sig, tilkaldte de Kommandanten og bad ham om
at maatte faa noget at spise, hvortil han gav dem det karakteristiske
Svar, at dette afhang ganske af dem selv og ikke af ham; vilde
de arbejde, kunde de faa al den Mad og Drikke, som de lystede, i
modsat Fald kunde de selvfølgelig intet faa. Næste Morgen blev
Indgangsdøren til Arrestbygningen. Aar 1915.
238