256 / 285
29. Maj 1812, foregik her en Begivenhed, der ellers sædvanligvis
fandt Sted paa Rosenborg Eksercerplads, nemlig Tilintetgørelse
ved Opbrænding af gamle udrangerede Bankosedler. Det foregik
Kl. 5 om Morgenen, og et Kommando af 1 Underofficer og 8
Mand dannede Vagt om det kostbare Baal.
Den 29. August 1817 stillede Kastellets Vagtparade for første
Gang paa Kirkepladsen paa samme Sted, hvor Københavns Vagt
parade stiller den Dag i Dag; det var dog kun i godt Vejr at
dette skete; var det Regnvejr, stillede den i Stueetagen i den
Den Musik, der nu samler et taknemmeligt Publikum Søndag
efter Søndag fra Kl. 1—2, paabegyndtes d. 18. Maj 1866 og udfør
tes i en Aarrække altid af 1. sjællandske Brigades Halvbrigades
Musikkorps.
I Anledning af Chr. IX’s Bisættelse foregik der i 1906 den
Ejendommelighed, som sikkert kun faa har tænkt videre over,
at samtlige Danmarks 10 Fodfolksregimenter i Løbet af et Par
Dage var repræsenteret ved Kommandoer, der var indkvarteret i
Kastellet. Disse Kommandoer samledes Dagen før Bisættelsen
Bygning, der indtil for nogle Aar siden betegnedes som det gamle
Eksercerhus, d. v. s. det store 2-Etages Træskur, der findes mel
lem General- og Svanestokkens nordligste Dele.
Den 25. April 1868 foregik der paa Kirkepladsen en lille stem
ningsfuld Højtidelighed, idet Brigadechefen, General Max Muller,
her overrakte samtlige Befalingsmænd af 21. Bataillon den Fane,
der havde tilhørt den tidligere 21. Infanteribataillon; denne sidste,
der under Navnet 4. Jægerkorps var bleven oprettet d. 15. Marts
1852, var atter bleven opløst d. 30. Maj 1866; men d. 1. Oktober
Aaret efter blev en ny 21. Bataillon oprettet, og det var nu den
nes Befalingsmænd, der tog den gamle Fane i Arv.
Vi fortalte før, at Vagtparaden fra 1817 stillede paa Kirkepladsen,
men først fra d. 10. November 1855 indførte man den Skik at lade
Musikken spille paa Pladsen før Paradens Afmarch og derefter
trække op med den, i Stedet for, at Musikken før den Tid kun havde
spillet uden for K a s t e l l e t s Hovedvagt under selve Afløsningen.
med alle Bataillonsfanerne paa Kirkepladsen, hvor Kommandoet
blev formeret som en Helhed, med hvilken der frem og tilbage
ad de dertil saa, fortrinligt egnede Gader blev afholdt General
prøve paa Processionen.
Endelig fejrede 1. Bataillon d. 7. December 1913 her sit 150
Aars Jubilæum med en særdeles smuk Formiddagsfest, ved hvil
ken Lejlighed Kong Chr. X var tilstede og paa sin sædvanlige
mandige og djærve Maade talte til den paa denne Tid af Aaret
desværre saa lille Styrke.
Saaledes som Kirkepladsen præsenterer sig i vore Dage, maa
det siges at være en overordentlig smuk og stilfuld Plads, og
man kan ikke komme bort fra, at den netop i Forbindelse med
Hovedgaden og de andre Gader danner en retliniet og symme
trisk Grundplan, om hvilken hele det øvrige Kastel, lige indtil
de 5 Bastioner former sig som et saare skønt og harmonisk Hele.
At ville forsøge enten med det ene eller det andet Maal for Øje
Udsnit af Resens Atlas fra 1674.
15. Rosenkranz B astion, 10. Øster Port, 18. Kongens B astion, 19. Dronningens Bastion, 20. Prinsens B astion, 21. Prinsessens B astion, 22. Grevens B astiou, 23. Sjællands
K avelin, 24. Balsters Contregarde, 25. Fyens R avelin, 20. kløens Oontregarde, 27. Bornholm s R avelin, 28. Bolands Contregarde, 29. Norges R avelin , 30. Pinnebergs
R eduit, 32. Kongeporten (Sjællandsporten), 33. Norgesporten, 34. Det af F r. III paatæ nkte Slot, som aldrig blev opført, 35. Provianthus, 36. Bageri og B ryghus,
37. Tøjhus, 38. Komm andantens Hus, 39. Officershus, 40. Grønlands Bastion.
234