244 / 285
at Murene er henholdlvis 2'/s og 3 Alen tykke, hvortil for hver af de
8 Stræbepillers Vedkommende yderligere kommer 2 Alen. Hoved
indgangen (d) fører ud til en med Palisader indhegnet 14 x 22
Alen stor Gaard (b), hvori ses en Retiradebygning (c). Til hver
Arrest hører et meget lille og stærkt tilgitret Vindu (g), og ud
for de tre andre Sider af Bygningen findes mindre, indhegnede
Gaarde. Originalen til Tegningen, der er ganske enestaaende,
er fundet i Arkiverne og har været benyttet ved et Forhør i An
ledning af et Flugtforsøg i 1833, hvilket fremgaar af den smalle
skraa Gang (a) fra Arresten (af), der tydelig udviser den ved
denne som ved saa mange andre Flugtforsøg anvendte Fremgangs-
maade, naar det gjaldt for de ulykkelige om at skaffe sig Fri
heden. Med en beundringsværdig Udholdenhed og Taalmodighed,
der ofte kunde strække sig over halve Aar, gravede de sig Nat efter
Nat møjsommelig fra Arrestgulvet ned under de mægtige Mures
eller Justitssergenten — Betegnelsen skiftede med Tiderne —
til med al den Kraft, der svarede til Tidens Raahedog til dens
Foragt for den, der blot en eneste Gang havde gjort et Skridt
ind paa Forbryderbanen, og naar Eksekutionen var tilende, sad
Staklens Ryg i et blodigt Kød.
I 30 Aar, fra 1817—1847, sad disse Slaver i Kastellets Krudttaarne,
og selv om Kastellet endnu i en Række af Aar derefter husede
en anden Slags Slaver, drog dog alle, og ikke mindst Kastellets
Kommandanter, et Lettelsens Suk, da Krudttaarnsslaverne d. 31.
December 1847 atter blev ført tilbage til deres Fængsel paa
Christianshavn.
Efter den Tid førte Krudttaarnene i mange Aar en fredelig
Tilværelse, indtil det, hvorom Talen er her, i
vor
Tidmaatte
falde for den Vandalisme at føre en Jernbane tværs igennem
Kastellet og dets Volde.
Sjællandsbroen og Kongeporten (Sjællandsporten), set fra Esplanaden.
Til venstre en Pynt af Sjællands Ravelin.
Kampestensfundamenter, for derefter at skyde op som Muldvarpe
uden for Murene. Mærkeligt var det imidlertid med disse Menne
sker, at i lige saa høj Grad som de kunde lægge al deres Skarp
sindighed og Energi for Dagen i selve Udbrudet, lige saa lidt
formaaede deres Hjerner at rumme en rolig Besvarelse af Spørgs-
maalet: Hvad nu? der ubarmhjertigt meldte sig i det Øjeblik,
Maalet var naaet. I deres Fangedragt og uden Midler til at for
skaffe sig Føden, maatte de holde Livet oppe ved Markens Grøde
eller ved at begaa Forbrydelser, der før eller senere naturnød
vendigt maatte bringe dem under endnu værre Forhold, maatte
vandre om Natten og ligge skjult i Stakke eller paa Hølofter
om Dagen, skyende Mennesker for ikke at blive genkendt, tig-
gende sig ved Aftentid en Drik Vand eller Mælk, flygtende og
forfulgt som Skovens vilde Dyr, uden at vide hvor de skulde
søge hen, uden at turde betro sig til et eneste Menneske, uden
at se Udvej til atter at være i Stand til at bevæge sig imellem
andre Mennesker, og oftest blev det da ogsaa Enden paa deres
korte Fritid, at de enten blev taget til Fange eller selv meldte
sig tilbage til det Fængsel, hvor de, naar alt kom til alt, følte
sig mest hjemme.
Straffen for et Udbrud som for enhver anden Forseelse var
for dem alle kategorisk: Tamp. I den største af Gaardene blev
de bundet halvnøgne til Pælen, et Kommando med skarpladte
Geværer marcherede op og dannede Ramme ikke alene om Delin
kventen, men ogsaa om alle de øvrige Slaver, der skulde være
tilstede ved Afstraffelsen, og saa slog Profossen, Stokkeknægten
Før vi for sidste Gang forlader denne Bastion, skal vi give
vore Læsere Lejlighed til at være klogere end os ved at fore
lægge dem det Spørgsmaal: Hvorledes kom denne Bastion til at
bære Navnet: Grevens Bastion? Vi har i Kastellet Kongens og
Dronningens, Prinsens og Prinsessens Bastioner, og alt dette er
saa fuldt ud forstaaeligt, men hvorfra havde man i 1664 Oprin
delsen til et Navn som Grevens Bastion?
Vi gaar atter tilbage til Kongeporten og ønsker os c. 200 Aar
frem i Tiden, men ak, det skulde vi ikke havo gjort, thi vel er
der da forlængst bleven anlagt en stor og smuk Have, hvor Over
svømmelsen før var, men af denne har man atter taget et Stykke,
paa hvilket man har opført den særdeles uskønne Hovedvagt,
hvis Opførelse var det første Skridt til Kastellets systematiske
Ødelæggelse (se Billedet Side 225 øverst).
Herfra foretager vi os en Afstikker ned til den vestre Bastion:
Dronningens Bastion, hvor vi ved Synet af det der liggende Krudt-
taarn føler os baade i Fortid, Nutid og Fremtid. Dette Krudttaarn er
betydeligt ældre end det, hvorom vi nys har talt, idet det allerede
siges at være opført 1666 (se Billedet Side 225 nederst). Det er desværre
ikke saa dekorativt som det første, men Tiden har givet det sin
Patina, og nu ligger det der og drømmer sin Tornerosedrøm, thi faa
er de Københavnere, der aner dets Tilværelse her dybt inde i den
skumle Bastion, hvor Solen næsten aldrig sender sine Straaler
ned. Taarnets Historie falder iøvrigt næsten sammen med det
andet i Grevens Bastion, kun med den Forskel, at dette har
faaet Lov til at ligge og nu anvendes som Ammunitionsmagasin.
223