238-239 / 285
218
Kastellet Frederikshavn og dets Udenværker i Tiden omkring 1880. Grønlands Bastion, Grønlands Lynette og Østerbros Ravelin hørte dog til Byens Befæstning.
II.
En h is to r is k
S p a d se r e tu r i K a s t e lle t
Efter denne historiske Indled
ning, hvori vi har fulgt den lille
svage St. Annæ Skanse, indtil den
som det mægtige Kastel Frede
rikshavn modtog sin første Ind
kvartering i Efteraaret 1664, tæn
ker vi os en Sommerdag Anno
Domini 1680 post Christum at
komme gaaende i Dronningens
brede Gade, ogsaa kaldet Norges-
gade, den nuværende Bredgade,
i Retning mod Kastellet (se Bil
ledet Side 217). Vi har dog for
inden været saa forsynlige at
laane hin udødelige jødiske Sko
mager Ahasverus bekendte Lyk
kens Galoscher, saaledes at vi,
paa den Tur vi agter at fore
tage os, saavel hvad Tid som
Sted angaar, hurtigt kan bringe
os selv derhen, hvor vi i det
givne Øjeblik ønsker at være.
Det er en tidlig Morgenstund,
Solen skinner mildt, og fra den
ret brede Grav som vi har paa
vor højre Haand og som danner
Grænsen mellem os og det store
Terræn, der hører til Sophie
Amalienborg, tilføres der os en
passende Køling, medens Linde
træerne fra den anden Side Gra
ven sender os en sødmefyldt Duft.
Det har regnet om Natten, saa
ledes at Støvet fra Vejen ikke
kan genere os; i slet Føre vilde
den nemlig være ilde at befare,
eftersom den absolut ikke svarer
til sit Navn, men tvertimod er
en smal og ubrolagt Passage.
Uden derfor at være besværet
hverken af Solens Varme eller
Vejens Støv, kan vi i Ro og Mag
gøre vore Iagttagelser.
Vi har forlængst passeret selve
Slottet, er kommen forbi „den
Gade, der løber til St. Annæ
Bro“, nuværende Fredericiagade,
og naar ud til Toldbodvejen.
Denne er kun en smal Sti, der
slynger sig mellem dybe Vand
huller, og ved Vintertid næsten
maa være ufarbar.
Vi standser en Stund her for
at se os lidt om. Paa Byens eller
den sydlige Side af Toldbodvejen
er der kun Marker og Haver med
enkelte spredt liggende Smaa-
huse, men ser vi 7 Aar frem i
Tiden, vil der et Stykke inde
paa Marken, omtrent hvor nu
Samfundet for Vanføre findes,
tone en Stubmølle med hoslig
gende Beboelseshus frem.
Langs Vejens nordre Side stræk
ker sig en vandfyldt Grav, der i
Forbindelse med en Tjørnehæk
paa denne Kant danner Græn
sen for Kastellets Territorium
mod Syd; kun ud for Bredgade
findes en Overgang, der dog er
lukket ved en solid Barriere, in
den for hvilken der patrouillerer
Skildvagter.
Vender vi os om for at se den
anden Vej ad Toldbodvejen, vil
vi paa den nordre Side faa Øje
paa det utiltalende, men den
Gang saa almindelige Syn af en
Knægalge.
Nyboder ser vi ikke meget
til, eftersom det den Gang ikke
naaede længere end til Hunde
stræde (Gernersgade), men helt
ude i Retning af denne Gade kan
vi lige skimte den Østerport, der
som den tredie i Rækken var
opført 1647 og laa ud for Rigens
gade. Ellers er det hele én stor
Fælled: Grønlandsplads, der den
Gang hørte ind under Kastellet,