233 / 285
Aar virkelig er gledet ind som et fast Led i Hovedstadens indre
Befæstningslinie, idet den nye Østervold, om end kun i en højst
mangelfuld Tilstand, i 1647 havde slaaet sin Bue udenom hele
det nye St. Annæ Kvarter og derved gjort Skansen til et Støtte
punkt saavel for den indre som den
ydre Befæstningslinie.
Den betydningsfulde Rolle, som
Kastellet herved kom til at spille
i Byens Befæstning, krævede imid
lertid, at dets Styrke ogsaa kom
til at staa i Forhold til dets Vig
tighed.
Arbejdet paa Kastellets Volde
blev derfor atter genoptaget. Den
18. Februar 1652 blev der i dette
Øjemed forordnet en Afgift: Vinter-
havnepenge af de i Havnen liggende
Skibe, og d. 11. Februar 1653 blev
der beordret Folk til at tilveje
bringe Materialer til Forfærdi gelse
af Skansekurve til dets Forstærk
ning, ligesom ogsaa Mandskabet
fra de nationale Regimenter, særlig
det sjællandske — 5. Bataillon —
stadig ses at have arbejdet paa Be
fæstningen, ofte med et Antal Mand
af 2400 pr. Dag.
Da Carl X Gustav i August 1658
lagde sig for Staden, blev den yder
ste Befæstningslinie som bekendt
straks opgivet, dels fordi den paa
dette Tidspunkt endnu ikke var
færdig, og dels fordi dens Udstræk
ning var for stor i Forhold til den
ringe Styrke, Byen formaaede at
sætte paa Benene. Svenskerne tog
den da ogsaa straks i Besiddelse
og satte sig bl. a. for en Tid fast
i .Vartov, der i Ordets egentlige
Forstand blev et Stridens Æble
mellem de kæmpende Parter. Da
de danske i November Maaned atter
en Tid havde den inde, nedbrød
man de derværende Bygninger og
fik Tømmeret bragt ind til Kastellet, hvor det fik god Anvendelse
til Palisader.
Af de i denne Periode hurtigt efter hinanden følgende konge
lige Ordrer og Befalinger mærker man, hvorledes Kastel
lets Betydning for Forsvaret voksede fra Dag til
Dag; dets Volde besættes af en Vagtstyrke paa
henved 200 Mand, og Arbejdet paa at styrke
dets Modstand forceres stærkt. Den 13. August
opfordres saaledes den Del af Adelen, der
havde Gaarde i Byen, til, enhver af sin
Gaard eller Vaaning, at „forskaffe paa
trei Dags Tid en Karl eller Qvindes
Person med en Spade til at arbeide
paa Voldene, hvoraf de tov tredie
Deele skal imorgen tilig ved 6 Slet
vere ved Friderichs Castel tilstede“
og det ser af denne Ordre ud til,
at ogsaa den kvindelige Del af
Københavns daværende Befolkning
har lagt deres personlige Kræfter i
Arbejdet paa Kastellets Volde, hvad
der jo iøvrigt falder godt i Traad
med de personlige Ofre, der paa saa
mange andre Maader blev bragt af
Københavns Kvinder i hin Begej
stringens Tid, da Kampen for eget
Hjem og for Fædrelandets Bestaaen
gik op i en højere Enhed og frem
viste saa mange Beviser paa Sam
drægtighed og Offervillighed.
Da Frosten hen ad Vinteren for Al
vor begyndte at gøre sig gældende,
blev de kongelige Betjente beordrede til
enten personlig eller ved dertil af dem
antagne Folk at lade ise i Kastellets Grave,
en Befaling der dog, i en mere bestemt Form
maatte gentages d. 4. Februar 1659, da Spæn
dingen var paa dét højeste.
Selve Stormnatten var der paa Kastellets Volde
anbragt ialt 33 Stykker Skyts under Kom
mando af Oberst Bertram de la Coste, der
til Betjeningen af Skytset havde en Vogn
mester, Diderik Dreyer, 2 Arkelimestre og
48 Konstabler. Af Fodfolk var Voldene besat med 6 Kompagnier
af Kongens Livregiment til Fods — Livgarden — men desuden
var der i det Indre af Kastellet opstillet en Reserve paa 1 Kom
pagni Rytteri under Oberstløjtnant Gotfred Rauch samt 1 Kom
pagni Borgere, 2 Kompagnier hollandske Soldater og 100 danske
og 100 hollandske Baadsmænd under Købmand Celius Marselius
og Admiral Niels Juel,medens Oberst Frederik Ahlefeldt
var
Kommandant over hele Styrken (se Billederne Side 214). Da den
svenske Generalløjtnant Gustav Banér hen ad Morgenstunden som
et sidste Forsøg førte sine Stormkolonner frem imod Fæstningens
svageste Punkt mellem Østervold og
Kastellet, var alt parat til at mod
tage ham; men til hans Uheld kom
han som bekendt i Mørket for langt
mod Vest og blev slaaet tilbage.
Under dette Angreb var Frederik
Ahlefeldt personlig tilstede paa Ka
stellets Vold og lagde her en saa
stor Tapperhed for Dagen, at han
som en Anerkendelse herfor d. 29.
April blev forfremmet til General
major og den 29. Oktober optaget
i den arvelige Adelsstand.
I de nærmeste Dage efter at
Stormen var afslaaet, fortsatte man
med feberagtig Hast paa Udbed
ringen af Kastellets Volde. Kastel
let var nemlig allerede tidligere af
de ledende Mænd blevet udset som
det Sted, hvor man i den alleryder-
ste Nød vilde trække sig tilbage,
om alt andet skulde glippe, for her
fra at udkæmpe den sidste og af
gørende Kamp for Land og Hoved
stad, og da ingen kunde vide, hvor
vidt Svenskerne atter vilde forsøge
en Storm, og hvorledes Udfaldet af
en saadan vilde blive, satte man
ganske naturligt alle Kræfter ind
paa at gøre Værket saa modstands
dygtigt som mulig.
Fra Byens Gaarde og Stalde kør
tes der Jord og Møg derud i store
Mængder; d. 4. Marts blev Borg
mestre og Raad beordrede til at
holde Gaderne rene og lade Skarnet
køre ud til Kastellet, hvorved man
altsaa ikke alene befriede Byen for
alt det Affald, som man i hine Tider
med Foragt for alt, hvad der kom
ind under Begrebet Hygiejne, kastede ud paa Gader og Stræder,
men tillige fik rigeligtMateriale til at bøde med paa de Steder,
der havdevist sigsærlig svage, og da Borgmestre og Raad d. 14.
April fik en fornyet Opfordring til at lade de af Bor
gerskabet, som ejede Heste og Vogne, hver age 20
Læs Jord derud, og det i denne Befaling hedder:
„Tagendes ingen Forsømmelse herudi, effter-
som Magt paaligger“, synes man heri at
kunne mærke Pulsslaget i Øjeblikkets Alvor.
Det var General Fuchs, der i Forbin
delse med Ingeniøren Gotfred Hoffmann
ledede denne Udbedring af Voldene,
og medens en Del af Kongens Livregi
ment til Fods til Stadighed værnede
Kastellet mod Angreb og Overrump
ling, anvendtes Mandskabet af Liib-
bes Regiment — 2. Bataillon — ude
lukkende ved de Arbejder, der kræ
vedes derude, hvorfor Regimentet
ogsaa i en Tid af 3 Aar var fri
taget for at deltage i den saa
anstrængende Garnisonstjeneste.
Der var ogsaa nok at tage Vare
paa. Under den nu ansatte Byg
mester Albertus Mathiesen skulde
ikke alene den store Mængde Fyld
ordnes, men Tømmer skulde bringes
hid i Pramme, Palisader skulde rej
ses, Bygninger og Korps de Garder
skulde opføres, og for den tilstundende
Vinter skulde der sørges for Ovne,
Tørv og Brænde. Ikke engang til at
ise Gravene var Styrken tilstrækkelig,
hvorfor Bønderne fra Amager blev beor
drede derud for at „vække“ Isen paa Ka
stellets Grave.
Da Freden i Maj 1660 blev sluttet, blev der
i denne Anledning afgivet Glædes-Salut fra Byens
\ olde og bl. a. ogsaa „ud af det nye Kastel“. Det
er anden Gang, man hører Tale om, at der
fra Kastellet er bleven afgivet Salut, men
medens der ikke tidligere forlyder noget
om en saadan Saluts Omfang, synes det
denne Gang at have været en mægtig Kanonade, thi medens der
i 5 af Belejringens Maaneder var bleven forbrugt 34 Centner
l lU
Pund Krudt, medgik der ved den nævnte Salutskydning — ganske
vist for hele Byens Vedkommende — ikke mindre end 47 Centner
42 Pund.
Til Trods for alt det Arbejde og alle de Penge, der lige siden
Generaladmiral Niels Juel (1629—1697).
Se Teksten Side 214.
Generalløjtnant Frederik Ahlefeldt (1622—1672).
Se Teksten Side 214.
214