229 / 285
i en vanskelig Stilling. Han havde nemlig arvet en betydelig
Formue efter sin Fader, men den var anbragt i skaanske Gaarde,
og da Skaane 1658 blev afstaaet, hørte hans Formue altsaa ind
under Sverige. Han valgte dog at blive i Danmark, hvor han
ogsaa gjorde en hurtig Karriere. 1672 blev han Sekretær i Kan
celliet, 1679 Asses
sor i Kammerkol
legiet og 1682 As
sessor i Højesteret.
1684 blev han Kam-
merraad, 1687 Kan-
celliraad og Justits-
raad og 1688 Etats-
raad. 1677 havde
han giftet sig med
en Datter af Sjæl
lands Biskop, Van
dal. Hidtil havde
Livet formet sig ret
lyst for ham, men
i 1689 indtraf en
frygtelig Ulykke.
Under en Forestil
ling paa Teatret op
stod der Ildebrand,
og da det var af
Træ, stod det hur
tigt i lys Lue. Det
lykkedes kun faa at
redde sig, omtrent
250Mennesker inde
brændte, deriblandt
• Elers’enestetoBørn.
Da Elers og hans Hustru nu var barnløse,besluttede de, hellere
end at lade deres Kapital spredes, at skænke den til forskellige
gode Formaal, blandt andet Oprettelsen af et Kollegium. Det
kan inaaske forundre, at Elers, som ikke selv havde studeret ved
Universitetet, anvendte en stor Del af sin Formue paa den
Maade, men dels var han dog Student, og
dels skyldes det vel nok Paavirkning fra
Fru Elers’ Broder, Professor, Dr. theol.
Hans Vandal og Elers’ Slægtning, Profes
sor Povl Vinding, som var Borchs Kol
legiums første Efor. Disse to Mænd var i
hvert Fald indsat til executores testamenti.
Fundatsen, som blev oprettet 1691, min
der da ogsaa stærkt om den tilsvarende
for Borchs Kollegium, undertiden dækker
de ganske hinanden. Antallet af Alumner
blev sat til 16, et Tal, vi kender fra de
andre Kollegier. Til Stipendium for Alum
nerne udsættes 16 000 Rdlr. 4000 Rdlr.
skulde dels bestride Vedligeholdelsen af
Kollegiet og dels staa til Fremvækst af
Kapitalen. Hertil føjes den optimistiske
Betragtning, at hver Gang Kapitalen er
vokset saa meget, at der kan blive til
strækkeligt mange Renter til et nyt Sti
pendium, skal Antallet af Alumner forøges,
til Kollegiet er fuldt. Derefter skal Kapi
talen have Lov at vokse, til man kan ud
vide Kollegiet, og dernæst skal Alumne
tallet igen forøges. Dette er dog ikke nogen
sinde praktiseret, saa vidt rakte Kapitalen
ikke. Ogsaa for dette Kollegium fast
sattes Alumnernes Studier. 2skulde studere Medicin, 2Historie,
Statsvidenskab eller Jura, 2 Matematik, 2 latinskFilologi,
og
de øvrige 8 Teologi. For Teologerne er der endda den Bestem
melse, at 2 særlig skal studere de systematiske Fag, 3 Kirke
historie og 3 Fortolkning til Bibelen. Fundatsen traadte dog
først i Kraft efter Fru Elers’ Død Aar 1700. — Man indkøbte
nu i Foraaret 1702 Justitsraad Johan Worms Gaard i Store
Kannikestræde for 2550 Rdlr. og nedrev de gamle Bygninger,
og 7. September 1702 blev Kollegiets Grundsten lagt af Univer
sitetets Rektor, Caspar Bartholin. Det varede dog 3 Aar inden
man fik Bygningen færdig, først den 18. November 1705 kunde
man indvie Kollegiet. Det var blevet en Del dyrere end be
regnet. Elers havde skænket 8000 Rdl. til Grund og Bygning,
men da det stod færdigt, havde det kostet 13 000 Rdlr. Man
maatte derfor for at forøge Indtægterne i de følgende Aar ud
leje 2 Baghuse mod
Skindergade, som
hørte til den gamle
Gaard. Det med
førte dog i Tidens
Løb saa store Ulem
per, at man i 1718
)
nedrev disse Huse,
byggede en Mur
omkring
Grunden
og anlagde Haven.
Mellem Gaarden
og Haven opsatte
man det Jernstakit,
som endnu staar der.
Samme Aar blev og
saa de to smaa Huse
opført, som endnu
staar i Gaarden. Der
findes ingen Billeder
af det første Kol
legium, men af Be
skrivelsen fremgaar
det, at det har haft
væsentlig samme
\ Tdre som nu med
de karakteristiske 8
Piller paa Muren.
Ligesom nu var Frederik 4’s Medaillon anbragt over Porten, og
sandsynligvis har der tillige været en Tavle med Kollegiets Navn
„Collegium Elersianum“. Vinduerne i Stuen til Gaden var som
paa Borchs og Valkendorfs Kollegier forsynede med Skodder,
hvad der aabenbart dengang var nødvendigt, Folk havde en
mærkelig Trang til at slaa Ruder ud. Under
Opbygningen af Kollegiet skal saaledes
flere Sæt Ruder være indsat og slaaet ud,
før man fik dem sikrede. Fra Gaden førte
en Gennemkørsel ind til Gaarden, og fra
Porten førte en bred Trappe op til første
Sal, hvor den endte i en stor Platform
med en firkantet Aabning ned mod Porten.
1 Stuen og paa første Sal var de 8 2-Væ
relsers Alumneboliger, og paa anden Sal
var Auditoriet og Biblioteket. Hver Lejlig
hed var udstyret med en Seng, et Bord,
2 større og en mindre Stol og en Kakkel
ovn, som bar Stifternes Navn og Vaaben.
Desuden havde Kollegiet en Klokke, som
vejede 5872 Pund, som brugtes til at kalde
Alumnerne til Morgen- og Aftenandagterne.
Det hele var ganske jævnt og enkelt ind
rettet, man havde ikke haft en Borchs
Rigdomme at disponere over. 1705 blev
Kollegiet som sagt indviet under stor Høj
tidelighed, og de 16 Alumner, som var ud
nævnt, tog det i Besiddelse. I de første Aar
gik alt vel, men det varede ikke længe, før
de knapt tilmaalte Kapitaler ikke forslog til
Opretholdelsen af Kollegiet i dets fundats
mæssige Form. Renterne kunde ikke ind
drives i rette Tid, og Salget af en Ejendom, som tilhørte Legatet,
indbragte mindre end ventet. 1708 maatte derfor Eforen, Vandal,
foreslaa, at Alumnernes Antal reduceredes til 11, og i de følgende
Aar varierer Tallet mellem 10 og 14. Men 1716 bringer en større
Ulykke. Konsistorium, som bestyrede Kollegiets Kapitaler, havde
desuden ogsaa overtaget Bestyrelsen af den øvrige Del af Elers'
efterladte Formue, hvis Renter skulde anvendes til de fattige
efter nærmere fastsatte Regler. Disse Renter var imidlertid en
lang Række Aar anvendt til at afstive Kollegiets vaklende Øko
nomi, og da Konsistorium i 1715 overdrog disse Kapitaler til
Fremragende Alumner paa Elers Kollegium
.
Historikeren Hans Gram,
Naturforskeren H. C. Ørsted,
f. 1685 t 1718.
f. 1777 t 1851.
Retslærd A. S. Ørsted,
f. 1778 f 1860.
210