Digtsamlinger 1811 og 1812 og i 1813 Digtsamlingen „Procne“.
1815 opførtes hans Tragedie „Blanca“ under Strømme af Taarer
paa det kongelige Teater. Trods Successen gennemhaanedes dog
baade den og „Varners poetiske Vandringer“ af J. L. Heiberg i
„Julespøg og Nytaarsløjer“. I dette og de følgende Aar skrev
lian en Række lige saa sentimentale Værker, bl. a. „Reinald
Underbarnet“. Pra samme Tid stammer dog „Vift stolt paa Kodans
Bølge“. 1816 forlod han Kollegiet for at drage ud paa en Uden
landsrejse, som førte hans Udvikling i en noget anden Retning.
Borchs Kollegium.
Grundlæggeren af B o rch s K o lle g ium er den lærde Ole Borch,
der, skønt hans Indsats i Videnskaben ikke blev af afgørende
Betydning, dog paa Grund af sin usædvanlig omfattende Lærdom
og sin interessante Historie fortjener at mindes. Han blev født
1626 og blev Student 1644. Ved Universitetet studerede han
Medicin med Hjælpevidenskaberne Anatomi, Botanik og Kemi,
men hans Trang til omfattende Viden førte ham til ogsaa at
give sig af med Filologi, Filosofi og Poesi, og at han gik grun
digt til Værks ogsaa overfor disse sidste Videnskaber viser det
Skrift, han udgav .1654, mens han var „Hører“ ved Vor Frue
Skole, „Parnassus in nuce“, en Vejledning i at affatte latinske
Vers. Fra 1655 til 1660 var han Lærer for Rigshovmester Joa
chim Gersdorfs Sønner. I denne Periode falder Københavns Be
lejring, hvorunder Borch Here Gange, navnlig under Stormen den
11. Februar 1659 deltog i Forsvaret. Efter Fredsslutningen blev
han udnævnt til Professor i Filologi med Botanik og Kemi som
Bifag, og samtidig tiltraadte han sin store Udenlandsrejse. Han
rejste først til Holland, hvor han i Leyden traf sammen med sin
Landsmand og senere Elev, Nicolaus Steno. Efter et længere
Ophold her fortsatte han til England og Frankrig og disputerede
1664 i Angers for den medicinske Doktorgrad. Endelig opholdt
han sig nogen Tid i Italien, hvor særlig Florens tiltalte ham, og
hvor han kom i Berøring med Medicæerne, som ved deres Inter
esse for Videnskab og Kunst gjorde et stærkt Indtryk paa ham.
Over Tyskland og Holland vendte han hjem for at overtage sit
Professorat. Allerede Aarefc efter udvidedes hans Virksomhed,
idet Frederik 3. tilsendte Kammerkollegiet følgende Skrivelse:
„Vider, at vi naadigst have antaget os elskelige Dr. Oluf Borch
at være vores Medicus regius og særdeles ved Experiens flittelig
udforske Metallernes Natur og grundeligen eftersøge, hvad sikker
Nytte de udi Lægedom og did henhørende Beskaffenheder haver,
og hvorledes de nytteligere, end ordinarie sker, kan bruges og
os underdanigst det berette og deklarere“. Som Løn for denne
Stilling blev der anvist ham Oppebørselen af „Korntienden,
Smørredningen og Tiendeost med Ledingen af Raabygdelagets
Fogderi udi Agdesidens Len“ i Norge. Trods denne omfattende
Gerning, hvortil kom hans litterære Virksomhed, overtog han
dog 1681 Stillingen som Leder af Universitetsbiblioteket, og 1686
blev han Assessor i Højesteret. 1689 udnævntes han til Kan-
celliraad. Ole Borch forblev ugift hele sit Liv. Man fortæller,
at han som ældre havde i Sinde at gifte sig med en ung Pige,
som ikke tog ham af Kærlighed, men for Pengenes Skyld ; men
Tilh. Bymuseet.
Store Kannikestræde (til venstre Borchs Kollegium) set mod Købmagergade,
sandsynligvis 1862 under det nordiske Studentermøde. En svensk og en norsk Student ses paa Billedet.
206