220 / 285
af deres Kaar: højere Pengeunderstøttelse, mere Renlighed og
bedre Betjening, bedre og hyggeligere Værelser. Men det er dog
faldet i det tyvende Aarhundredes Lod at hidføre den største
Forandring i den ydre Ramme, hvori det lykkelige Ungdomsliv
leves.
Den store Ombygning 1906—1909, hvorved Martin Borch om
skabte Regensbygningerne til et af Københavns skønneste Kom
plekser, gjorde en Ende paa Kontubernalsystemet, idet der blev
opført en tre Etagers Tværfløj mellem Store Kannikestræde og
Krystalgade med 60 Enkeltværelser. De gamle Toværelses
lejligheder har nu kun een Beboer. Med Kontubernalsystemet
svandt den sidste lille Mindelse om de middelalderlige Kollegier.
Valkendorfs, Borchs og Elers’ Kollegier.
Ved Knud L a rsen .
Københavns ældste Studenterkollegium er V a lk e n d o r fs K o l
le g iu m , som indviedes 26. Februar 1589 i det gamle Karmeliter
kloster i Set. Pederstræde, men allerede inden den Tid havde
Bygningen sin interessante Historie, ogsaa i nogen Grad som
Kollegium.
Vi kan følge Bygningens Historie saa langt tilbage som til
Aaret 1517, men den har sikkert da allerede bestaaet længe.
Den tilhørte paa den Tid Karmeliterordenen i Helsingør. Denne
Ordens Provinsialprior, Professor, Dr. Anders Christensen, næ-
Valkendorfs Kollegium St. Pederstræde Nr. 14 set fra Haven. Aar 1864.
Bygningen nedreves 1865 og en ny og større opførtes bag Haven. (Se Billedet Side 204.)
Men Kontinuiteten brødes ikke. Regenslivet udvikler sig inden
for den nye Ramme i samme Spor som inden for den gamle, kun
under større Velvære og under denne herlige Blanding af gammel
dags Hygge og moderne Bekvemmelighed, som giver vore Dages
Regens dens særlige Fortryllelse.
Og i gamle Akademikeres Hjem rundt omkring i det ganske
Land vil man blandt de Billeder, der pryder Hjemmets Vægge,
finde et Regensbillede paa en Hædersplads. Thi for de fleste
gamle Regensianere staar de Aar, da de „laa paa Regensen“,
som de lykkeligste, de har levet. For dem alle vedbliver den
at være
den kære Gaard,
Som gi’er os Ly i Ungdomstiden,
Og som vi aldrig glemme siden,
Mens vi i Danmarks Have saar.
rede en varm Interesse for Videnskabens Fremme og besluttede
i Ordenens Bygning i København at oprette et Klosterkollegium
af samme Art, som fandtes i Paris og Oxford, hvor de stu
derende kunde dyrke deres Studier inden for Klosterlivets
Rammer, og da Sagen fik økonomisk Støtte fra Christian 2.,
skred man i 1518 til at ombygge Gaarden i Set. Pederstræde
til Kollegium. I Foraaret 1519 blev de nærmere Bestemmelser
truffet om Kollegiets Ordning, og snart efter flyttede nogle Kar-
melitermunke og nogle Cisterciensere ind i „Hvidekloster'1, som
det kaldtes paa Grund af Munkenes hvide Kutter. Kollegiets
Forstander blev Povl Helgesen, der tillige som Baccelaureus i
Teologien skulde tage sig af Undervisningen af Studenterne, og
om Sommeren 1519 tog Forelæsningerne deres Begyndelse.
I de følgende Aar blev der arbejdet godt i Hvidekloster. Ved
Siden af Povl Helgesen virkede fire Karmeliterbrødre som Læ
rere, nemlig Frans Vormordsen, Peder Laurentsen, Anders Liung
og Movrids Samsing. De antike Sprog dyrkedes ivrigt, og Paa-
virkningen fra Humanismen og Reformationen i Tyskland, som
havde Povl Helgesens Sympati, bragte Friskhed ind i Studierne.
Men hele denne Udvikling blev brat afbrudt. Da Luther fjer
nede sig mere og mere fra Romerkirken og til sidst ganske brød
202