221 / 285
Fremragende Alumner paa VaXkendorfs Kollegium.
Filosoffen F. C. Sibbern,
f.,1785 f 1872.
med den, kunde Povl Helgesen ikke følge ham længere og kom
derved i en vis Modsætning til Kongen, og da han tilmed i en
Prædiken stærkt kritiserede Kongens Privatliv, tilbagekaldte
Christian 2. sit Gavebrev paa Set. Jørgens Hospital og Gods,
som han faa Aar tidligere havde skænket Klostret „til evig Tid“.
Efter den Tid tabte Klostret
sin Betydning. Povl Helgesen
flygtede, og en Del af Klostrets
øvrige Beboere gik over til Pro
testantismen. I de følgende Aar
hører vi ikke meget til Klostret,
og i 1530 er det ophævet. I dette
Aar overgives Bygningen af
Karmeliterne til Byen, men det
fik ikke megen Betydning, da
Frederik 1. paa Trods af Munke
nes Ejendomsret skænkede Hvide
kloster til Knud Gyldenstjerne
„til evig Ejendom“. Nogle Aar
senere hører vi imidlertid, at
det i er Rigsraaden Johan Urnes
Besiddelse, og det er af hans
Døtre, Christopher Valkendorf i
1588 køber Bygningen.
Christopher Valkendorf, som
var født 1525, traadte tidligt i
Statens Tjeneste. Allerede 1551
var han Kongens Sekretær, 1554
blev han Lensmand og steg nu
fra den ene betydelige Stilling
til den anden, indtil han i 1574
blev udnævnt til Rentemester.
I 1577 blev han optaget i Rigs-
raadet, og 1579 blev han Stat
holder i København. I denne
Stilling indlagde han sig store
Fortjenester. Han istandsatte
Fæstningsværkerne, han byggede
Digteren N. F
paa den opfyldte Grund ved
f. 1783
Stranden et Vejerhus og satte
Taarne paa Nikolaj Kirke og Helligaandskirken, og man for
tæller, at han personlig tilsaa disse Arbejder. Da Frederik 2.
døde 1588, blev han et af de fornemste Medlemmer af For
mynderregeringen. Under alt dette fik han mange Modstandere
og blev indviklet i ikke faa Processer. Den betydeligste var
Sagen mod Mogens Heinesen, som han lod henrette, uden at
Sagen var indanket for Herredagen. Da Retten senere frikendte
den henrettede, maatte han træde ud af Regeringen, men vi
karierede Mog flere Gange siden. Da Christian 4. selv overtog
Regeringen, blev han udnævnt til Rigshovmester, og dette Em
bede tillige med Embedet som Statholder beklædte han til sin
Død 1601. Om Valkendorf selv var en lærd Mand er saare tvivl
somt. Ganske vist kalder Anders
Sørensen Vedel ham „de lærdes
vellcerde
Velynder“ og roser ham
for hans Lærdom, men Histori
keren Slange paastaar, at han
aldrig havde studeret eller væ
ret oplært i boglige Kunster, og
skønt Adelen dengang gennem-
gaaende var vel uddannet, er
det vel næppe sandsynligt, at
han, der fra sin tidligste Ung
dom var optaget af Statssager,
skulde have faaet Tid til dy
bere Studier. Men i hvert Fald
havde han stor Interesse for de
studerende, og allerede inden
Kollegiets Oprettelse bespiste
han daglig Studenter ved sit
Bord og understøttede dem paa
deres Studierejser og gav dem
Penge til Bøger. Dog det, som
først og fremmest har bevaret
hans Navn i taknemmelig Erin
dring blandt den studerende
Ungdom, er Oprettelsen af Val-
kendorfs Kollegium.
De første Beboere var flyttet
ind paa Kollegiet i 1588, og
Aaret efter fejredes Indvielses
festen, men i de første Aar var
der ingen Midler henlagt til Kol
legiet, Studenterne underholdtes
direkte af Valkendorf. Det var
først den 16. Juli 1595, at Kol
legiet fik sin Fundats. Heri hed
der det: „Jeg, Christopher Valkendorf til Glorup, kendes med
dette mit aabne Brev, at jeg, Gud Alsommægtigste til Ære og
fattige Personer, som ville lægge Vind paa dennem lære og
forbedre dennem udi boglige Kunster, haver undt og givet og
nu med dette mit aabne Brev under og giver et mit Hus og
Gaard med Gaardsrum og Haverum, som liggendes er her i
København i St. Peders Stræde, som jeg til fattige Personers
. S. Grundtvig,
t 1872.
Digteren Steen Steensen Blicher,
f. 1782 f 1848.
Digteren B. S. Ingemann.
f. 1789 f 1802.
203