214 / 285
Kunde Tiden til en vis Grad forstaa Studenternes Hang til
stærk Drik, havde man vanskeligere ved at se igennem Fingre
med deres Lyst til at følge de nye Moder i Klædedragt. Allerede
Peder Palladius havde jo i sin „Leppede og forkludede Hose-
dieffuel“ (1556) ivret mod de udenlandske Moder som et Udslag
af sædelig Fordærvelse, og talrige Universitetsprogrammer fra
17. Aarli. bebrejder i samme Aand Studenterne deres Pyntesyge.
Hvor stor Vægt, der kunde tillægges dette Spørgsmaal, illustreres
pede Studenterne under Trusel om Udstødelse af Kommunitetet
at afstaa fra al Uskikkelighed i Klædedragt; de skulde aflægge
Remme, afskaffe de vide Støvlekraver og lukke deres Ærmer, og de
skulde passe paa, at deres Haar var sømmeligt klippet. Er det da
underligt, at de første, der i 1645 viste sig paa Universitetet med
Paryk, blev indstævnede for Konsistorium?
Det egentlige Standsmærke ved Studenternes Klædning var den
sorte Kappe. Endnu 1667 fik Studenterne kongeligt Tilhold om
Fremragende Alumner (Embede og Politile) paa Pegensen.
Biskop Henrik Gerner,
f. 1629 f 1700.
Professor Henrik Stampe,
f. 1713 f 1789.
Biskop D. G. Monrad,
f. 1811 f 1887.
ved en morsom Scene, der fandt Sted mellem Kansleren Just Høg
og Sjællands Bisp i 1645. „Kansleren lod sig mærke at have
største Mishag udi den allamodiske Dragt, som Studenterne,
Andre til Forargelse, førte, hvortil Bispen svarede: „at ham
tykkes, den største Del Alamode stod i, at baade Buxer og Trøie
var ludslidte og undertiden revne, saa at baade han og andre
Godt-Folk i Akademiet maatte komme dem til ringe Landsætning
at bøde Klæderne med“, da tog den gode Herre det noget haarde-
ligen op, og af christelig Iver, som Bispen ikke andet kunde
mærke, talede med mange Ord om deres Remmer og Silkebaand
og Knæbaand og andet mere, som han sagde sig Altsammen ikke
at kunde ihukomme.“ Dette medførte, at Universitetet indskær-
Biskop Frederik Nielsen,
f. 1816 f 1907.
ikke at vise sig uden denne. I Regelen bar de den sammenrullet
ned ad Ryggen, hvorved den nok kunde komme til at minde om
en Hale
(cauda),
og dette skaffede dem Øgenavnet Per Caudæ
(Holbergs Per Kaudi).
Men kunde Per Caudi opgive sin forfængelige Prunk og hylle
sig ydmygt i skolastisk sort, eet stod han stejlt paa: han opgav
ikke sin Kaarde. Dette Tegn paa adelig Forret havde han er
hvervet sig Retten til ved tapper Deltagelse i Københavns For
svar mod den svenske Belejring, og denne Rettighed holdt han
siden paa med den største Haardnakkethed. Hverken Trusler
eller Forbud nyttede her noget, ja, selv Teologerne vilde ikke
give Slip paa dette krigerske Symbol. Naar Regensianerne skulde
Politikeren V. Hørup,
f. 1841 t 1902.
C. F. Hansen,
Krigsminister i 1848 og 1864, f. 1788 t 1873.
197