211 / 285
Digteren Carl Ploug,
f. 1813 + 1894.
nødent Tilsyn, meldte sig ret hurtigt efter Universitetets Opret
telse ; men navnlig er man naturligvis optaget af Ideen efter
Reformationen. Allerede Chr. III bestemte (Ordinantsen af 1539),
at der ved Vor Frue Kirkegaard skulde opføres et tre Stokværks
Hus med smaa Kamre til Fribolig for fattige Studenter, og det
er under
denne
Konge, at der be
gynder en Studen
terbespisning i Hel-
ligaandsklostret.
Byggeplanen kom
ikke længere end
til Papiret. Ogsaa
Frederik II havde
sin Plan om en Stu
denterbygning, som
heller ikke blev til
noget. Derimod
skabtes der ved hans
storstilede Gave, da
han 1569 stiftede
Kommunitetet, den
nødvendige økono
miske Basis for
straks at sætte en
mere omfattende
Bespisning i Gang.
Gaven, der omfat
tede 153 Gaarde
paa Sjælland og
Lolland og Tien
derne af 92 Kirker.
„mett all theris
renthe oc rette tilliggelse“, var bestemt til at skulle „stedtze och
altiid her effther till Ewig tiid . . . were och bliffue til forne,
hundrede personers hielp och vnderholdninge, Fritt och vvbehin-
deritt j alle maade“.
Foreløbig skulde Spisningen foregaa i Helliggeisthus, indtil et
passende Lokale kunde findes. I Gave
brevet gives der i øvrigt nærmere Bestem
melser om Gavens Anvendelse, saasom om
Antallet af de Retter, der skal serveres,
om Betingelserne for at opnaa Adgang til
Bordet, om hvor lang Tid en studerende
kan nyde Beneficiet, om Professorernes
Tilsyn med Alumnerne osv. Bespisningen
flyttedes dog snart fra Klosteret, maaske
allerede samme Aar som Kommunitetet
stiftedes, idet der paa Universitetets
Grund langs Nørregade opførtes et Bin
dingsværkshus, hvori Spisesalen indrette
des ; men sammen med Alumnerne flyttede
Klosternavnet, saa at f. Eks. Holberg altid
omtaler Kommunitetet som „Klosteret“.
Planerne om en Fribolig dukker dog
jævnligt op i Løbet af Aarhundredets
sidste Decennier; men først ved Kansler-
gaardens Erhvervelse bliver den til Vir
kelighed. Omstændighederne medførte nu,
at Boligen blev et Kompleks for sig, og
Spisestedet vedblev at være Bygningen
ved Nørregade. I denne Adskillelse ligger
allerede Spiren til den særlige Udvikling,
den gamle europæiske Kollegietanke har
faaet i Regensen.
Saa snart Købet var ordnet, tog man fat paa de fornødne Om
bygningsarbejder. Den Halvdel af Grunden, som laa nærmest ved
Universitetet og vel var prægtigst bebygget, blev straks gjort til
Professorbolig. Paa den anden Halvdel nærmest Købmagergade
skulde der nødvendigvis foretages en endnu mere gennemgribende
Forandring. De rummelige Sale skulde jo nu blive til mange smaa
tarvelige Studenterkamre, og de Dele af Bygningerne, der ikke
let kunde omdannes til deres nye Bestemmelse, maatte nedrives.
Blandt disse Arbejder nævnes Nedrivningen af en Stald, der har
givet Anledning til mange Gisninger. Der blev straks bestilt
Fremragende Alumner paa Regensen.
Mursten paa Fyn og Ærø; men det kom dog ikke til at gaa saa
hurtigt med Fuldendelsen. I 1626 var man naaet saa vidt, at der
blev bestilt Kakkelovne i Norge, og endelig to Aar derefter var
alt i Orden med Hensyn til selve „Vaaningerne“; men da havde
disse vel for største Delen allerede været beboede i fem Aar.
Imidlertid var Byg
geroderiet ikke helt
overstaaet. Man
savnede en Bedesal.
Hertil valgtes Læn
gen ud imod Køb
magergade. Om
dens tidligere An
vendelse ved man
intet med Sikker
hed. En Gisning om,
at det skulde have
været den omtalte
Stald, modsiges af
Kilderne. Her rej
stes nu Kirkebyg
ningen, og Studen
terne havde dermed
deres egen Kirke,
saa at de ikke læn
gere hørte under
Vor Frue ; dog gjor
des der en enkelt
Undtagelse, idet de
Syndere, som skul
de staa aabenbare
Skrifte for began-
gen Leyermaal, lien-
indviedes i 1635 med
Bisp. Den
Digteren J. C. Hostrup,
f. 1818 f 1892.
Komponisten A. P. Berggreen
f. 1801 t 1880.
vistestil Frue
Kirke. Den lille Kirke
Tedeum, latinsk Messe og Prædiken af Sjællands
viste sig dog temmelig hurtigt at være for lille, og da Trinitatis
en Snes Aar senere var blevet færdig, gled Regenskirken ind i en
stille Ubemærkethed, idet den nu kun anvendtes til Studenternes
Prædikener, til Andagt og Disputatser. En
enkelt Gang træder dens Navn dog frem
af Ubemærketheden; det var fra dens
Prædikestol, at Grundtvig i sin Dimis
prædiken i 1810 udslyngede sit hvasse:
„Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans
Hus ?“
Kanslergaarden var altsaa nu forvandlet
til
Collegium Regium
eller som dens dag
lige Navn blev: Regensen. Bygningernes
Udseende var dengang et ganske andet
end nu. Medens Kirkefløjen ud mod Køb
magergade kun var i eet Stokværk, var
de to lange Fløje langs Skidenstræde
(Krystalgade) og Kannikestræde i to. Af
et Rundetaarnsbillede fra o. Midten af det
17. Aarh., hvis Forgrund dannes af Regens
tagene, ses det, at Gavlene har haft de
Linier, som er karakteristiske for den
nederlandske Renæssancestil, og som vi
kender fra Holmens Kirke. Kirkefløjen
havde et lille Taarn og Spir ind til Gaar-
den. Herinde hyggede en Græsplæne og
nogle Lindetræer op ; men udadtil var der
noget skummelt og fængselsagtigt over
Regensen, navnlig derved, at der var
tykke Jernstænger for alle Vinduerne.
De smaa Kamre bag de tilgitrede Vinduer var i deres nøjsomme
Udstyrelse mere end spartansk tarvelige. De var delte i Toværelses
lejligheder, der hver beboedes af to Studenter (Kontubernaler).
Kun det inderste Værelse havde Kakkelovn. Det benyttedes der
for til fælles Studereværelse (museum); dets faste Møblement var
et Bord og en Kistebænk, der benyttedes som Madskab; senere
kom der ogsaa Klædeskab. Yder værelset var Sovekammer (cubi-
culum); her maatte Kontubernalerne dele en mægtig dobbelt
Himmelseng, som de var Venner til. I Tidens Løb saa man dog
gennem Fingre med, at Alumnerne for at undgaa dette Senge-
194