228 / 285
Til Kollegiet hørte desuden en Portnerbolig, som var bygget
op til Kollegiet mod Vest, og til Brug for Kollegiets Kemiker
et Laboratorium i en fritliggende Bygning ved Indgangen fra
Gaarden til Haven. Denne lille Bygning er bevaret, vistnok
nogenlunde uforandret. I Gaarden stod et Springvand i en
fint udhugget Kumme, som skal have været meget kostbar.
Haven var Kollegiets Pryd. Den var forsynet med flere Statuer,
blandt andet en Gengivelse af den farnesiske Herkules, som
endnu eksisterer, og en Fontæne med en Blystatue af Seneca.
Desuden var der indkøbt og plantet mange Træer, Buske og
sjældne Planter, deriblandt mange Lægeplanter.
Med Hensyn til Alumnerne
havde Fundatsen bestemt, at
der af Konsistorium kunde
gives nærmere Regler for
deres Forhold, og dette skete
da ogsaa i 26 Artikler. De
indeholdt, ligesom Vedtæg
terne for de andre Kollegier,
en Række Bestemmelser, der
stærkt begrænsede Alumner
nes personlige Frihed.
Hvad Kollegiets Pengevæ
sen angaar, var Borchs Kol
legium jo langt bedre fun
deret end Valkendorfs, men
som hele Landet led ogsaa
dette i den følgende Tid
under de almindelige slette
økonomiske Forhold og Over
greb fra Regeringens Side,
men klarede sig dog foreløbig
gennem Vanskelighederne.
Borchs Kollegium var saa-
ledes i alle Henseender en
vel funderet Stiftelse, ikke
uden Grund beundret for sine
værdifulde Samlinger; men
alt dette fik et frygteligt
Knæk ved Branden 1728, som
ødelagde saa mange af vore
bedste Skatte. Hele Kollegiet
brændte, kun det meste af
Murene blev staaende. Næ
sten intet blev reddet. Kun
Borchs Krucifiks, hans Dok
torbrev og Maleriet af ham
lykkedes det at bevare indtil
den næste Brand, hvor ogsaa
de gik til Grunde. Haven
blev ligeledes ødelagt, kun
Herkules stod tilbage.
Dermed var den Tid forbi,
da Borchs Kollegium var en
rig og i det ydre anseelig Institution. Ganske vist blev det snart
genopbygget i væsentlig samme Skikkelse som før, men Frontespi-
cen manglede, hele Udstyrelsen var langt tarveligere, og navnlig
var de rige Samlinger for stedse tabt. Denne Bygning stod, indtil
en ny Katastrofe ramte Kollegiet 1807. Som bekendt blev Kø
benhavn bombarderet af Englænderne 2. til 5. September, og det
var navnlig Universitetskvarteret, som led derunder. Paa Borchs
Kollegium havde man skaffet sig en Del store Kar for at kunne
være rede, hvis Kollegiet skulde blive antændt; men alt var for
gæves, det brændte fuldstændig og laa i mange Aar i Ruiner,
før man naaede saa vidt, at man kunde genopføre det. Først den
28. Maj 1825 kunde man indvie den tredje Kollegiebygning, som
staar den Dag i Dag. Den ny Bygning var noget forskellig fra
de tidligere. Gennemkørselen gik ikke som før midt gennem
Bygningen, men Vest for Kollegiet, hvor tidligere Portnerboligen
laa. En væsentlig Forbedring i Indretningen var der sket, idet
det gamle Kontubernalsystem ophævedes. Inspektor fik 8 Værelser,
9 Alumner fik hver 2, og 6 Alumner fik hver eet Værelse med
en Alkove. Denne Skikkelse bevarede Kollegiet i næsten 100
Aar. Men i 1912 fandt man det nødvendigt at foretage en
større indre Ombygning. De fleste af Alumnerne og Portneren
flyttede for Sommeren ud paa det gamle Frederiks Hospital, og
imedens blev der i Stueetagen til venstre for Indgangen ind
rettet Portnerbolig og til højre en lille Avisstue og en ret stor
Læsesal. Til Gengæld for de Værelser, som derved gik tabt,
blev dentidligere
Læsesal paa første Sal og Auditoriet paa
anden Sal omdannede til Alumneværelser, og paa Loftet, som
ikke tidligere var blevet benyttet, indrettedes Auditoriet, som
nu mindrehøjtideligt kaldtes „Salen“. Endelig fik man to Bade
værelser og toReservetrapper, tidligere havde man kun haft een
Trappe. Samtidig realiseredes en anden, meget smuk Tanke.
Som omtalt varKollegietsBibliotek gaaet tabt ved Branden
1728, og der var aldrig senere
gjort Forsøg paa at genskabe
det; at gøre det nu vilde der
ikke være nogen Grund til,
da de offentlige Biblioteker
og Laboratoriebibliotekerne
har gjort den Slags Smaa-
biblioteker ret værdiløse,
men man lagde Grunden til
et Bibliotek af en anden Art,
nemlig et „Alumnebibliotek“,
d. v. s. man samler deri saa
vidt muligt alle Skrifter, for
fattede af nuværende og tid
ligere Alumner paa Kollegiet.
I Regelen sender tidligere
Alumner et Eksemplar af
deres Skrifter til Kollegiet.
Man har allerede samlet et
ikke ubetydeligt Antal, der
staar som et smukt Vidnes
byrd om den Række Mænd,
som staar i Taknemmelig
hedsgæld til Kollegiet.
Af Kollegiets mange senere
berømte Alumner er den be
rømteste L u d v ig H o lb erg .
Han kom ind paa Kollegiet
Sommeren 1709, 24 Aar gam
mel, da han nylig var kom
met hjem fra sin Udenlands
rejse. Han tog ikke meget
Del i Kollegielivet, men le
vede tilbagetrukket og for
sine Studier. Han skrev da
ogsaa allerede i sin Kollegie
tid flere Skrifter: „Introduc-
tion til de fornemste Euro
pæiske Rigers Historie“ og
senere et „Anhang“ dertil;
desuden Christian 4’s og Fre
derik 3’s Historie og „Intro-
duction til Naturens og Folke
rettens Kundskab“. Disputerevæsenet, som han senere angreb
saa haardt, undgik han, naar det var muligt, han holdt hellere
latinske Taler. Hans Ophold paa Kollegiet afsluttedes i 1714, da
han blev udnævnt til Professor. Som sine samtidige havde han
dog i 1711 i længere Tid forladt Byen paa Grund af Pesten og
taget Ophold hos den i Litteraturen saa berømte Marie Grubbe.
Ogsaa H ans A d o lf B ro rson var „Borchianer“. Han boede
der dog kun et Aar og staar paa den Tid ikke i noget flat
terende Lys. Han kom ind som privlligeret Student fra Ribe
.1715, men betaler en ældre Ripenser en betydelig Sum for at
undgaa ha,ns Konkurrence, og allerede Aaret efter maatte han
forlade Kollegiet, sikkert fordi han slet ikke disputerede. Hans
Udvikling og Modning falder paa et senere Tidspunkt.
Elers’ Kollegium.
E le r s’ K o lle g iu m er grundlagt af Etatsraad Elers og hans
Hustru. Jørgen Elers var født i Helsingborg 1647, men blev op
draget i Helsingør og gik i Skole i Roskilde, hvorfra han blev
Student 19 Aar gammel. Aaret efter drog han ud paa en fire-
aarig Udenlandsrejse, og da han i 1671 vendte tilbage, var han
Herkules Statue i Borchs Kollegiums Have.
209