231 / 285
Kollegiet. Her foregik da ogsaa et Par af de bekendte Hi
storier, som Oehlenschlager beretter i sine Erindringer. Oehlen
schlager var meget betaget af den Iver og Alvor, hvormed
Brødrene gik op i deres Studier, og da han en Dag stod i Kol
legiets Bibliotek, fortæller han, „stirrede jeg paa de mange
Bind, især paa de gamle Folianter, som Skatte, der evig var til
lukkede for mig. Taarerne strømmede ned af mine Kinder. I
denne Tilstand fandt den ædle Hans Christian mig, trøstede mig
Plads for den personlige Frihed. Alumnerne skulde staa op og
gaa i Seng paa bestemte Tider, Morgen- og Aftenandagterne var
tvungne, der idømtes endog ret store Bøder for Forsømmelser.
Ogsaa deres Studier blev omhyggeligt overvaagede. Men ikke
desto mindre, eller maaske snarere derfor, vrimler det paa den
Tid med Beretninger om Gadeoptøjer og Drukkenskab, om Slags-
maal og Dueller. Det var maaske ogsaa noget, der laa i Tids-
aanden. Man skal i hvert Fald helt ned til det 19. Aarhundrede,
og forsikrede mig, at det slet ikke var for silde at studere, der
som jeg selv vilde“. Den anden Episode hændte ved et Gilde
hos Brødrene paa Kollegiet. Oehlenschlager havde siddet tavs,
mens man talte om lærde Sager, men da man kom ind paa at
tale om, hvor sørgeligt Digtekunsten var sunket i Danmark siden
Ewalds Tid, rejste han sig op og raabte: „Ja, det er sandt, den er
siunken, men den skal Fanden gale mig reise sig igien!“ — Aar 1800
forlod Brødrene Kollegiet for at fortsætte deres straalende Bane.
Livet paa Kollegierne har ikke adskilt sig væsentligt fra det,
som i den foregaaende Artikel er fortalt om Regensen. Som vi
har set, var der i den ældre Tid efter Lovene ikke givet megen
før Studenterlivet begynder at faa det Præg, som vi kender.
Hvert Kollegium styrer nu selv sine indre Anliggender og vælger
selv sin Inspektor. Alumnerne er nu lige saa frie og ubundne
som de Studenter, der bor ude i Byen; Eforen behøver ikke
mere at beskæftige sig med deres private Forhold. Men ogsaa
det ligger maaske i Tidsaanden. Konkurrencen er nu saa stærk,
at den, der ikke fører et intenst og arbejdsomt Liv, uvægerligt
glider ud, og de, som ikke egner sig til et saadant Studieliv, naar
aldrig at komme ind paa Kollegierne, disse opfylder da nu i fuldt
Maal deres Opgave: at bidrage til at værne de studerende mod
økonomiske Bekymringer og give dem saadanne ydre Kaar at leve
under, at de helt kan hellige sig deres videnskabelige Arbejde.
Parti af St. Kannikestræde set mod Købmagergade. Aar 1909.
Den første store Bygning til højre er Elers K ollegium .
212