236 / 285
man sig med saa megen mere Energi over Smaatingene, hvorfor
da ogsaa Følgen blev, at der fremdeles Aar ud og Aar ind blev
arbejdet paa Kastellets Volde og Udenværker, der nu efterhaanden
var bleven beplantet med Træer. Alle Arbejderne foregik under
Riise’s personlige Ledelse, ligesom ogsaa den foran nævnte Kom
mission, der iøvrigt bestod af Generalløjtnant Jørgen Bjelke, Ge
neralmajor Ahlefeldt og, indtil Aaret 1664, af Rigsmarsk Kørbitz,
efter den Tid af Feltmarskal, Baron Wiirtz, stadig vedblev at
fungere, idet den jævnlig blev
beordret til at besigtige et
eller andet udført Arbejde,
saaledes f. Eks. d. 8. og 22.
September 1666, og til ende
lig d. 4. December s. A. at ind
give en afsluttende Rapport,
der dog desværre ikke senere
skal have været til at finde,
men efter hvis Indsendelse
man maa antage, at der har
fundet en endelig Aflevering
Sted.
Det er sikkert det her om
talte Efter-Arbejde, der d. 27.
December 1665 fremkaldte en
Ordre fra Kongen til Køben
havns Præsident, Borgmestre
og Raad om, „at en huer, som
heste oc wogne haffuer, nu
strax paa warende gode føre
med huer wogn i bemelte ca-
stel jo lader jndføre 20 gode
less møg eller i mangel af
møget jord“, eller naar der
d. 24. April 1666 udgik Ordre
til Eiler Holch om i Amtets
Skove at lade forfærdige 200
store Skansekurve og 500
Faskiner til Brug for Ka
stellet. I Marts Maaned 1666,
da Riise vendte tilbage fra
en Inspektionsrejse i Holsten,
hedder det endog, at der ar
bejdes stadig og med en stor
Styrke paa Kastelsvolden, og
disse Arbejder fortsattes med
større eller mindre Kraft lige
indtil Kongens Død i 1670.
penge af 1500 Rdl. Resten af sin Levetid tilbragte han paa sine
Godser dels her i Landet, dels i Holland, og i Foraaret 1679 —
de lærde er ikke ganske enige om Dagen — afgik han i en Alder
af 55 Aar ved Døden paa sit Gods Savært i Holland, hvor hans
Gravsted findes.
Hvis man kan fæste Lid til Riise’s egne Udtalelser, havde han
ikke spundet Silke ved Opførelsen af Kastellet; han siger selv,
at han havde ført en Formue paa 200.000 Rdl. ind i Landet, men
at han paa sine gamle Dage
havde en Gæld af 17.000 Rdl.
Selv om dette er en lille
Overdrivelse, er det dog uden
for al Tvivl, at ogsaa Riise,
som saa mange andre, led
under Regeringens Penge
mangel, idet der i Stedet for
kontant Betaling blev udlagt
ham forskellige Godser, hvis
Indtægter imidlertid var saa
ringe, at de ikke formaaede
at dække de store, daglige
Udgifter, som Opførelsen af
et Værk som Kastellet ud
krævede.
St. Annæ Rotunda.
Den af Christian IV paabegyndte saakaldte „Baadsmandskirke“ paa det nuværende
Garnisonssygebus’ Grund, hvis Materialer af Riise benyttedes til Kastellets Opførelse.
Kontraktmæssigt skulde
Kastellet som tidligere om
talt være færdigt i Løbet af
3 Aar, og, bortset fra de
sidst omtalte Efterarbejder,
var dette ogsaa Tilfældet,
saaledes at det d. 28. Oktober
1664 kunde modtage sin før
ste Indkvartering, der kom
til at bestaa af 2 Kompag
nier af Kongens Livregiment
til Fods (Livgarden) under
Kaptajnerne Jean de la
Haye og „Magnus“ (Magnus
(Mogens) Jacobsen) og 2
Kompagnier af Riise’s eget
Regiment (2. Bataillon) un
der Oberstløjtnant Johan
Voigt og Kaptajn Thomas
Meldrum.
Om Kastellets Bygmester skal her endnu i Korthed anføres, at
han d. 25. Maj 1671 blev optaget i Friherrestanden, og at han
d. 11. Oktober s. A. paa Rosenborg Slot blev udnævnt til Ridder
af Dannebrog som Nr. 15 af 19. Riise’s fuldstændige Titel var paa
dette Tidspunkt følgende: Hr. Henrik Riise, Friherre af Rüsen-
steen, Herre til Savært, kongelig Majestæts Generalmajor og
Oberst til Fods, Assessor i Krigskollegiet, Generalkvartermester
og Inspektør over Fæstningerne i Danmark. Forskellige andre
Udmærkelser blev ham senere til Del, men det synes stadig, at
han har haft mange personlige Fjender, hvilket bedst mærkedes,
da han mistede sin kgl. Velynder, og da han i Oktober 1673 blev
ansat som Generalløjtnant i Norge, var det den almindelige Me
ning, at dette skete for at lade ham træde noget mere i Bag
grunden. Den 4. December 1677 fik Riise efter Ansøgning sin
Afsked, mod at der for Livstid blev bevilget ham en aarlig Vente-
I de første Aar af Kastellets Tilværelse fandtes der ikke nogen
egentlig Kommandant for dette, ud over at den i Øjeblikket
ældste Officer varetog Forretningerne som saadan, og da Ind
kvarteringen i de første Tider uafbrudt vekslede, ofte kun med
nogle faa Maaneders Mellemrum, skiftede ogsaa de højstkomman-
derende Officerer, af hvilke, foruden Voigt, skal nævnes Major
Johan Hafften fra 1665—1666, Oberstløjtnant Harloff fra 1666—
1675 og Oberstløjtnant Steen Andersen Bille fra 1675—1676.
Den første egentlige Kommandant var den fra Griffenfeld’s
Fangenskab bekendte Oberst Barthold Biilow, der ansattes som
saadan d. 3. April 1676.
Dronningens brede Gade (Bredgade).
Til venstre Grev Danneskjolds-GiHu-vigs Ga^rd, nu Moltkes Palæ. Til højre Sophie Amalienborgs H avel: Se Teksten Side 219.