243 / 285
her kun for Forstaaelsens Skyld fortælle, at Kastellet alle sine
Dage er ble ven betragtet som en Garnison for sig, der intetsom
helst havde med selve Byen at gøre — og omvendt. Ligesom en
Afdeling kunde forlægges fra København til f. Eks. Rendsborg
eller Viborg, kunde den forlægges til Kastellet, og Følgen heraf
var, at de to Garnisoner — Københavns og Kastellets — i et og
alt besatte sine egne Vagter og Poster, et Forhold, der ved
varede i omtrent 200 Aar, idet de to hinanden saa nærliggende
Garnisoner først fra d. 1. Juli 1850 gik op i en højere Enhed.
Det vilde føre for vidt her at omtale disse Portbygningers
Skæbne gennem Tiderne, dertil har den været for variabel, og vi
gør straks et Spring frem til vor Tid, hvor de forlængst har ud
spillet deres Rolle som Vagter; til Gengæld afgiver de Boliger, det
østre for Kastellets Fejemand og Rum for dets Gasmaaler, det vestre
for Kirkekonen. — Heller ikke de to Porttaarne frembryder noget
mærkeligt, derimod lægger vi, ved at gaa frem til Tiden 1740—1704,
Mærke til, at Fr. V’s Navnetræk findes ovér Portaabningen. Vi er
lidt i Tvivl cm Aarsagen hertil og kan kun tænke os den Mulig
hed, at det er et Udslag af vore oldenborgske Kongers Trang til i An
ledning af en eller anden lille Ændring at lade sit slyngede Navne
træk bære Vidne herom (se Billedet Side 224). Et Spring frem
i Tiden til 1874, og vi ser over dette Navnetræk det Ur, som
endnu eksisterer, og som blev anbragt her i Anledning af, at
Byens Hovedvagt — ikke Kastellets, som de fleste tro — dette
Aar blev flyttet her ud fra Kongens Nytorv.
sig mod Syd helt ind i Grevens Bastion og mod Nord ind i Prin
sessens Bastion. Tiden, og ikke mindst dens Affald, faar dog efter-
haanden Hullerne udfyldte, og i 1741 er Jorden i Grevens Bastion
bleven saa fast, at her kan opføres et mægtigt Krudttaarn, der
med sin enorme Soliditet dog forbinder noget vist dekorativt.
Det er forsynet med 4 Stræbepiller paa hver Længdeside, og man
forstaar Nødvendigheden af disses Tilstedeværelse, naar man er
farer, at Hvælvingens Tykkelse var over 4 Alen. Kun i 38 Aar
benyttedes dette Krudttaarn efter sin Bestemmelse; thi da i 1779
et paa Østervold staaende Krudttaarn sprang i Luften, ved hvilken
Lejlighed det halve Nyboder kom til at ligge i Grus og en Mængde
Mennesker omkom, og man frygtede for Gentagelser, blev Krudt-
taarnene i Byen tømt for deres Indhold. Saaledes laa det hen
til 1817, da der pludselig blev en hel anden Anvendelse for det
gamle Krudttaarn. Ude paa Christianshavn havde de i det der
værende Tugt-, Rasp- og Forbedringshus indespærrede Forbrydere
stukket hele Bygningen i Brand, saaledes at den var uanvende
lig som Fængsel, og Kastellets to Krudttaarne i Grevens og Dron
ningens Bastioner blev derfor i største Hast omdannede til Op
bevaringssted for den største Del af disse Slaver, idet der i
Krudttaarnenes Indre blev indrettet 10 Arrester i 2 Etager med
fra 1—4 Slaver i hver Arrest.
Paa Tegningen Side 228 ser vi for Stuens Vedkommende 5 Arre
ster (f) med en Forstue (e), i hvilken rnaa have været en Trappe,
der førte op til den øverste Etage, men som her mangler. Vi ser,
kel, og vi forstaar, at dette er gjort for at ikke en Fjende, der
er naaet frem til Udenværkerne, skal kunne beskyde Kastellets
Hovedgade gennem Portaabningen.
Saa staar vi da endelig inde i selve Kastellet imellem de to
karakteristiske Portbygninger, der hver for sig er en mindre
Vagt, de saakaldte Quardegarder i Modsætning til de større
Corpsdegarder. Hver har sin Skildvagt, og i det hele taget ser vi
Skildvagter og Patrouiller, overalt hvor vi vender os hen; men man
har jo rigtignok ogsaa tilstrækkeligt med Soldater paa den Tid.
Alene i Kastellet er den daglige Vagtstyrke paa denne Tid: 1 Kap
tajn, 1 Fændrik, 5 Sergenter, 4 Korporaler, 11 Gefrejtere og 158 Ge
mene, ialt 180 Personer, medens Byen samtidig havde ialt 590, og der
har været Tider, hvor hele Københavns Vagtstyrke gik op i Tal,
der maatte skrives med 4 Chifre. Da vi senere vil faa Lejlighed
til at omtale Kastellets Indkvartering gennem Tiderne, skal vi
Vor Fører betyder os, at vi skal melde o sid en ene af Vagterne,
og vi. følger hans Vink. Samme Spørgsmaal og samme Resultat
som i den forrige Vagt. Her holdes ellers streng Justits; enhver
der ind- eller udpasserer, selv om det saa er Kastellets Kvinder
og Børn, skal melde sig her og give fuld og klar Besked paa,
hvorfra de kommer, hvorfor de skal ind eller ud, hvorhen de
skal, hvad de bærer paa sig o. s. v., og af en Krigsretssag fra
nogle Aar senere fremgaar det endog, at da en ung Pige ikke
afgav en efter Vagtkommandørens Mening tilstrækkelig klar Be
sked, straffede han hende stante pede ad posteriora.
Vi forsynes med en ny Følgesvend, hvorefter vi forsøger at
gøre en Afstikker mod Øst ind mellem Stjernestokkens sydlige
Gavl og Volden; men vi kommer ikke langt, thi hele den østlige
Del af Kastellet, hvor nu Generalens Have, Kommandantboligen
og Grønneplads findes, er én stor Oversvømmelse, der strækker
Norge9broen og Norgesporten set Nord fra
Paa Midten af Broen ses det høje Apparat med det mærkelige tekniske N avn: „en Homey med højtliggende Trækroder1',
ved Hjælp af hvilket Broens Midterparti kunde hejses op.
222