230 / 285
Fattigvæsenet, vilde man ikke lade sig nøje med Hovedkapi
talen, men forlangte Renter fra 1711. Trods energiske Forhand
linger lykkedes det ikke at undgaa Betalingen ef Renterne,
man maatte i 1716 udbetale 9625 Rdlr. i Stedet for 6500, og
efter denne Reduktion af Kapitalen maatte man skride til den
triste Beslutning ikke at udnævne flere Alumner; og i Løbet af
nogle Aar reduceredes Antallet saa stærkt, at der 1720 kun var
een ordinær Alumne tilbage, de øvrige Værelser var beboede af
Studenter, som ikke fik noget Stipendium, og som derfor heller
ikke paatog sig de Forpligtelser, som fulgte dermed, Nu fore
slog Eforen, Hans Steenbuch, som tillige var Medlem af Mis
sionskollegiet, at man skulde benytte Kollegiet til Fribolig for
de Studenter, som uddannedes ved det nyoprettede Seminarium
til Uddannelse af Missionærer. Dette skete da ogsaa, og des
uden indrettedes der et Missionstrykkeri, hvorfra den første Ud
gave af Missionsbibelen er udgaaet 1717. Men Ulykkerne for
Kollegiet var endda ikke forbi. I 1728 maatte det dele Skæbne
med de andre Kollegier. Det nedbrændte den 21. Oktober. Kun
de to Bygninger i Gaarden blev reddede. Det blev dog op
bygget igen 1729—30 væsentlig i samme Skikkelse, men da der
dertil var medgaaet 5000 Rdlr. af Kapitalen, kunde man ikke
tænke paa at udnævne regelmæssige Alumner, men maatte fort
sætte som før Branden med at lade studerende bo der frit uden
Forpligtelse til at overholde Statuterne.
Efter en lang, mørk Periode, som varede fra 1720 til 1751,
var Kapitalen igen vokset saa meget, at man kunde udnævne
nye Alumner. Spørgsmaalet var, om man skulde udnævne dem,
som dengang boede paa Kollegiet, eller om man skulde vælge
andre. Man har opbevaret en Ansøgning, hvor fire af disse Stu
denter beder ynkeligt for sig, aabenbart i Bevidstheden om, at
de ikke er ganske kvalificerede. Resultatet bliver, at kun to
udnævnes, til de andro 14 Pladser udnævnes nye. Kollegiet ind
vies nu igen højtideligt, og dermed er det hele kommet i en
fastere Gænge. Kollegiet har siden været forskaanet for større
Katastrofer og har i det hele taget kun enkelte Gange samlet
mere almindelig Opmærksomhed om sig. Det var navnlig i Vin
trene 1802—03 og 1803—04, da Henrik Steffens i Auditoriet
holdt sine bekendte Forelæsninger, som indvarslede Romantikken
i Danmark. Da var blandt Tilhørerne Blicher, Schak Staffeldt,
Grundtvig, Oehlenschlager og begge Ørsted’erne. Salen var
ganske overfyldt, Folk stod ned ad Trapperne og helt ned i
Porten. — Det fortjener ogsaa at nævnes, at Grundtvig fra det
samme Kateder i 1813 talte ved det første danske Studentermøde.
1 1837 undergik Kollegiets anden Sal en betydelig Omdannelse.
Auditoriet og Bibliotekssalen, som ikke mere var i Brug, omdannedes
til Bolig for 8 studerende, der blev 4 Kontubernalpladser og 4
Enepladser med hver 2 Værelser for Kandidater, der fortsatte deres
Studier. Ingen af disse nye Beboere fik dog Del i Stipendiet.
Dermed havde Kollegiet den Form, som det senere har bevaret.
Ogsaa Elers’ Kollegium har selvfølgelig sin Række af berømte
Alumner. Her skal nævnes Hans Gram og Brødrene Ørsted. —
H an s Gram hører til Kollegiets første Hold Alumner; han
kom ind i 1705 og boede der til 1710. Han var en af de sidste,
der blev udnævnt, og fik derfor en Matematikerplads, da der
ikke var andre tilbage. Hans Studium var ellers i Begyndelsen
Teologi og senere Arkæologi, men han kombinerede det med
Matematikken paa den Maade, at han skrev Disputatser om
Ægypternes og Grækernes Matematik. I sin første Kollegietid
led han en Del under økonomiske Vanskeligheder. Han havde
om Vinteren ikke altid Raad til at skaffe sig Brændsel til
Kakkelovnen og frøs undertiden saadan, at han overhovedet
ikke kunde skrive. Først fra 1710 fik han Stillinger, som kunde
give ham et nogenlunde Udkomme, og fra 1714 blev han Pro
fessor med Græsk som Hovedfag.
H an s C h r istia n Ø rsted og A nd ers S an d ø e Ø rsted boede
sammen paa Kollegiet fra 1795 til 1800. Den ældre studerede
Medicin og Naturfag, den yngre Jura og Filosofi, men saa al
sidige var de, at de udmærket kunde følge hinandens Studier.
De levede ret ensomt og arbejdede med en utrolig F lid ; begge
fik de Universitetets Guldmedalje, den ældste endda 2 Gange.
Hos deres Faster, hvor de kom daglig, traf de den unge Oehlen
schlager, som boede der i Huset, og han besøgte dem ofte paa
Tilh. Det kgl. Bibliotek.
Elers Kollegium i St. Kannikestræde Aar 1749.
Efter en Tegning af L. Botli.
211