275 / 285
Af Organisternes lange Række er vel Carl August Thielo den
mest bekendte som den, der efter Christian VI's Død skulde re
organisere den danske Skueplads i Holbergs Aand, og som Fade
ren til den berømte og desværre saa tidlig afdøde Leonora-Frem-
stiller: Karoline Amalie Thielo.
For Ringernes Vedkommende kan det som en Kuriositet an
føres, at en af de før
ste var en løsladt
Slave, Andreas For
strøm, der fra 1811
—1818 udførte denne
Bestilling for en aar-
lig Løn af — 6 Rdl.
I 1725 opførtes Ar
resthuset bag Kirken
og sammenbygget
med denne, men først
fra 1808 findes der
nøjagtige Fortegnel
ser over de Tusinder
af Arrestanter, der
har været anbragt her
i Tidernes Løb. T ak
ket være Arkiverne
er vi dog i Stand til
at kunne følge de fle
ste af dem ogsaa før
den Tid, men da al
lerede Opremsningen
af deres Navne vilde
optage en langt større
Plads end her kan dis
poneres over, vil vi,
idet vi paa Forhaand
straks udskyder alle
dem, der hører til den
store Fælleskategori:
Slaver (mellem hvem
dog ogsaa ofte fandtes
Statsembedsmænd) og kun holder os til de rene Statsfanger, frem
drage saa mange af disse, som Pladsen tillader.
Allerede den første, Eventyreren og Adelsmanden John Norcross
maa vi gaa let hen over, thi for det første regnedes han under
hele sit ca. 32aarige Fangenskab som hørende til Slaverne, og
dels er hans interessante Historie delvis fortalt i nærværende
Tidsskrifts 2. Aargang S. 49.
Fra 1736—1739 finder vi Kommandørkaptajn og Overfabrikmester
Knud Nielsen Benstrup, der af Flaadens almægtige Chef, Grev
F. C. Danneskjold-
Samsøe blev beskyldt
for at have truffet
fejle Dispositioner
med Hensyn til Byg
ningen af Flaadens
Skibe.
Fra 1737—1745 sid
der her de fire Brødre
Stø ttrup, hvis religi
øse Vildfarelser man
under den sørgelige
pietistiske Periode
under Chr. VI ikke
mente at kunne faa
Bugt med uden gen
nem en haardhændet
Behandlingsmaade.
I 1748 træffer vi
Kaptajn og Kammer
junker Bendix Ahle-
feldt, hvis Kærlig
hedsforhold til Fr. V’s
Søster, Louise fik en
saa brat Ende, idet
han blev fængslet og
anbragt først i Ka
stellet, senere paa
Munkholmen, medens
Prinsessen blev gift
med Hertug Ernst Fre
derik Carl af Sachsen-
Hildburghausen.
I den nærmeste Tid
efter 1751 anvendtes flere af Arresterne til Anbringelse af sinds
syge Officerer bl. a. Kaptajn C. Hohendorff og Løjtnant Dinclage m. fl.
I 1752 fængles Jøden Meyer Unna for 6 Aar, fordi han som
Bestyrer af Assistenshuset havde begaaet Besvigelser mod Staten;
det lykkedes ham dog at bryde ud efter Va Aars Fængselsophold.
Kaptajn G. S. Kalckreuth blev fængslet 1757. Han var gift,
men blev under en Indkvartering i Sønderjylland forelsket i en
Datter af General Lüttichau og hun i ham. Da hans Kone opda
gede dette, foreslog hun meget liberalt, at hun vilde rejse bort,
og saa skulde Manden indberette, at hun var død, hvorefter han
kunde gifte sig med Generalens Datter. Det skete, som hun havde
Prinsens Bastion set fra Kastellet.
Det gamle Eksercerhus, almindelig kaldet „Loppeteatret“,
som in dtil for faa A ar siden benyttedes som Belæ gningsstuer for ca. 120 Mand.
Se Teksten Side 259.
foreslaaet, men Sagen blev opdaget, og nu opstod der en indviklet
Familiestrid, hvor Generalen blev bombarderet ikke alene af
Kalckreuth, men ogsaa af dennes Kone og sin egen Datter; Re
sultatet blev, at Kalckreuth kom til at sidde som Fange i 3 Aar.
Aaret efter fængsledes Kancelliraad Fr. Hammond og en Sven
sker, Anders Sundblad, der oppe i Norge havde fabrikeret falske
Bancosedler i stor
Stil. De blev begge
fængslet i Kastellet,
og saa haardt gik man
den Gang frem mod
denne Forseelse, at
skønt de begge havde
mange formaaende
Venner, der gik i
Forbøn for dem, blev
de dog d. 7. Decem
ber 1760 henrettede
paa Nytorv. Dette var
den sidste Henrettel
se, der fandt Sted
her.
Endnu omkring 1760
fik en Oberstløjtnant
Sehested sin Søn
Knud Thomsen Sehe
sted anbragt i Kastel
let i fire Aar, „for at
han der i Ro kunde
studere og glemme
sin Ungdoms Daar-
skaber“.
Maj 1765 indsættes
Kommandørkaptajn
J. N. Holst i „en søm
melig Beboelse i en
vakant Officersbarak-
k e“ for sin ubeher
skede Optræden over
for Kongen og Regeringen; han sad dog kun til September s. A.
Den i Admiral Chr. C., Greve Danneskjold-Laurvigens Bort
førelse af Skuespillerinden Mette Marie Rose implicerede Kaptajn
W. Falkenskjold maatte for dette Forhold tilbringe 4 Maaneder
i Arrest paa
lU
Gage. Denne Tillægsstraf var meget almindelig
for alle Klasser af militære, særlig naar det drejede sig om Gælds-
spørgsmaal, idet man paa denne praktiske Maade søgte at faa
Gælden afviklet.
Selv en Sekondløjtnant — de Feignet — maatte s. A. sidde i
Arrest i 4 Maaneder
paa Grund af slet
Konduite, indtil hans
Fader, der var Gene
ral, gik i Forbøn for
ham.
En anden Sekond
løjtnant C. D. Roep-
storff blev indsat i
1769 paa Grund af
hans „uordentlige
Wirtsschaft og Leve-
maade“, og han skul
de sidde saa længe,
indtil der gennem
hans indeholdte Gage
kunde indkomme saa
meget, at de af ham
pantsatte Senge og
andre Sager atter
kunde blive indløst.
I Januar 1772 fore
kommer den store
Fængsling efter Slots
revolutionen; først og
fremmest Greverne
Struensee og Brandt,
men sammen med dem
en Mængde andre,
blandt hvilke skal
nævnes Professor Ber
ger, Justitsraad Stru
ensee, Løjtnant Stru
ensee, Oberst Falken
skjold, Generalløjtnant Gåhier og Frue, Generalmajor Gude,
Oberstløjtnant Hesselberg o. m. fl. Om Hovedpersonerne i hele
dette store Drama er der alt fortalt i nærværende Tidsskrifts
2. Aargang, og for de fleste af de andre vilde det, naar Henret
telsen undtages, væsentligt blive Gentagelser.
Eventyreren, Gehejmeraad W. F. Friherre Krohne fængsledes i
1777. Som Enkemand med en stor Børneflok havde han forlovet
sig med en Frk. Grambow, Datter af General Grambow, men da
hendes Familie var imod Forbindelsen, fik den uden videre ud
virket en kgl. Kabinetsordre, hvorved Forlovelsen blev ophævet.
Da saavel Krohne som hans Forlovede nægtede at lystre, blev han
251