276 / 285
lioldfc i Fængsel i 2 Aar, og for at blive løsladt maatte han un
derskrive en Erklæring, ved hvilken han forpligtede sig til ikke
at forlade det Sted — Ribe —, hvortil han blev forvist; trods
flere Forsøg fra de elskendes Side, lykkedes det dem aldrig at
komme sammen.
Ved Fængslingen i 1781 af Sportelkasserer, Krigsraad Grøpper,
der af de kgl. Kasser havde tilvendt sig en Sum af 4472 Rdl. 48
Sk., hedder det, at han skal hensættes til Fængsel og Arbejde i
Kastellet „og d e r saalænge at forblive, indtil lian enten hans
Gæld har afbetalt, eller ved Døden afgaar“. Det er første Gang
i Kastellets Historie, at man for Statsfangernes Vedkommende
paa Forhaand ved Arresttidens Begyndelse hører den ovenfor ci
terede Bestemmelse om, at Arrestanten skal sidde, indtil hans
Gæld er betalt, eller han afgaar ved Døden. Denne Bestemmelse
førtes ofte ud i sine yderste Konsekvenser. Særlig under og efter
Statsbankerotten, hvor Ståtens Embedsmænd, oftest af den rene
Nød, forgreb sig paa de dem betroede Kasser eller paa anden
Vi forbigaar atter en længere Række og nævner kun enkelte
Personer som Kancelliraad H. Holm, der for politiske Skriverier
sad fra 1786—1800, da han blev landsforvist, og Te- og Porcel-
lænshandler M. Brabrand, der for samme Forseelse sad fra .1794—
1797.
En af de mest betydningsfulde Arrestanter var den svenske
Søofficer Lars Benzelstjerna. Under Krigen mellem Rusland og
Sverrig havde en mindre russisk Flaade i 1788 lagt sig ind paa
Københavns Red som neutral Havn; Vinteren var meget kold,
saa at Skibene frøs inde. Benzelstjerna fik nu i Kommission af
sin Regering at stikke Ild paa denne Flaade, men Forsøget blev
røbet i Utide, og der blev intet andet for ham at gøre, end selv
at melde sig til Myndighederne. Han blev dømt til Døden, men
benaadedes med livsvarigt Fængsel. Den russiske Kejserinde gik
dog omsider i Forbøn for ham, saaledes at han blev løsladt i
1796 efter at have siddet i 8 Aar.
Følger vi stadig den kronologiske Rækkefølge af de betydelig-
Møllen paa Kongens Bastion, opført 1847.
B illedet fotograferet 191G.
Maade besveg Staten, lyder denne Bestemmelse Gang paa Gang
ved enhver saadan Arrestation, og lige saa uvægerligt blev det
det sidste Alternativ, der kom til at fastsætte Arresttidens Af
slutning. Til deres Dages Ende levede de i deres Arrest, ofte som
Krøblinge, blinde eller aandssvage, hjælpeløse Stakler, levende
Lig, for hvem Livet var gledet bort under de mange Aars Ar
resttid. Gældens Tilbagebetaling blev jo netop umuliggjort for
dem ved en ørkesløs Lediggang, og na ar der ganske undtagelses
vis blev tilbudt dem Friheden, efter at de var naaet højt op i
Oldingealderen, bad de som Regel ynkværdigt om at maatte for
blive, hvor de var; thi for Verden og Menneskene der ude stod
de som fremmede, forglemte eller forlængst afdøde Personer,
hvis Slægtninge og Venner var gaaet bort. Deres Alder og Svage
lighed umuliggjorde det for dem at tage sig noget for, hvorved
de kunde forskaffe sig selv det allernødtørftigste til Livets Op
hold ; Fængslet var jo gennem lange Aarrækker blevet deres
egentlige Hjem, til hvilket de efterlmanden havde vænnet sig;
her led de dog som Regel hverken Kulde eller Sult.
Mellem Kastellets Arrestanter spiller Kammerherre Magnus Be-
ringskjold en meget fremtrædende, men tillige højst usympatetisk
Rolle. Det gælder om ham som om mange af de følgende, at En
kelthederne ved deres Fængselshistorie er saa talrige og tillige
saa interessante, at man enten maa have alt med eller intet;
alene denne Fanges Historie vilde fylde adskillige Sider. Her skal
derfor kun berettes, at han sad i Kastellet fra Juni 1781 til
April 1785, hvorefter han førtes til Bergenshus Fæstning, hvor
han sad i 11 Aar til 1796; han afgik ved Døden 1804.
ste af Kastellets Fanger, vil vi i 1808 træffe de tre bekendte
Generaler Peymann, Bielefeldt og Gedde, der maatte bøde for
deres Konges Trang til at ville spille Overfeltherre til Trods for,
at han ikke var i Besiddelse af de for en saadan Stilling nød
vendige Egenskaber. De sad dog ikke bag Kirken; Peymann blev
holdt i Arrest i sit eget Hjem i Kommandantboligen, medens
Bielefeldt og Gedde blev anbragt i hver sit ledige Officers
kvarter.
Krigsforholdene i Aarene 1807—1814 medførte en lang Række
Fængslinger, og kaster man et Blik frem til den store europæiske
Krig i vore Dage, vil man komme til at sande Ordet om, at Ver
den stadig gentager sig selv. Foruden de egentlige Krigsfanger,
findes der Officerer af alle Grader og af civile Personer Folk af
alle mulige Livsstillinger: Skippere, Styrmænd, Matroser, Købmænd,
Jøder, store og smaa Mænd. alle dem, der den Gang som i vore
Dage forstod at fiske i rørt Vande, og Forseelserne strækker sig da
ogsaa over Tjenesteforsømmelser, Snyderi med Furage o. 1., Tyve
rier fra kaprede Skibe, Toldsvig, ulovlig Handel med Fjenden,
Desertering, Utroskab mod de kgl. Kasser, Bedragerier, Falsk osv.
osv. Listen er lang og Navnene talrige.
Efter et nyt Spring frem i Tiden træffer vi i 1811 den be
kendte svenske Kornet Baltzar Vilhelm Schmeerfeldt arresteret
i Kastellet, og da vi er bleven nødt til at fatte os lidt vel kort
om alle de øvrige Statsfanger, vil vi for en Gangs Skyld tage
denne ulykkelige Fange nærmere i Øjesyn, idet vi benytter os af
de sidst fremdragne historiske Arkivstudier til Belysning af hans
Person, hans Forseelse og hans Straf.
252