280 / 285
— han var 66 Aar grammel ved sin Fængsling; Amtsforvalter J.
C. Liebenberg fra 1840 til sin Død i 1854 — 78 Aar gammel; By-
og Herredsfoged i Holstebro, Kancelliraad J. F. W. Jessen fra
1841 til sin Død i .1856 — 79 Aar gammel og Kammerassessor C.
C. H. F. Giintelberg fra 1841 til sin Død Aaret efter — 51 Aar
gammel.
Saa i 1842 kommer der et enkelt Stænk af Humor midt ind i
Fængselshistorien, — naa, Humoret ligger egentlig ikke saa meget
i selve Sagen som i de morsomme Indlæg i Vittighedsbladet
„Corsaren“, som den fremkaldte. Det er den bekendte Historie
om de tre Studenter, der i Kaadhed havde stødt saa længe med
deres Geværer efter Frederik VI’s Buste nede i Gothersgades
Eksercerhus, at Busten — eller „Bøsten“, som det hedder i en Vise
— gik paa Gulvet og splintredes. To af Studenterne, R. Kopp og
E. Flemmer, maatte i den Anledning tilbringe flere Uger i Kastellet.
Byfoged i Maribo, Justitsraad J. C. B. Sommer fra 1848 til
1854 for Kassemangel; Kasserer ved Stadens Hovedkassererkon
tor, Sekretær O. H. Lybecker af samme Grund fra 1844 til sin
Død Aaret efter.
1 1846 finder vi „Negerkongen og hans Minister“ fra vore af
rikanske Besiddelser; de sad her i 4 Aar.
Fra 1848 begynder Krigsfangernes uendelig lange Række; af
disse skal kun fremdrages Sognepræst Chr. Petersen fra Hellevad;
det var ham, der blev taget til Fange af den bekendte Dragon
underofficer J. H. Kloppenborg, der i sine Livserindringer fortæl
ler, hvorledes han paa gammel Landsknægtsmaner red ind i Kir
ken og op til Alteret for at tage Præsten til Fange.
1884 fandtes her i de øverste Loftsrum Afdelingernes Vaaben- og
Munderingskamre, der var i høj Grad indskrænkede. Da Kastel
lets to sidste Marketenderier i Stokkene blev nedlagt i 1854, blev
der i Stuen ud imod Kirkepladsen, hvor der før den Tid havde
været Bageri, indrettet et stort fælles Marketenderi for hele Ka
stellet. I de andre Etager blev der indrettet store Belægnings
stuer, og her var saavel i 1848—50 som i 1864 de almindelige
Krigsfanger indkvarterede. Stemningen for disse var dog vidt for
skellig for de to Kriges Vedkommende, thi i 3-Aars-Krigen var det
jo desværre hovedsagelig vore egne saa sørgeligt forvildede Lands
mænd, danske Befalingsmænd og Soldater, der havde svigtet Ed
og Fane, og de blev da ogsaa fra Befolkningens Side mødt med
den Bitterhed og Vrede, som deres Færd havde gjort dem for
tjent til. I 1864 var Forholdet delvis noget anderledes; vel var
det vore Fjender, og vel kunde de gode Preussere lægge deres
Overmod og Foragt for alt dansk for Dagen, men til Gengæld
fornægtede Østrigerne ikke deres livlige Karakter, og naar Afte
nen kom, lød deres Sange til Guitar, Fløjte eller andre Instru
menter fra de aabne Vinduer ud over Alarmpladsen, hvor der
samlede sig en taknemlig Tilhørerskare.
I den til nordre Magasinbygning hørende Gaard finder vi langs med
den mod Volden løbende Mur en lille uanselig Bygning, der rummer
Kastellets ældste Mølle, en Hestemølle, thi saadanne blev anvendt i
Kastellet indtil langt ned i Tiden, endog efter, at Kastellet i 1718
havde faaet sin første Vindmølle paa Kongens Bastion; vi vil senere
høre om dens Virksomhed ogsaa paa andro Steder i Kastellet.
Om Svanestokken er ikke synderligt at fortælle, ud over at
Aaret efter møder vi Generalkrigskommissær, Kammerherre og
Oberst J. d’Aubert, der for Overtrædelse af Trykkefrihedsloven
sad fængslet i 2 Aar. For samme Forseelse maatte den berømte
Historiker, Dr. Juris G. L. Baden udholde l
1/2
Aar.
Derefter følger i 1826 Regimentskvartermester E. H. Rosenstand
— 2 Aar — og i .1827 Gehejmefinansraad og Generalkommissær
J. H. C. Hoppe — 3 Aar.
Særlig trist er vel nok Historien om Oberstløjtnant, Toldkasse
rer J. J. Bruun, der, skønt fuldstændig uskyldig, maatte sidde i
13 Aar, indtil han i en Alder af 72 Aar afgik ved Døden. Det er
om ham, Fr. VI skal have sagt, at han havde den største Med
lidenhed med ham, fordi han vidste, at han led for en andens
Brøde, men, tilføjede han: „Jeg kan ikke hjælpe ham, i den Sag
maa han deroppe dømme,“ og han pegede mod Himlen.
Saa følger, stadig med betydelige Spring, schweizisk Oberst L.
H. Müller Baron d’Aarwangen fra 1831 til sin Død Aaret efter;
Hofkasserer, Justitsraad H. D. Duncan fra 1840 til sin Død i 1853
Særlig skal ogsaa fremhæves fhv. Justitsraad, Proprietær A. F.
Leesen til Cathrinenhoff paa Femern; det var denne tysksindede
Person, der den 15. April 1848 foranledigede Kaptajnløjtnant
Dirckinck-Holmfeldt overfaldet og mishandlet, medens en Matros
blev skudt, da de var gaaet i Land paa Femern med Brevskaber
til Øvrigheden. Leesen blev i 1853 idømt livsvarigt Fængsel, men
meldte sig først selv i 1855 til Afsoning af Straffen, der dog kun
kom til at vare 1 Aar.
I 1864 indsættes Etatsraad, Kontorchef i Krigsministeriet C. F.
Seegers i 2 Maaneder og endelig d. 7. Maj 1866 den sidste Stats
fange, Toldforvalter i Frederikshavn, Kaptajn F. G. Holstein, der
blev løsladt d. 7. Maj 1869, og med ham ophører Statsfangernes
uendelig lange Række.
Fra Arresthuset vender vi os til Nordre Magasinbygning, hvis
Historie i flere Retninger falder sammen med dets Genbo syd for
Kirkepladsen. Her har fra de ældste Tider været Boliger og Kon
torer for de ved Bageriet ansatte Embedsmænd. og fra 1818 til
Fot. „F ør
or
N u“ ved E lfelt.
Mindesmærke i Møens Kontregarde for Frivillige og Faldne i Krigene 1848-1850 og 1864. Afsløret °/7 1920.
Se Teksten Side 260.
256