29 / 285
ved et Brev, der i liaarde Udtryk gav ham Afsked fra alle hans
Embeder.
Om den følgende Periode er der for Værfternes Vedkommende
ikke meget at berette. Jævnlige Omskiftninger og Forandringer
i de højeste Bestyrelsesgrene vare ikke til Baade for Ud
viklingen. Skibsbyggeriet skred kun smaat fremad,
uagtet Krabbe i 1772 var bleven afløst som Fabrik
mester af den fremragende dygtige Capitain-
L ieutenantH enrik G erner. Først da Kronprins
F r e d e r ik 1784 blev myndig og Medregent,
kom der mere Liv i Sagerne, han overtog
selv Præsidiet i Admiralitetet og beholdt det,
saalænge han levede.
Gerner har sikkert været den dygtigste
Fabrikmester, som Værftet nogensinde har
liavt. Han var meget talentfuld og havde
ualmindelig omfattende Kundskaber i tek
nisk Retning. Han virkede 15 Aar i Stil
lingen, og der byggedes ialt 18 af ham
konstruerede Linieskibe, smukke, gode og
kraftige Skibe; de fleste af dem sattes dog
først i Vandet efter 1784. Gerners sidste Ar
bejde var 80-Kanonskibet „Neptunus“.
Som det vil erindres, blev Stillingen af Ski
bene under Oplag i Flaadens Leje i Danneskjolds
Tid forandret fra at være fra Nord til Syd til at være
fra Øst til Vest. Denne Forandring havde imidlertid
medført, at i de ca. 40 Aar, der nu vare forløbne, var
Flaadens Leje blevet i den Grad tilmudret, at der
maatte gøres noget alvorligt, for at det ikke skulde gaa saa vidt,
at Skibene tomme stode paa.Grund i Lejet. Det blev derfor paa
tænkt atter at oplægge Skibene i Stillingen fra Nord til Syd,
men dette lod sig ikke udføre, førend en betydelig Opmudring
havde fundet Sted, thi mellem hvert Skib havde der dannet sig
en høj Vold af Mudder, som havde afsat sig ved, at Skibene, som
laa tværs paa
Strømmen, havde stoppet den fri Flugt af de
Urenheder, som denne førte med sig. Man ønskede nu at vide,
hvormeget Mudder der vilde blive at optage, og hvor lang Tid,
der vilde medgaa hertil. Tilstanden var saaledes, at, hvor
Tredækkeren „Christianus Sextus“ 1748 lagde ud af
Bommen med sit underste Batteri inde, stode nu
endel af Skibene paa Grund med Ballast og uden
Takkellads og Ammunition. Gerner opstillede
en Beregning over Mudderets Optagelse og
Uddybningen af Lejet til 21 Fod. Ifølge hans
Beregning maatte dette Arbejde kunne ud
føres i 80 Aar, og dertil vilde udfordres 13
Muddermaskiner.
Tilstanden i Lejet lod jo unægtelig meget
tilbage at ønske, og Ledelsen tog da ogsaa
fat paa Opmudringen, og den blev dreven
med al den Kraft, man med Datidens man
gelfulde Maskiner kunde tilvejebringe.
Derom vidner ogsaa den Omstændighed, at
Opfyldningen af de paabegyndte Øer paa
Værftet i Løbet af faa Aar skred rask fremad.
— Den 27. December 1787 døde Fabrikmester
Gerner i en Alder af kun 45 Aar, et stort Tab
for Marinen, skønt han fik dygtige Efterfølgere i
E. W. S ti b o ld t og F. C. H o h le n b e r g .
Efter Afslutningen af en i 1780 nedsat Kommissions
Arbejder var i 1781 Flaadens fremtidige Størrelse fast
sat til 1 Skib å 90, 2 å 80, 12 å 74, 12 a 64, 2 å 42,
7 å 36 og 5 a 24 Kanoner, deraf 3 Linieskibe i Reserve. Som
ovenfor nævnt byggedes der ikke mindre end 18 Linieskibe, ud-
gaaede fra Gerners Haand; efter Stiboldts Tegning byggedes 3,
alle disse Skibe vare færdigbyggede inden Aarhundredets Udgang.
Dennestolte Samling af Linieskibe skulde imidlertid kun blive af
Fabrikmester Henrik Gerner.
1772—1787.
_
/lsu_ •
.
t
2,
2
+
S
6
1.
S.
n.
JO
20 aurnu
----------------I I 1 '1 U i |
■
■ —
........- r ------------■---------
ou ¿o S \.o y y>-e.u£
volt
^V a ljjeccc/jc
evz
cttt riaitvcctiL
¿sn*
CopcsiÆaycc&
£ £ .
CStJ’C.*"Cj \ ulrJ 1703
Jardin’s Pavillon paa Planbygningens Sydgavl. Opført 1763.
Originalen tilli. det kgl. Bibliotek.
Herfra kunde de kongelige Herskaber se Skibene løbe af Stablen.
22