25 / 285
noget mærkværdigt forefalder i Dokken at udføres, sig der efter
Behag kan opholde og være Tilskuer“.
Dokken blev altsaa bygget til Brug for Marinen; den vedblev
at henhøre herunder indtil 1872, da den solgtes til Kjøbenhavns
Havnevæsen.
Som det vil erindres blev Flaaden straks efter Anlæget af
Nyholm oplagt i et indhegnet lille Leje ved denne 0, „Hocken“.
Flaaden laa tæt sammenpakket i dette Leje. Da Isgang i 1727
havde gjort Skade paa de i Lejet liggende Skibe, blev Tredækkeren
„Elephanten“ i 1728 grundsat paa Nordsiden for at forhindre en
Gentagelse her
af. Saaledes
dannedesBrad-
bænken
Ele
phanten, den
velkendte lille
0, som i mange
Tider var Ek
viperingsplads.
Da dennes Bol
værk i 1874
blev repareret,
kom den gamle
Tredækker at
ter frem for
Dagens Lys, og
Skibssiden stod
da endnu tem
melig vel beva
ret et Par Fod
under Jords
monnets Over
flade, selv Jern
boltene kunde
endnu sés.
Denne sam
menpakkede
Stilling i Op
laget havde
selvfølgelig
sine Ulemper
baademedHen-
syn til Ekvipe
ring og Repa
ration og ikke
mindst ved
Brandfare. Og-
saa paa dette
Omraade fore
tog Danne
skjold en gen
nemgribende
Forandring.
Ifølge Ordre af
6. Maj 1740
skuldeLejet ud
vides saaledes,
at Hovedflaa-
den (de store
Skibe) kunde ordnes i en Linie fra Bommens Vagt til Christians-
holm (den i 1695 af Kaptajn M o tzm ann ved Nordenden af
Christianshavn paabegyndte 0. som allerede i 1723 var indkøbt
til Flaadens Brug) med Forstævnene mod Øst og Agterstævnene
mod Vest med saa meget Rum mellem hvert Skib, at de paa
denne Plads kunde ekviperes og repareres paa Vandet. Flyde-
broer, den nuværende saakaldte „Hønsebro“, bleve lagte mellem
Flaaden og Havnen, og disse Flydebroer indrettedes til at kunne
hales til Side, naar Skibene hurtigt skulde ud, se det efterføl
gende store Admiralitetskort fra 1794 og Billedet fra 1796.
Dette System havde dog sine Mangler, idet den Omstændighed,
at Skibene laa tværs paa Strømmen foraarsagede, at Mudderet,
som med Strømmen førtes gennem Havnen, i endnu højere Grad
end tidligere standsedes, og i Tidens Løb lejrede sig ligesom en
Vold mellem hvert Skib.
I Danneskjolds Tid blev foruden det store og vigtige Værk,
cuLin.
2
C L U -tX iJ
LLe-n.
N yholm s H ovedvagt, opført Aar 1744.
Dokken paa Christianshavn, udført eller paabegyndt paa Nyholm
følgende Bygninger og Anlæg til Gavn for Flaaden.
„Nytløb“ indrettedes 1734.
Det ældre „Spantehus“ paa Nyholm 1741.
„Nyholms Hovedvagt“, hvortil Kong Christian VI skænkede Uhret,
som betaltes af Chatolkassen, byggedes 1744. Fra denne Bygnings
Taarn vajede Orlogsflaget, indtil det flyttedes til Batteriet Sextus.
„Kranen paa Nyholm“ paabegyndtes 1746.
„Smedien“ ved denne Kran 1736.
En „Savmølle“ paa Nyholms Sydøstende 1734.
Opfyldningen
af „Ankerøen“
(Dokøen) blev
paabegyndt
1741.
Reguleringen
af Motzmann’s
Plads, hvis Op
fyldning jo al
lerede var paa
begyndt i Chri
stian V’s Tid,
blev fuldført
under Navn af
„Christians-
holm“. Den be
stod af to Øer,
forbundne ved
enBro; paa den
yderste (det nu
værende Chri-
stiansholm)
havde Flaaden
sine Kanoner
og Kugler samt
en Krudtmølle;
paa den anden
bagved lig
gende opfør
tes i Aarene
1742—46 det
store arkitek
tonisk skønne
„Arsenal“, hvis
tvende Hoved
bygninger ere
forbundne ved
en paa Buer
hvilende For
bindelsesgang.
1 1770—71 byg
gedes de to
brede Østfløje
og Ringmuren,
der begrænsede
den indre
Gaard, som
blev kaldt for
Kuglegaarden.
Endvidere de tidligere nævnte Bygninger paa Gammelholm:
Hovedmagasinsbygningen og Bygningen for Holmens Chef, samt
forskellige Værksteder.
Danneskjolds høje Stilling, den Kraft, ofte blandet med Hen
synsløshed, hvormed han greb ind i alle tilvante Forhold, hans
personlige Venskab med den flittige, arbejdssomme Kong Christian
VI, der selv tog sig meget af Flaadens Anliggender og ofte aflagde
Besøg paa Holmene, skaffede ham, som man vel kan tænke sig,
mange Modstandere og Fjender, og da Flaadens Beskytter, Kon
gen, den 6. August 1746 afgik ved Døden, var et af Kong F re
d e r ik V ’s første Skridt overfor Flaaden at afskedige Danneskjold
og inddrage Intendantposten. Med Danneskjolds Afskedigelse af
Marinen sluttes et vigtigt og mærkeligt Afsnit af Flaadens Hi
storie, thi næppe i nogen anden Periode er i en forholdsvis saa
kort Tid foretaget saa mange Forbedringer, nye Indretninger og
Foranstaltninger for det Heles almindelige Fremgang.
Originalen tilh. det kgl. B ibliotek.
19