21 / 285
skole for 180 Sønner af Tømmermænd og Matroser, stiftet i 1743.
Eleverne undervistes af to Lærere, hvoraf den ene, betegnende
nok, var „Ridsemester“
O: Tegnelærer.
Det egentlige store
Skibsbyggeri foregik dog
paa Nyholm, i Reglen (se
dog senere) byggedes kun
mindre Skibe og Fartøjer
paa Gammelhlom.
Vi skulle nu vende til
bage til N y h o lm og se,
hvorledes Forholdene ud
viklede sig der gennem
det attende Aarhundrede.
Med Judichær's Ansæt
telse skete der som foran
nævnt et Opsving i Skibs
byggeriet; i Tidsrummet
fra 1092 til Danmarks for
nyede Deltagelse i den
store nordiske Krig i 1709
byggedes i alt 19 Linie
skibe. Flaadens største
Skibe kaldtes jo siden
Frederik II’s Tid for Or
logsskibe, men fra lien-
imod Udgangen af det 17.
Aarhundrede bliver Be
nævnelsen Linieskibe og
Tredækkere almindelig
for disse Skibe. Der byg
gedes saa rask, at end
ikke de udvidede Værfter
i Kjøbenhavn vare til
strækkelige, men 3 Linie
skibe byggedes ved Neu-
miihlen.
Den danske Linieskibs
styrke under den nordi
ske Krig beløb sig til 46
Skibe, hvoraf 41 vare
under Udrustning, om end
ikke alle samtidig. Blandt
Linieskibene vare 8 a 9
Tredækkere. Krigen varede som bekendt omtrent 11 Aar. —
Efter Freden forfaldt Flaaden imidlertid igen. Under Krigen
var der kun bygget et eneste lille Linieskib. Nybygningerne
standsedes for en Del, Finanserne vare efter den lange Krig øde
lagte, og der kunde ikke anvendes de
fornødne Pengemidler til Flaadens For
nyelse. Judichær afskediges 1727. Han
efterfulgtes som Fabrikmester af Kom
mandørkaptajn Knud N ie ls e n B en
strup . Samtidig med Benstrup var
imidlertid en Mand traadt frem, hvis
fremragende administrative Dygtighed
atter hævede Flaaden efter Tilbage
gangen i Frederik IV’s sidste Rege-
ringsaar, og hvis ISaarige Virksomhed
satte et varigt Spor paa alle Omraa-
der. Denne Mand var Grev F r ie d e r ic h
D a n n esk jo ld -S am sø , født 1. Novem
ber 1703, Søn af Admiral Gyldenløves
ældre Broder, altsaa Sønnesøn af Chri
stian V; han ansattes som Deputeret i
Søetatens Generalkommissariat den 12.
December 1731, blev Intendant de Ma
rine, eller Marinens Chef, 25. Oktober
1735 og General-Admiral-Løjtnant den
22. Juni 1743.
Danneskjolds Maal var at bringe
Flaaden op til det størst mulige Antal
Linieskibe; efter hans Plan skulde
Flaaden bestaa af 40 saadanne Skibe.
Af denne Bestræbelse udgik alle de talrige Foranstaltninger til
Flaadens Opkomst, saavel med Hensyn til Skibsbyggeriet som i
Retning af Anlæg paa
Værfterne, saasom Dok
ker, ny Magasiner, Op-
mudring o. s. v., samt
ikke mindst ved at ordne
alt Tjenesten vedrørende
ved bestemte Reglemen
ter og Instruktioner. En
god Støtte havde han i
Holmens Chef Suhm , der
i Løbet af 0 Aar forfrem
medes gennem de forskel
lige Grader til Admiral.
Med Fabrikmester Ben
strup opstod der imidler
tid Strid om Princip
perne for Skibskonstruk
tionen, hvilken Strid fik
sin Afslutning ved Ben
strups Fald, han afskedi
gedes i Maj 1739. Efter
nogle mislykkede Forsøg
med hans Efterfølgere,
T hu ra og T u resen , saa
Danneskjold sig nød
saget til at indforskrive
en fransk Konstruktør
Barbé.
I alt var der af Ben
strup eller efter hans
Tegning bygget 15 Linie
skibe.
Danneskjold naaede dog
ikke at gennemføre sin
Plan om Flaadens Stør
relse, dels blev han af
brudt i sin Virksomhed
ved sin Afskedigelse, dels
kom han efterliaanden til
Erkendelsen af, at det
største Antal Linieskibe,
som Landet nu kunde
bære at underholde,var 30.
Af Foranstaltninger, som bleve trufne i Danneskjolds Periode,
skal nævnes Havnens Uddybning. Opfyldningen af Land paa Ny
holm, samt Udvidelser af Flaadens Leje og Anlæget af Batteriet
Sextus. Da man havde maattet opgive Dokanlæget paa Gammel
holm, begyndtes i 1735 Anlæget af
„Dokken paa Christianshavn“; Arbejdet,
som kostede 370,000 Rbd., fuldførtes i
henved 4 Aar, og den 26. Maj 1739 blev
den ny Dok indviet med stor Højtidelig
hed. Dokken laa ved Siden af det
Asiatiske Kompagni, og den byggedes
under Ledelse af den fra Tyskland
indkaldte Kommandørkaptajn Dum-
r e ic h e r . Vanskelighederne vare store,
thi Grunden var tildels Kvægsand, og
desuden opfyldt af Kildevæld, hvorfor
man maatte gribe til den Udvej at
bygge hele Værket af Tømmer. Der
medgik en enorm Mængde af dette
Materiale dertil, og den kunstige og
fornuftige Forbinding af Tømmerværket
blev af Datiden meget beundret, og
Arbejdet blev ansét som det sindrigste
og kostbareste Værk, som Danmark
nogensinde havde sét og bragt til
Veje. 1 lange Tider hørte Modellen
til Kjøbenhavns Seværdigheder; den
var forfærdiget af Snedkersvend Tho
mas M ø lle r , som derfor fik kongelig
Tilladelse til at indtræde i Snedker-
Kong Christian VI. 1730—1746.
Grev Fr. D anneskjold-Sam sø.
Intendant de Marine 1735—1740 og 1706—1707.
15