16-17 / 285
Originalen tilh. det kgl. Bibliotek.
10
Det a f de tre Allierede: engelske, svenske og hollandske Flaader bombar-
\
derede, dog ikke beskadigede, København (den 20de og 26de Juli 1700).
om de vilde bringe Madvarer til
Vagten eller lignende.
Trods de anbragte Batterier
blev Hocken ansét for at være
meget udsat i Tilfælde af et
fjendtligt Angreb; Admiral von
S to c k e n (Admiral Span's Efter
følger som Holmens Chef) be
klager 1698 den slette Defension,
som Indløbet og Renden den
Gang frembød, han mente, at
Bombardérgallioter skulde byg
ges for at raade Bod derpaa.
Hvem der er Ophavsmanden til
Projektet fra 1688 om et fast
Fort paa Revshalens Nordspids
(Meddelelser om Kjøbenhavn 4.
Pag. 198) vides ik k e ; det blev
i hvert Fald ikke straks til
Virkelighed.
Flaadelejet var et indhegnet
Vandareal, hvor den øvrige Havns
Urenlighed, hidført af Strømmen,
kom til Ro. Følgen heraf saas
i et Lag Mudder, der var saa tykt,
at Skibene sad godt fast i det.
Fregatten Sværmeren, der dog
kun stak 12 Fod, skulde 1686
lægge ud, men kunde først al
deles ikke slippe løs, og da Skibet
endelig med megen Møje kom
fri, skete det med saa stor Fart,
at det med Kraft løb mod Om
gangen og gjorde Ulykke der.
Senere fik man dog „Baggeren“
(Opmudringsmaskinen) til at
skaffe større Dybde, men saa
blev Fortøjningspælene løse.
Skibene var nemlig fortøjede
til Pæle. Kortet fra 1697 viser,
at disse Pæles Tal var over 80,
anbragte hovedsagelig i 5 Ræk
ker fra Vest til Øst. De kaldtes
vel Pæleknipper, men Pælene i
disse vare kun slagne „lige op
og ned“, vist uden indbyrdes
Forbindelse, saa det i Storm og
Sø var let for Skibene at rokke
ved dem. „Norske Løve“ rykkede
1683 en saadan helt op af Grun
den, og 1698 gjorde baade „Tre
Kroner“ og „Christianus Qvintus“
det samme, og for det sidst
nævnte Skibs Skyld havde man
dog stivet Pæleknippet af med
en Stenkiste uden om det. Naar
saadan Ulykke skete, og Skibene
kom løs, kunde de let ved Sam
menstød tilføje baade sig selv
og deres Kammerater Skade, selv
om man havde „Wrieholter“ i
Beredskab til at tage Stødet, thi
Pladsen i Hocken var ret kneben.
De fleste Pæle fandtes desuden
snart raadne og vare bievne
løse ved Baggerens Arbejde, og
da ny og længere Pæle dog
skulde anbringes, benyttede man
Lejligheden til at regulere deres
Pladser i Hocken, da de hidtil
havde staaet altfor nær ved hin
anden, og til at ombytte Knip
perne med Skraapæle (Krydspæle,
Duc d’Alber, hvis enkelte Pæle
vare kraftigt forbundne med
11