10 / 285
O rlogsskib paa 66 Kanoner fra den skaan sk e Krigs Tid (1675—1679).
hoved) og paa den nærmeste Del af Strømmen (Havnen nord paa). I
Men efter Tilendebringelsen af Opfyldningen af de store Are- I
aler, paa hvilke Børsen, Tøjhuset og Proviantgaarden
samt en Del af Christianshavn byggedes, blev Løbet
mellem Kjøbenhavn og Amager saa indsnævret, at
det var blevet umuligt at have alle Skibene op
lagte paa de gamle Steder. Efterhaanden maatte
derfor en større Del af Flaaden henlægges
længere ud af Strømmen, ud imod den af
Christian IV anlagte Toldbod, ved hvilken
den snævre Indsejling til Havnen var belig
gende mellem 2 Blokhuse, se det hosstaaende
Kort fra c. 1650. Skibene laa her mellem
Revshalegrunden og Byen, men Havnen
havde her intet andet Værn mod Sydost
end de lave, naturlige Grunde.
1680 vare en Del af Orlogsskibene forsøgs
vis henlagte paa Pladsen ligeoverfor Told
boden, ovre under den paatænkte Landvin
ding. Til Pæleværk var der bestilt 300 Vrag
master, og Skibet Glykstad blev midlertidigt
henlagt paa Stedet for at fungere som „Blokhus“
til Beskyttelse for de 7 å 8 Skibe, der til en
Begyndelse fik Plads paa det udséte Sted. Dette er
den første spæde Spire til d e t ny F la a d e le je , som
efter 3—4 Aars Forløb fik det officielle Navn
H o ck en (H ocquen), se de efterfølgende Kort fra 1692
og 1697 samt Billedet af Københavns Bombardement af de
allierede Flaader, Anno 1700, og Prospektet af Kjøbenhavn i 1702.
Sognepræst H. D. Lind skriver herom i en Artikel i Tids
skrift for Søvæsen 1917 følgende: „Det nye Flaade-
leje udgjorde nærmest et Trapez, hvis n o r d lig e
G ræ nse endnu den Dag i Dag betegnes ved
den Bro, som fra Bomløbet fører over til Ny
holm, og som Holmens Folk straks efter
Lejets Indrettelse benyttede, naar de stillede
til Pumpning paa Skibene eller senere til
Arbejde paa Holmen. Ved Bommen var
anbragt et mindre Batteri, og mod Øst af-
grænsedes den nordlige Linie af et andet
„det store Bulværk eller Batteri“, et For
svarsværk med lange Flanker, der løb
sammen i en meget spids Vinkel; Batte
riet var sikkert bygget med Træbrystværn
og Kanonporte, hvoraf der skal have været
44, ganske som paa et Skib. 1685 blev Ski
bet „Sorte Rytter“ sænket her udenfor, for
at Isen kunde have noget at bryde paa. Batte
riet fik senere Navnet Neptunus og maa udgøre
den vestlige Del af det nuværende Batteri „Sex-
tus“. Udenfor Hocken’s nordlige Linie anlagdes i
defensiv Hensigt en Pælerække, bestaaende af Knippe
pæle med mellemliggende Bomme, de senere Estaka-
der. Den ø s t lig e G ræ n se dannedes af Øen Nyholms
Adm iral N iels Juel.
Holmens Chef. 1657—1690.
5