S_FørOgNu_Supplement1

der atter senere bebyggedes

med Boliger for Holmens

Funktionærer (Skipperboder

ne) o. s. v.

Ved Bremerholm fandt

Flaaden sit Leje i K ra b b e

lø k k e , en Vig paa Holmens

Nordside ud imod Strømmen.

Kong Hans’ Flaade har sik

kert havt Leje her. End

videre har her paaviselig

været Leje for Kongens Skibe

baade 1558 og 1600, da her

laa en halv Snes Skibe, og

1607, da 8 Orlogsskibe op

gives at ligge her. De Or

logsskibe, der ikke kunde

rummes i Krabbeløkke og de

ovennævnte Havne bag Slot

tet, lagdes la n g s H o lm en ,

d. v. s. fra Krabbeløkke hen-

imod Holmens Kirke.

F r e d e r ik I I ’s og især

C h r is t ia n lV ’s Regeringstid

indtil Brømsebrofreden var

en glimrende Tid for den

danske Flaade. Under sidst

nævnte Konges personlige

Tilsyn fremstod en lang

Række ny Skibe. Som Bygge

steder nævnes Bremerholm,

Slotsholmen og en Del pri

vate Værfter i Provinserne

og Norge. Naar Lejlighed

gaves, erhvervede Kongen

dog ogsaa Skibe ved Køb.

I Krigstid suppleredes Flaa

den med Handelsskibe. Til

Krydsere toges helst saa-

danne, de vare mere vel

sejlende end den Tids svære

Orlogsskibe, man gav dem

da et let Sparredæk over det

egentlige faste Dæk, der saa-

ledes blev Batteri, og saa

havde man et Orlogsskib.

Kong Christian IV var den

af Danmarks Konger, som

mere end nogen anden af

disse ved sine ualminde

lige Evner, sin Virkekraft

og Udholdenhed kom til

at tage personlig Del i at

fremhjælpe Landets Sø

værn. Til hans Arbejde for

dette hørte ogsaa hans

Tilsyn med Værftet paa

Bremerholm. Han indfandt

sig ofte paa Holmen, un

dertiden Kl. 4 om Morge

nen, paa de Steder, hvor

der arbejdedes, for at sé

til, at alt blev udført,

som det skulde. Hans In

teresse for Skibsbygning

var stærkt udviklet. I Ung

dommen var han bleven

undervist i Matematik,

Tegning og „Arkitektur“,

og han havde ogsaa „Skibs

arkitektur saaledes af Fun

damentet forstanden“, at

Modeller til ny Skibe —

thi det var paa den Tid

efter Modeller, at Skibene

FARVANDET

VED

BREMERHOLM

PAA

CHR IST IAN IV - T I D.

l&o ¿flo

% co

feocAL

SkïJUe C q H tD Xj

Ipodtu^.

'U.itå ¿"fcibAUciKHix-lC),

ca-za-Jci^r

l/l

S *^ sX®

fil

i O

’

IX-

C^Z-CLvl-rt

1 2

V ø t J * .

^ ^

C^iA2mr■ ^¿-*7V

2 -3 .

&0<A\.ÏC'Z<sù

nctcvii')

’fécUi-cxfilvd

2 . ê

to (yi'Lt-ciy

OotVfcL

T ’ertJCåcclLJlMr

(MUM

V z c i ^ W u f

^ C

’dCoi Jr

liS j7

CVTlJtw-J*

o c< S

— bleve udførte

under hans Ledelse, og ofte

lagde han selv den sidste

Haand derpaa. Og endelig

var han en duelig Sømand

og en fremragende Fører i

Kampen paa Havet.

Straks efter Tronskiftet,

altsaa ved Kong F r e d e r ik

II I’s Tronbestigelse, var Flaa

den imidlertid i en mindre

god Tilstand efter de sidste

ulykkelige Krige. Efter Re

geringsforandringen 1660 to

ges der atter kraftigt fat paa

Udviklingen, og Flaaden gik

nu en Storheds Periode imøde.

I Begyndelsen af Aaret

1657 var N ie ls J u e l bleven

udnævnt til Holmens Chef.

Denne unge, dygtige Adels

mand, (han var kun 28 Aar

gammel), som under en seks-

aarig Tjeneste paa den hol

landske Flaade under Admi

ralerne T rom p og R u y te r

havde deltaget i Søkrigen

med England og i Fredstid

dernede havde lært saa meget

af det, der udfordredes til at

bestride Virksomheden som

Holmens Chef, var som selv

skreven til denne Post. Kort

efter udbrød Krigen med C arl

G u stav , 1657—60. Admiral

Niels Juel udfoldede paa Bre

merholm en stor Virksomhed

for at istandsætte og bemande

saa mange Skibe som muligt.

Forsvaret af Hovedstaden mod

Søsiden under Svenskernes

Angreb paa København lede

des af den unge Niels Juel,

men om hans øvrige Virksom

hed paa Søen under denne

Krig ligesom under den paa

følgende, den skaanske Krig

fra 1675—79, er det ikke her

Stedet at komme ind paa.

Det Navn, som staar højst

i den danske Flaades Hi

storie fra denne betyd

ningsfulde Periode, er Sø

helten Niels Juel’s, men

ogsaa som Administrator

i Fredens Tid var han

ligesaa virksom, utrættelig

og indsigtsfuld. I de 20

Aar af C h r istia n V ’s

Liv, som fulgte efter den

skaanske Krig, voksede

Flaaden, Skibenes Antal

forøgedes, Værftet udvide

des og det faste Personel

blev større, og meget bety

delige Fremskridt for Ma

rinens Vedkommende paa

alle Omraader fandt Sted.

I Aaret 1688 blev Niels

Juel udnævnt til Præsident

i Admiralitetet, Geheime-

raad og Medlem af Stats-

raadet, dog vedblev han

tillige at staasom Holmens

Chef indtil Aaret 1690.