6 / 285
Orlogsværftet.
Dets T ilblivelseshistorie i korte Træk.*)
Yecl Viceadmiral G. H. R. Z a ch a r ia e.
Den danske Flaade bestod fra dens første Tider af Landets Ind
byggeres Skibe, d. v. s. at der, naar en Flaade skulde udrustes, gik
Opbud til forskellige Havne i Riget, hvor der da udrustedes et
eller flere Skibe, som da mødte paa det Sted, som Kongen be
stemte. I den ældre Tid maatte Handelsskibene nemlig være
forsynede med en kraftig Bevæbning og en stor Besætning for at
kunne forsvare sig selv. Naar Togtet var tilendebragt, skiltes
Flaaden ad, og Skibene med Besætning sendtes hjem igen til de
Egne af Landet, hvor
de hørte hjemme. Men
fra den Tid af, da der
kunde være Tale
0111
en
særlig kongelig Skibs-
flaade af nogen Betyd
ning ved Siden af de
af Byerne o. a. udre
dede Krigsskibe, maa
der nødvendigvis have
været ikke blot et eller
flere kongelige Værf
ter, hvorfra Flaaden
tiltaklet og udrustet
kunde udgaa paa de
Orlogsfarter, som Kon
gen paabød, men til
lige ogsaa en Vinter
havn eller et Leje,
hvor Flaaden, naar den
foreløbig var sat ud af
Virksomhed, kunde op
lægges aftaklet, indtil
der atter var Brug for
den. Undersøgelser fra
den nyere Tid have
ført til at nævne Kjø-
benhavn som Hoved
station for Flaaden
allerede paa E rik a f
P omm e ren s Tid. Un
der denne Konge fore
tog Hansestæderne et
Angreb paa Kjøben-
havn i April 1428; efter
som det var saa tidlig
paa Aaret, kunde den
danske kongelige Flaa
de, som laa i Havnen,
ikke medvirke ved For
svaret, da dens Udrust
ning vilde udkræve
længere Tid. Saavel
det foregaaende som
det efterfølgende Aar
havde Kongen ogsaa Flaader samlede ved Kjøbenhavn, men da
bestod Flaaden ogsaa af Undersaatternes Skibe.
Grundlæggeren i egentlig Forstand af den danske kongelige
Flaade var dog Kong H ans. Under den Krig, der udbrød 1509
mellem Danmark og Lübeck, bestræbte han sig for at tilveje
bringe en Flaade af en saadan Styrke, at den kunde maale sig
med Lübeckernes. I dette Øjemed lod han bygge Skibe baade
hjemme og i Udlandet, især i London, eller købte fremmede
Skibe, især i England og Skotland. Blandt de hjemmebyggede
Skibe vare „ E n g e le n “ og „M aria“ de største, hvert paa 400
Læster med Besætning af 500 Krigsmænd, foruden Skibsfolkene,
altsaa i det Hele 600 à 700 Mand hver. Det var de største Skibe,
*) Til Udarbejdelsen er hovedsagelig benyttet: Kort, Billeder og andre A kt
stykker fra Kigsarkivet, det kongelige Bibliothek og Orlogsværftet.
Endvidere A rtikler i Tidsskrift for Søvæsen af Sognepræst H. D. L in d , af
Direktør ved Orlogsværftet N. E. T u x e n og Intendant B. W . J o r d e n in g ,
„Kjøbenhavn“ af C a rl B r u u n , „Gammelholm i ældre T id“ og „Den danske
Flaade i sidste Aarhundrede“ af Kontorchef H. D e g e n k o lv samt „Vor Sømagts
H istorie“ af O. E i d em og O. L iitk e n .
Supplement til „Før og N u“. 1924.
som indtil da havde været sét i Østersøen. „ E n g e le n “ blev
bygget i Kallundborg.
Ved Aaret 1500 skal en fransk Skibsbygger have opfundet
4-kantede Kanonporte til at lukke med Faldporte, hvilken Opfin
delse straks blev benyttet til at forsyne Skibene med Kanoner
langs Siderne, hvor de anbragtes i 2 Lag over hinanden. Dette
gav Anledning til Bygning af Sejlskibe, der særlig vare bestemte
til Krigsbrug, medens de større Sejlskibe tidligere benyttedes
saavel til Handelsforetagender som i Krig, og Orlogsskibene fik
derved det almindelige Præg, som de beholdt indtil den nyeste
Tids gennemgribende Forandringer.
De ovenfor navngivne Skibe, som bleve byggede efter det om
handlede ny System,
maa betragtes som de
første Spirer, hvorfra
vore S e j 1k r i g s s k i b e
voksede frem til den
hvori de
have været kendte i
de nyere Tider, gen
nem mange Forandrin
ger i Enkeltheder, men
stadig bevarende Præ-
get af sin Oprindelse.
Det kan ikke be
stemt afgøres, hvor „i
Havnen“ den konge
lige Flaade har ligget
.1428, men det maa
formentlig have været
i Nærheden af Slottet,
hvor Skibene inden-
„Rævshalegattet“
kunde finde et nogen
lunde sikkert Leje.
Og det k o n g e lig e
V æ rft, den første
Spire til Orlogsværf
tet, maa have været
paa s e lv e
S l o t s
øen. Endnu paa Chri
stian den IV’s Tid
fandtes her endnu
idetmindste Beddin
ger, hvorpaa f. Eks.
1597 en Galej og
1608 et Orlogsskib
bleve byggede. Her
bag Slottet reparere
des, tiltakledes, ja
endog byggedes Kon
gens Skibe, og her
bag Slottet, i den
saakaldte
G røn n e-
g a a rd s H avn og se
nere tillige i dennes
Aflægger, den nye
S k ib s h a v n , maa da ogsaa det oprindelige F la a d e n s L e je søges.
Men efterhaanden som det kongelige Værfts Virksomhed vok
sede, og der tilkom flere og flere Underafdelinger af denne, blev
Pladsen paa Slotsholmen for trang til de fornødne Udvidelser, og
den ligeoverfor Slottet liggende B r em e rh o lm blev da udsét til
Anlægssted for et nyt Værft. Dette Orlogsværftets andet Stadie
er sandsynligvis begyndt allerede under Kong Hans, som jo paa
mange Omraader har særlige Fortjenester af Marinens Udvikling.
Lidt efter lidt fremstaar det ene Etablissement herovre efter det
andet. Der anlagdes Beddinger m. m. ud imod Strømmen, Brad-
bænk med Kraner, de fornødne Værksteder, og Forholdene paa
det ny Værft, B r em e r h o lm s-V æ r fte t, senere kaldet Gamm el-
h o lm , vare i Hovedsagen regulerede paa Kong Christian IV’s
Tid. Omstaaende Kortskitse antyder, hvorledes Bremerholm med
Omgivelser saa ud paa denne Tid. Den store Reberbane havde
allerede forlængst fundet sin Plads, to Smedier — den ene blev
senere Tøjhus og Boldhus, den anden Kirke. — Der var anlagt
en Toldbod, en Admiralgaard, en Kaalhave til Værftets Behov,
4 7 Ö3
8
0