26 / 285
Danneskjold’s uforsonlige Modstander, Admiral R o se n p a lm ,
der stod saa langt under ham i Dygtighed og Begavelse, udnævn
tes til Marinens Chef. Den franske Konstruktør Barbé sattes
Aaret efter Kong Christians Død paa Pension, og T hu ra blev
Fabrikmester indtil 1758, da han efterfulgtes af F. M. K rabbe.
Alle Minder om Dan
neskjold skulde ud
slettes, de af ham
begunstigede Perso
ner ryddes til Side,
men Følgen blev og-
saa, at Flaaden gik
tilbage. Pengemid
lerneindskrænkedes,
og i Stedet for at
Planen tidligere hav
de lydt paa 30 Linie
skibe og 15 Fregat
ter, indskrænkedes
den 1747 til 24 Linie
skibe og 12 Fregat
ter med en Reserve
paa 3 Linieskibe og
2 Fregatter.
Blandt de Spørgs-
maal, som under
denne Fredsperiode
forhandledes, var
Indførelsen af Jern-
knæer ved Skibsbyg
ningen, Reparations-
maaden og Tømme
rets Behandling. De
to førstnævnte
Spørgsmaal naaede
ikke nogen endelig
Afgørelse straks,
hvorimod det 3. ord
nedes og fremkaldte
en Del Forandrin
ger.
Hidtil havde
nemlig alt Tømmeret
ligget i Vand, men
man kom til den Erkendelse, at med Undtagelse af det Tømmer,
som brugtes af Pælebukkerne, burde alt det egentlige Skibstøm
mer lægges paa Land og holdes tørt. Som Følge heraf sløjfedes
flere Tommergrave, og Opfyldninger foretoges paa Sydenden af
Nyholm for at skaffe Plads iland til Tømmeret. Ved samme
Lejlighed toges de æl
dre Takkelladshuse i
Brug til Plankeoplag.
For imidlertid at kun
ne tage disse i Brug til
denne Anvendelse,
maatte der bygges ny
Takkelladshuse, og saa-
ledes fremkom paa Fre-
deriksholm de nuvæ
rende 2 „Takkellads
huse“, hvoraf det ene
er „Takkelloft“; og det
andet „Hovedmagasin“
(se Kortet fra 1794).
Frederiksholm bestod
ved dette Tidspunkt
kun af en lang smal
Tarm, „Langøen“, der
var forbundet med Øen,
hvorpaa Arsenalet var
bygget, ved en Flydebro. — Disse vidtløftige Bygninger bleve
indrettede efter en bestemt Plan, for at kunne rumme Takkel-
ladsen til 30 Linieskibe. At Husene indrettedes til dette Antal
Skibe viser, at Planen var udkastet i Danneskjolds sidste Tid,
mellem 1743 og 1746, idet, som tidligere anført, Linieskibenes
Antal paa denne Tid nedsattes fra 40 til 30, hvorimod Antallet
straks efter hans Afgang jo yderligere nedsattes til 24. —
Pladsen for Takkelladshusene valgtes under Hensyn til de den
gang ny Bygninger paa Amalienborg, med hvilke de staa i arki
tektonisk Harmoni.
I 1753 blev „Kranen paa Christiansholm“ bygget og indrettet til
at udtage og ind
sætte Master i Skibe
paa indtil 70 Kano
ner. Den byggedes
med 1 Stens tykkere
Mur end Kranen paa
Nyholm, for ved den
derved opnaaede
større Styrke af Mur
værket at spare Tøm
merforbindingen.
Ligeledes byggedes
paa denne Tid „Plan
bygningen“ paa Ny
holm af Murværk.
PaaPlanens Sydgavl,
der vender ud mod
Beddingerne, opførte
Jardin en oval „Pa
villon“, hvorfra de
kongelige Herskaber
kunde se Skibene
løbe af Stabelen.
Efter at Flaaden
var bleven oplagt i
enLinie langsHønse-
broen, havde man
været meget betæn
kelig ved, at Stadens
Tømmerpladser vare
beliggende ligeover-
for paa det gamle
Amalienborgs Slots
haves Grund, idet
Flaaden under en
der opstaaende Ilde
brand med en frisk
vestlig Vind vilde
være udsat for den største Fare. Som Følge heraf flyttedes
disse Tømmeroplag i 1755 uden for Vesterport ved Kalvebodstrand.
Ligeledes nedbrødes en Savmølle, som stod paa Slotshavens Grund.
En anden Foranstaltning foretoges i denne Tid, som viser, at
man ogsaa i andre Retninger søgte at sikre Flaaden under op
staaende Ildsvaade. Hid
til havde Skibene været
fortøjede med gamle
Ankertouge; da der i
den lange Fredsperiode
kun var forholdsvis faa
Udrustninger, var Af
gangen af Touge ikke
saa stor, at der kunde
afgives et tilstrækkeligt
Antal Fortøjtouge. Det
blev da tilladt at be
nytte Kættinger af Jern,
men disse maatte ikke
kastes om Pælene, men
skulde fastgøres ved en
Krans af Toug, som var
lagt om disse, saaledes
at naar i Ildebrands-
tilfælde Skibene hurtig
skulde forhales, man
ved at kappe disse Tougkranse i et Øjeblik kunde frigøre Kæt-
tingerne fra Pælene.
Som Fabrikmester synes Thura ikke at have haft stor Betydning
for den danske Flaade, kun faa Skibe ere udgaaede fra hans
Haand. Under hans Efterfølger Krabbe gik Skibsbyggeriet sin
rolige Gang; i April 1766 sattes Danmarks sidste Tredækker paa
A rsenalet paa N yholm svæ rftet, opført 1742—46.
20