S_FørOgNu_Supplement1

ringe Nytte for Landet, de fleste tabtes ved den sørgelige Be

givenhed i 1807, enkelte mistedes paa anden Maade, saaledes

tabtes 3 i Kampen den 2den April 1801.

I Aaret 1792 ophævedes den gamle Post: H o lm e n s Chef, der

siden Niels Juels Dage havde havt saa stor Betydning og udøvet

saa megen Indfly

delse, og der op

rettedes en Post

som Holmens Over-

E k v ip a g em e s te r .

Forinden vi for

lade Aarhundredet

skal endnu nævnes,

at Kjøbenhavns Be

fæstning mod Sø

siden i denne Pe

riode var bleven for

bedret. L y n e t t e n

var allerede anlagt

1767, Batteriet

Qv in tu s nogle Aar

tidligere under Fre

derik V. Da det

gamle Batteri Tre-

kroner, som var an

lagt paa nogle i

Aarhundredets

Begyndelse (1713)

nedsænkede, kas

serede Skibe, var

blevet fuldstændig

ubrugeligt, paabe-

gyndtes i Aaret 1787

Anlæget af det faste

Batteri T re k ro n er tæt indenfor det gamle, ved Enden af Revs-

hale Grunden.

Endvidere skal omtales den store Ildebrand, som i Dagene 5te,

6 te og 7 de Juni 1795 hærgede Hovedstaden, og som havde sit

Udspring paa Gammelholm. Det var den 5te om Eftermiddagen

Kl. 3, at det rygtedes i Byen, at der

var udbrudt Ild paa Holmen i den

saakaldte Delehave, en aaben Plads,

hvor Marinen havde Oplag af Kul

(et Par Tusind Læster), Brænde,

Tømmer, Planker og Brædder, samt

i bræddeklædte tjærede Skure uden

om en stor Mængde Jernbaands-Fade

og Pokkenholt. Det blæste en stærk

østlig Vind paa denne solklare Som

merdag, og da man i nogle Uger havde

havt Tørke, var selvfølgelig alt Træ

værk saare letfængeligt. Holmens

Over-Ekvipagemester,

Kommandør

K ie r u lf, gjorde alt, hvad der kunde

gøres for at samle Mandskab og til

kalde Sprøjterne fra B yen ; til alt

Uheld vare Holmens Arbejdere paa

faa Undtagelser nær gaaede hjem

efter endt Dagværk. Ilden bredte

sig med rivende Hurtighed til alle

Sider, baade med og mod Vinden, og

de første Sprøjter, som ankom, kunde

intet udrette.

Da der snart opstod Friktion mel

lem Marinens Personale og Brand

væsenets, kom der til at herske den største Forvirring og

Uorden paa Brandstedet, skønt der efterhaanden hverken mang

lede Mandskab eller Sprøjter. Matroser, Soldater, Arbejdere og

Nysgærrige vare strømmede til i Massevis og ikke mindre end

36 Sprøjter. Man havde imidlertid ikke tilstrækkelig Vand. Gni

sterne føg ind over Byen i Retning af Nikolaj Kirketaarn. Ho

vedmagasinets Skæbne var snart afgjort; kun ved overordentlige

Anstrengelser blev den nærmest Komediehuset liggende Del af

Magasinet frelst. Gnisterne tændte det lille Taarn, som stod paa

Nikolaj Kirkens Tag, Flammerne sloge snart efter ud af det store

Holmens og Starrestrædes Brand 1795, Stik af G. L. Lahde

Frederik VI som Kronprins.

Spir, og Kl. 8 Va om Aftenen sank det stolte Spir med et gruop

vækkende Brag, udspyende Ild og Gnister mellem Røgskyer og

knuste og antændte de nedenfor liggende Bygninger i Kirkestræde

og Store Færgestræde.

Samtidig havde Ilden fra Holmen bredt sig mod Vest og Nord.

Da Magasinet

brændte, havde man

nemlig kastet Mas

ser af Skibsinven

tarium, Tougværk

o. desl. ned paa

Fortouget og i Ka

nalen, men den over

vældende Hede an

tændte det, saaledes

at Bolværkerne paa

begge Sider kom i

Brand. Generalkom

missariats- og Admi

ralitetsbygningerne

i Størrestræde stode

snart i Flammer, og

Holmens Kirke var

alvorlig truet og

frelstes kun ved en

Brandkaptajns

Aandsnærværelse.

Han lod nemlig Lig

vognsskuret ved

Kirken nedbryde og

kæmpede her med 2

Sprøjter den største

Del af Natten.

Igennem to Døgn

og tre Timer rasede Ilden ustandseligt og lagde som bekendt store

Dele af Byen i Aske.

Det 18. Aarhundrede var ved sin Slutning. Overgangen til det

næste blev en skæbnesvanger Tid for den danske Flaade. De

noksom bekendte Begivenheder i 1801 og 1807 vare jo Anled

ningen til et Vendepunkt i Flaadens

Historie.

Slaget paa Rheden den 2den April

1801 med den mægtige engelske

Flaade under Admiralerne H y d e

P a r k e r og H o r a tio N e lso n var

en blodig og hæderfuld Kamp mod

en langt overlegen Fjende. Kampen

foraarsagede dog ikke noget stort

Tab for den sejlbare danske Flaades

Vedkommende; ihvor vel ikke faa

Skibe ødelagdes (ialt 7 Linieskibe),

var det paa et Par Stykker nær dog

kun gamle eller ældre Skibe, der

ikke havde stor Betydning som sø-

gaaende Linieskibe. Ikke desto min

dre foraarsagede Tabet jo en bety

delig Nedgang i det reglementerede

Antal af Linieskibe, og i det korte

Tidsrum til det ulykkelige Aar 1807

arbejdedes der kraftigt paa atter at

bringe Linieskibene op til det be

stemte Antal.

Batterierne paa og ved Værftet(„Sex-

tus“ og Qvintus“) deltoge i Kampen.

Kanonerne paa sidstnævnte Batteri

vare besatte med borgerlig Artilleri. Paa Sextus, hvor Holmens Tøm-

mermænd haandterede Kanonerne, kommanderede Ekvipagemeste

ren. Batterierne kunde paa Grund af den store Afstand ikke gøre

megen Nytte, og desuden kunde de — særlig i Begyndelsen —

ikke komme til at skyde for Defensionens Skibe.

Efter at Hohlenbergs prægtige Skib, 90 Kanons Todækkeren

„Christian den 7de“, hvilket Skib mest har bidraget til at gøre

Hohlenbergs Navn bekendt, var sat i Vandet i 1803, byggedes

endnu „Prins Christian Frederik“ og „Prinsesse Caroline“, begge

66 Kanonskibe.

Det

første

sattes

Vandet

1804 og

det andet