37 / 285
I nogle Aar efter Kampen 1801 herskede der jo fredelige For
hold for Danmarks Vedkommende, men de rolige Tider skulde imid
lertid ikke blive af langVarighed. Det overraskende, fornyede en
gelske Overfald paa Danmark fandt jo som bekendt allerede Sted i
August Maaned 1807 med en stor Flaadestyrke under Admiral Lord
G am b ier. Flaaden medførte paa Transportskibe et Troppekorps
paa omtrent 30,000 Mand under Kommando af Lord C a th c a r t.
Efter at Hovedstaden i 3 Uger havde været indesluttet af engel
ske Tropper og Skibe og i 3 Nætter og Dage været underkastet
et ødelæggende Bombardement, hvor under ca. 1800 Mennesker,
militære og civile, mistede Livet, maatte der den 7. September
indgaas paa en Kapitulation, hvis 3die Artikel bestemte: „Skibene,
samt Krigsfartøjerne af enhver Benævnelse, tilligemed alle hans
Danske Majestæt tilhørende Skibssager og Søinventarium, skulle
overgives i de Personers Værge, som blive udnævnte ved de Højst-
kommanderende for
hans britanniske Maje
stæts Krigsmagt; og de
skulle ufortøvet sættes
i Besiddelse af Holmene,
samt alle de der hen
hørende Bygninger og
Forraadshuse.“
Man havde paa Værf
terne under Angrebet
truffet forskellige For
holdsregler for at fore
bygge, at Flaaden skulde
komme Fjenden til Nyt
te, dersom Hovedstaden
blev besejret, bl. a. hav
de man saaledes for
beredt sig paa at til
intetgøre Ror, Master
og Rundholter, lade Ski
bene løbe fulde af Vand
og at spærre Bomløbet,
men da disse Forholds
regler skulde iværksæt
tes i det sidste Øjeblik,
overraskedes man af
Kapitulationen, og Ar
bejderne kom ikke til
Udførelse.
At Flaadens Udleve
ring i Henhold til denne
Kapitulation var en
Landesorg, er indlysen
de, men Tabet af Flaa
den maatte dog i Sær
deleshed vare smertelig
for Marinen. Den Dag
Kapitulationen slutte
des, var en Sorgens Dag
for denne, den sørgeligste, som hele dens lange Historie har at
opvise. Bitter og tung var Dagen for Marinens Personel, der
dels ved deres Hænders Arbejde havde været med til at
skabe denne Flaade, dels med Hæder havde tjent under Orlogs
skibenes Vimpler, baade i Fredens Dage og under blodig Kamp.
En Kommission fik det sørgelige Hverv at udlevere Flaaden til
Englænderne. Flaaden laa aftaklet i Lejet, men Magasinerne
vare vel fyldte med de nødvendige Udrustningsgenstande, saa
ledes at de engelske Søfolk i Løbet af kort Tid kunde ekvipere
Skibene. I fuldeste Udstrækning benyttede man sig af Retten til
at borttage alle Skibene med alt Tilbehør og alle Forraad; hvad
der ikke kunde medføres blev ødelagt. Paa Nyholms Beddinger
Nr. 3 og 2 stode 2 Linieskibe i Spant, de bleve omhuggede, og
paa Beddingen Nr. 1 stod et stort Linieskib, som næsten var
færdigbygget; der var ikke Tid til at gøre det klar til Afløbning,
men Englænderne toge sig derfor paa at uskadeliggøre d e t; det
blev væltet fra Stabelklodserne, saaledes at Siden knustes. Hos-
staaende Billeder vise hvorledes denne Vandalisme iværksattes i
Nærværelse af en stor engelsk Tilskuerskare, hvorimellem de højeste
Officerer fra Flaaden, som fra den kongelige Pavillon overværede
Udførelsen af denne smukke Bedrift.
Paa Gammelholm blev en Del tilhugget Tømmer til en ny Fre
gat borttaget. Faa Bodenhoffs Plads paa Christianshavn blev en
under Bygning værende Stykpram ødelagt, og en i August Maa
ned paa Bedding lagt Kjøl til en ny Brig var forsvundet. I Dok
ken paa Christianshavn fandtes Linieskibet „Ditmarsken“, hvis
Reparation var paabegyndt, saa ødelagt, at det ikke lod sig istand
sætte. Man havde fra dansk Side, forinden Englænderne besatte
Dokken, ladet denne løbe fuld af Vand. Ved en fejl Behandling
af Dokken lykkedes det ikke Englænderne at faa denne pumpet
læns, saaledes ab de kunde komme til at gøre Linieskibet i Stand
til at kunne medføres; de grebe derfor til den samme Udvej som
paa Nyholm, at ødelægge Skibet for at gøre det ubrugeligt.
Ved Kapitulationens Ophør den 19. Oktober forlode Englænderne
Værfterne. Den 20de afsejlede den første Afdeling med den en
gelske Hær og passerede samme Aften Kronborg, omtrent 100
Sejlere stærk. Den 21de
om Morgenen forlod den
sidste Afdeling af den
engelske Flaade Kjøben
havns Rhed, og med
denne fulgte Ranet, den
store danske Flaade.
Byttet, som bortfør
tes, bestod af:
17 Linieskibe,
10 Fregatter,
7 Brigger,
1 Kutterbrig,
1 Skonnert,
23 Kanonchalupper og
Skærbaade
1 Kanonjolle
1 Mortérbarkasse og
endelig
1 Skøtpram
desuden medfulgte 92
Førselsskibe, fyldte med
ranet Gods.
Det var et stort Byt
te, som saaledes bortfør
tes, og man kan forstaa
med hvilke Følelser og
Blikke, med hvilken
Harme, den danske Ma
rine og hele Folket saa
Skibene føres bort under
fremmed Flag. Landet
havde nu mistet sin store
Flaade, ikke ved Kamp,
men ved et ganske ufor-
udsét Overfald.
Alle
Forsøg fra engelsk Side
paa Fred og Forsoning
bleve afviste af den
danske Regering, der sluttede sig til de store Fastlandsmagter og
endyderligere erklærede Sverrig Krig i 1808.
Kun nogle faa Skibe vare undgaaede at falde i Fjendens Vold,
fordi de vare paa Togt. Man var derfor henvist til at forskaffe
sig saadanne Krigsfartøjer, hvis Bygning fordrede mindst Tid, og
man skred uopholdelig til Værket. Der havdes jo tilbage det store
og øvede Personel og de vel ordnede Værfter, navnlig Nyholm og
Gammelholm. Private Folk viste deres Offervillighed, ogsaa Flaa
dens Officerer bragte deres Pengeoffer, ja selv nogle blandt Ma
rinens Haandværkere søgte, da de ikke havde Penge at raa,de
over, ved at ofre Tid og Arbejde at bringe deres Skærv. Saaledes
tilbød Marinens Sejlmagere uden Betaling i deres Fritid at sy Sejl
til 8 Kanonchalupper. Tømmer maatte først og fremmest skaffes
til Veje, og en Mængde Tømmermænd blev sendt paa Skovhugst.
Og det var ikke alene paa Holmene og paa Bodenhoff’s Plads,
at der arbejdedes paa at skabe en ny Flaade, paa Skibsværfterne i
Gliickstadt og i Frederiksværn, i Kristi anssand, Bergen, Trondhjem
samt i Svendborg og Kiel, og paa mange private Værfter i Pro
vinserne sattes alle Hænder i Virksomhed til Bygning af mindre
Skibe, hvortil Holmen leverede Tegningerne. I Løbet af 1808 blev
der i og udenfor Kjøbenhavn bygget ikke mindre end 90 Kanon-
Clir.
M ø ls te d
pinx.
Flaadens Ran 1807.
Englænderne Imgserer den danske Flaade ud af Havnen.
28