Previous Page  39 / 285 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 285 Next Page
Page Background

m. m. i Provinserne, i Norge og i Holsten. — Ogsaa et Par større

Skibe, Linieskibene „Phoenix“ og „Danmark“ sattes i Bygning

under Krigsperioden, (det førstnævnte Skib byggedes hovedsagelig

af Tømmeret fra de af Eng­

lænderne paa Nyholm ødelagte

3 Skibsbygninger). Phoenix

sattes i Vandet paa Nyholm

den 5 te December 1810 med

stor Højtidelighed.

Den 13. Marts 1808 var Kong

Christian VII stille og ube­

mærket død i Rendsborg, og

hans Søn, F r e d e r ik VI, der

allerede længe havde ført

Styret, havde fulgt ham paa

Tronen.

Ved Freden i Kiel den 14de

Januar 1814, sluttedes den

ulykkelige 7 Aars Krig. Med

Norges Tab blev ikke alene

Flaadens Opgave en anden

end tidligere, men det Kon­

tingent af Mandskab og Penge,

som dette Land hidtil havde

stillet til den fælles Flaade,

bortfaldt. Finanserne vare jo ogsaa i en ussel Tilstand siden

Statsbankerotten 1813, og en betydelig Reduktion var derfor nød­

vendig. Flaadeplanen af 1815 omfatter kun 6 Linieskibe og 8

Fregatter samt 8 Korvetter og

Brigger, et sørgeligt lille Tal i

Modsætning til tidligere, selvom

det tages i Betragtning, at Flaa-

den samtidig var forøget med en

forholdsvis stor Kanonbaadsflo-

tille.

Men ikke nok med Reduktionen

blev jo ogsaa Forholdet dette, at

de store Skibe byggedes langsomt,

Flaadens Udrustninger indskræn­

kedes gennem mange Aar til det

mindst mulige, hvorved Person-

nellets Uddannelse og Øvelse

forsømtes.

Vi skulle nu standse lidt her

og sé, hvorledes selve Anlæget

af Nyholmsvær ftet og Forholdene

i Flaadens Leje havde udviklet

sig i Mellemtiden. Som det vil

erindres, paabegyndtes i Firserne

den store Opmudring af Flaadens

Leje, som var nødvendiggjort dels

af den betydelige Tilmudring og

Forurening af Byens Havn, dels

af Fortøjningsretningen for Flaa­

dens Skibe i Lejet. Ikke blot

satte Strømmen uophørlig Sand

ind i Havnen, men endnu mere

den utilladelige Udskylning af

Ko- og Fejeskarn, Affald fraTran-

brænderier, Sæbesyderier, Lim­

fabriker og Slagterier, bedærvede

Fødevarer og Lokumsurenlighed

vedvarede trods alle Forbud, hvor­

til kom, at Opmudringen af Hav­

nen var bleven i høj Grad for­

sømt. Søetaten, som fra 1737

havde faaet 800 Rdl. aarlig for

at besørge Opmudringen, havde

kun udrettet særdeles lidt. Der

blev derfor i 1782 nedsat en Kommission om Havnens Opmudring.

Midler bevilgedes, og omfattende Arbejder i Havnen og Kanalerne

paabegyndtes i .1786 og foretoges til ind i det ny Aarhundrede.

De lededes af en Opmudrings-Inspektions Kommission, bestaaende

af to Søofficerer, under Admiralitetets Overopsyn. En væsentlig

Støtte havde Kommissionen i Fabrikmester Gerner, men det lagte

K anonchalup under Sejl.

Forreste Kanon er nedfiret i Chaluppens Bund og B ougpoiten lukket for Sø.

(Tegning af Em anuel Larsen).

Kong Frederik VI. 1808—1839.

Program blev, som det jo plejer at gaa, ikke fulgt i alle Enkelt­

heder, thi Opgaven var langt fra løst i 1801. Admiralitetet havde

derfor i 1798 søgt yderligere Midler, som ogsaa bevilgedes for et

Tidsrum

af 12 Aar. Det føl­

ger af sig selv, at man i Re­

geringskredse særlig interes­

serede sig for Flaadens Leje,

som blev forbedret og ud­

dybet, hvorhos Flaadens Skibe

efter Fabrikmester Gerners

Raad bleve lagte i Syd og

Nord (eller langs Strømmen),

i Stedet for, som hidtil, efter

Danneskjolds Anordning i

1740, i Vest og Øst (paatværs

af Strømmen).

Imidlertid var jo, i Forbin­

delse med ovennævnte Op-

mudringer, Opfyldningen paa

Nyholms Øer skredet jævnt

frem. Som det vil erindres,

bestod Frederiksholm ved

Midten af det 18de Aarhun­

drede kun af en lang smal

Tarm „Langøen“, som var for­

bundet med Nyholm og Øen, hvorpaa Arsenalet var bygget, ved

Flydebroer. Paa Langøen byggedes først de 2 tidligere omtalte

store Takkeladshuse, som senere benyttedes til Hovedmagasin og

Takkelloft. For hver Ende af

disse Huse opførtes en Samling

„Rundholts- og Masteskure“ og et

lille „Hus til Mersene“. Ved den

videre Opfyldning af Øen danne­

des først Yderlinierne af dens

nuværende Form, hvorefter Op­

fyldningen af Øens Indre paa­

begyndtes østfra og fortsattes

henimod Langøen. Paa denne

Strimmel Jord, som derved efter-

haanden opstod mod Øst, opførtes

den endnu bevarede lange Række

„Kanonbaadsskure“(c. 1794-1830),

samt den gamle „Delehauge“

(1795), som nu benyttes til Maga­

sin for kasseret Gods. Delehaven

havde oprindelig ligget paa Gam-

melliolm. Det var jo i den, at den

forfærdelige Ildebrand i 1795 op­

stod. Undersøgelserne for at ud­

finde Aarsagen til Ildens Opkomst

førte til intet. Men allarmeret

var man bleven ved denne store

Ulykke, og Delehaven blev des-

aarsag flyttet til Nyholm med

en afsides Beliggenhed. Opfyld­

ningen af Frederiksholms Indre

blev først fuldført i Halvfjerd­

serne af forrige Aarhundrede;

endnu ved Tiden 1870 var det

Terrain, hvor nu Beklædnings-

magasinet og flere andre Byg­

ninger ligge — altsaa mellem

Smedien og Snedkerværkstedet

— saa lavt, at det en stor Del

af Aaret stod under Vand.

Øst for Arsenalet opfyldtes

efterhaanden det store Fladvand,

og Arsenaløen dannedes. Paa

Øens Østside byggedes i 1845

nogle „Kanonbaadsskure“, og i 1846 opførtes paa Øens sydøstlige

Del et nyt „Laboratorium“ til Søartilleriet.

Paa den mindste af Øerne, Dokøen, som tidligere benævnedes An­

kerøen, var der først Oplag af Ankere, og den paa Øen i 1780 opførte

Bygning benyttedes til Oplag af Ankerstokke. Ved Opfyldningen

forlængedes Øen efterhaanden navnlig i sydlig og vestlig Retning.

30