m. m. i Provinserne, i Norge og i Holsten. — Ogsaa et Par større
Skibe, Linieskibene „Phoenix“ og „Danmark“ sattes i Bygning
under Krigsperioden, (det førstnævnte Skib byggedes hovedsagelig
af Tømmeret fra de af Eng
lænderne paa Nyholm ødelagte
3 Skibsbygninger). Phoenix
sattes i Vandet paa Nyholm
den 5 te December 1810 med
stor Højtidelighed.
Den 13. Marts 1808 var Kong
Christian VII stille og ube
mærket død i Rendsborg, og
hans Søn, F r e d e r ik VI, der
allerede længe havde ført
Styret, havde fulgt ham paa
Tronen.
Ved Freden i Kiel den 14de
Januar 1814, sluttedes den
ulykkelige 7 Aars Krig. Med
Norges Tab blev ikke alene
Flaadens Opgave en anden
end tidligere, men det Kon
tingent af Mandskab og Penge,
som dette Land hidtil havde
stillet til den fælles Flaade,
bortfaldt. Finanserne vare jo ogsaa i en ussel Tilstand siden
Statsbankerotten 1813, og en betydelig Reduktion var derfor nød
vendig. Flaadeplanen af 1815 omfatter kun 6 Linieskibe og 8
Fregatter samt 8 Korvetter og
Brigger, et sørgeligt lille Tal i
Modsætning til tidligere, selvom
det tages i Betragtning, at Flaa-
den samtidig var forøget med en
forholdsvis stor Kanonbaadsflo-
tille.
Men ikke nok med Reduktionen
blev jo ogsaa Forholdet dette, at
de store Skibe byggedes langsomt,
Flaadens Udrustninger indskræn
kedes gennem mange Aar til det
mindst mulige, hvorved Person-
nellets Uddannelse og Øvelse
forsømtes.
Vi skulle nu standse lidt her
og sé, hvorledes selve Anlæget
af Nyholmsvær ftet og Forholdene
i Flaadens Leje havde udviklet
sig i Mellemtiden. Som det vil
erindres, paabegyndtes i Firserne
den store Opmudring af Flaadens
Leje, som var nødvendiggjort dels
af den betydelige Tilmudring og
Forurening af Byens Havn, dels
af Fortøjningsretningen for Flaa
dens Skibe i Lejet. Ikke blot
satte Strømmen uophørlig Sand
ind i Havnen, men endnu mere
den utilladelige Udskylning af
Ko- og Fejeskarn, Affald fraTran-
brænderier, Sæbesyderier, Lim
fabriker og Slagterier, bedærvede
Fødevarer og Lokumsurenlighed
vedvarede trods alle Forbud, hvor
til kom, at Opmudringen af Hav
nen var bleven i høj Grad for
sømt. Søetaten, som fra 1737
havde faaet 800 Rdl. aarlig for
at besørge Opmudringen, havde
kun udrettet særdeles lidt. Der
blev derfor i 1782 nedsat en Kommission om Havnens Opmudring.
Midler bevilgedes, og omfattende Arbejder i Havnen og Kanalerne
paabegyndtes i .1786 og foretoges til ind i det ny Aarhundrede.
De lededes af en Opmudrings-Inspektions Kommission, bestaaende
af to Søofficerer, under Admiralitetets Overopsyn. En væsentlig
Støtte havde Kommissionen i Fabrikmester Gerner, men det lagte
K anonchalup under Sejl.
Forreste Kanon er nedfiret i Chaluppens Bund og B ougpoiten lukket for Sø.
(Tegning af Em anuel Larsen).
Kong Frederik VI. 1808—1839.
Program blev, som det jo plejer at gaa, ikke fulgt i alle Enkelt
heder, thi Opgaven var langt fra løst i 1801. Admiralitetet havde
derfor i 1798 søgt yderligere Midler, som ogsaa bevilgedes for et
Tidsrum
af 12 Aar. Det føl
ger af sig selv, at man i Re
geringskredse særlig interes
serede sig for Flaadens Leje,
som blev forbedret og ud
dybet, hvorhos Flaadens Skibe
efter Fabrikmester Gerners
Raad bleve lagte i Syd og
Nord (eller langs Strømmen),
i Stedet for, som hidtil, efter
Danneskjolds Anordning i
1740, i Vest og Øst (paatværs
af Strømmen).
Imidlertid var jo, i Forbin
delse med ovennævnte Op-
mudringer, Opfyldningen paa
Nyholms Øer skredet jævnt
frem. Som det vil erindres,
bestod Frederiksholm ved
Midten af det 18de Aarhun
drede kun af en lang smal
Tarm „Langøen“, som var for
bundet med Nyholm og Øen, hvorpaa Arsenalet var bygget, ved
Flydebroer. Paa Langøen byggedes først de 2 tidligere omtalte
store Takkeladshuse, som senere benyttedes til Hovedmagasin og
Takkelloft. For hver Ende af
disse Huse opførtes en Samling
„Rundholts- og Masteskure“ og et
lille „Hus til Mersene“. Ved den
videre Opfyldning af Øen danne
des først Yderlinierne af dens
nuværende Form, hvorefter Op
fyldningen af Øens Indre paa
begyndtes østfra og fortsattes
henimod Langøen. Paa denne
Strimmel Jord, som derved efter-
haanden opstod mod Øst, opførtes
den endnu bevarede lange Række
„Kanonbaadsskure“(c. 1794-1830),
samt den gamle „Delehauge“
(1795), som nu benyttes til Maga
sin for kasseret Gods. Delehaven
havde oprindelig ligget paa Gam-
melliolm. Det var jo i den, at den
forfærdelige Ildebrand i 1795 op
stod. Undersøgelserne for at ud
finde Aarsagen til Ildens Opkomst
førte til intet. Men allarmeret
var man bleven ved denne store
Ulykke, og Delehaven blev des-
aarsag flyttet til Nyholm med
en afsides Beliggenhed. Opfyld
ningen af Frederiksholms Indre
blev først fuldført i Halvfjerd
serne af forrige Aarhundrede;
endnu ved Tiden 1870 var det
Terrain, hvor nu Beklædnings-
magasinet og flere andre Byg
ninger ligge — altsaa mellem
Smedien og Snedkerværkstedet
— saa lavt, at det en stor Del
af Aaret stod under Vand.
Øst for Arsenalet opfyldtes
efterhaanden det store Fladvand,
og Arsenaløen dannedes. Paa
Øens Østside byggedes i 1845
nogle „Kanonbaadsskure“, og i 1846 opførtes paa Øens sydøstlige
Del et nyt „Laboratorium“ til Søartilleriet.
Paa den mindste af Øerne, Dokøen, som tidligere benævnedes An
kerøen, var der først Oplag af Ankere, og den paa Øen i 1780 opførte
Bygning benyttedes til Oplag af Ankerstokke. Ved Opfyldningen
forlængedes Øen efterhaanden navnlig i sydlig og vestlig Retning.
30