46 / 285
Hjuldam pskibet „H ekla“, 6 Kanoner, 200 H. K., 1842—1882.
(E fter Tegning af Emanuel Larsen).
til denne Beslutning var den Udvikling af Søkrigsmateriellet, som
allerede da var paabegyndt i de store ledende Mariner.
Den første Ændring var foranlediget ved, at Dampen indførtes
som Bevægkraft for Krigsskibe.
Allerede i endel Aar havde den
været anvendt saaledes i Handels
marinerne, men først i Aaret 1832
paabegyndtes Bygningen af Krigs
dampskibe.
Det første danske
egentlige Krigsskib af denne Art
var Hjuldampskibet „Hekla“ paa
6 Kanoner og 200 Hestes Kraft.
Dette Skib byggedes i England i
1842, og paa Nyholmsværftet byg
gedes Hjuldampskibet „Gejser“,
160 HK., som løb af Stablen 1844;
derefter fulgte Skibene af samme
Art „Skirner“ og „Holger Danske“
med Maskinerier paa henholdsvis
120 og 250 HK.
I November 1846 var Fabrik
mester Schifter, som i 1843 var
forfremmet til Kontreadmiral,
traadt tilbage og afløst som Fa
brikmester af Premierløjtnant
O. F. S u en so n .
Kontreadmiral Schifter udnævn
tes i Marts 1848 til Holmens
Over-Ekvipagemester.
Hjuldampskibenes Periode blev
imidlertid kun kort, den varede i
det Hele kun en halv Snes Aar.
Saaledes var Flaademateriellets
Sammensætning, da Kong Chri
stian VIII den 20de Januar 1848
døde, og hans Søn Kronprins
Frederik, som Kong F r e d e r ik
V II, besteg Tronen. Oprøret i
Hertugdømmerne, hvor det sles-
vigholstenske Parti allerede længe
havde arbejdet paa at løsrive
Sønderjylland fra Danmark, brød
Kong Frederik
vil.
ud, og Landet indvikledes nu, efter at det i 34 Aar havde levet
under fredelige Forhold, i Krig, den slesvigske Treaarskrig,
1848—1850, hvorunder Tyskland tog Parti for Oprørerne. Marinen
stod ved dette Tidspunkt midt i
et vigtigt Systemskifte, nemlig
Marineministeriets Oprettelse og
Admiralitetets Ophævelse; denne
ældgamle Institution var blevet
afløst af det moderne Ministerium,
og den 4de April 1848 var Kom-
mandørkaptain C. C. Z ah rtm an n
udnævnt til Landets første an
svarlige Marineminister.
Da Fjenden ikke var nogen Sø
magt, var der jo ingen Mulighed
for virkelige Sammenstød paa Søen.
Flaadens Virksomhed gik derfor
hovedsagelig ud paa at blokere
de fjendtlige Havne og opbringe
hans Handelsskibe samt under
støtte Hærens Operationer paa
Halvøen, hvorunder der forefaldt
Fægtninger med Landbatterier og
Ivanonbaade.
Erfaringerne fra Krigen havde
godtgjort, at der tiltrængtes større
Anvendelse af Dampkraft i Flaa-
den. Hjuldampskibene havde imid
lertid udvist væsentlige Mangler
som Krigsskibe, de vare desuden
saa smaa og havde en faatallig,
paa aabent Dæk placeret, navnlig
Stævn-Armering. Drivskruen var
jo nu, efter forskellige Forbed
ringer, naaet frem til at blive
anerkendt som Hjulene overlegen,
og den var jo i flere Retninger
fordelagtig for Anvendelsen i de
større Kampskibe, idet disse med
Skruemaskiner kunde beholde
deres svære Bredsidearmering.
Maskineriet kunde anbringes helt
35