49 / 285
nede i Skibets Bund, og var derigennem bedst mulig beskyttet
mod Fjendens Ild, og endelig kunde Skibet beholde sin svære Rejs
ning og bruge Sejlene, naar Vinden var god, hvorved man sparede
paa Kullene paa de lange Rejser.
I 1851 løb vort første Skrueskib, Korvetten „Thor“, 650 HK, af
Stablen. Thor blev efterfulgt af Skruefregatten „Niels Juel“, 900 HK,
Dokken efter Ombygningen den 8de August 1860, hvorved det fik
Maskineri paa 800 HK.
Efter at Fremkomsten af den af den franske Major Paixhans
konstruerede Granatkanon havde foranlediget Bygningen af be-
pansrede Krigsskibe under Krimkrigen, forandredes endel af de store
Mariners Linieskibe til saadanne Skibe, idet de raseredes og be-
1855, Skruekorvetten „Hejmda.1“, 600 HK, 1856, Skruefregatterne
„Sjælland“, 1000 HK, og „Jylland“, 1800 HK, henholdsvis 1858 og
1860, og endelig af Skruekorvetten „Dagmar“, 500 HK, 1861.
Under Krimkrigen 1854 indsattes der i en meget stor Del af
de engelske og franske Sejllinieskibe Hjælpeskrue, og derefter
ophørte al Bygning af Sejllinieskibe i de store Mariner. Det blev
derfor herhjemme bestemt, at Forsøg med Indsætning af Hjælpe
skrue skulde gøres i et af vore ældre Linieskibe, og „Skjold“ blev
udsét dertil ifølge Resolution af 25de Juli 1858. Det udgik af
klædtes med Jærnplader, Rejsningerne reduceredes, og saaledes
fremkom de første Panserfregatter. Da et Sejllinieskib som
„Dannebrog“ efter den Udvikling, Bygningen af Krigsskibe havde
taget, var af temmelig ringe Værdi som saadant, hvorimod det
ved at forandres til Panserfregat vilde blive et værdifuldt Led
af Søforsvaret, blev det ifølge Resolution af 29de April 1862 be
ordret ombygget, forsynet med Maskineri paa 400 HK og pansret
med 47*" Jern; det blev færdigt saa betids, at det kunde deltage
i Krigen 1864. Endvidere blev ved samme Resolution bestemt,
P an serfregatten „D annebrog“, op rindelig Sejllin iesk ib , 72 Kanoner, 1850—1862.
Raseret og omdannet til Ranserfregat 1863—1875, derefter Excercer- og Kaserneskib indtil 1896.
88