47 / 245
Da Sankt Gjertruds Stræde var krøllet
eller Frederik III i småtingsafdelingen
A f Rolf Dahl
De fleste historisk interesserede københavnere kender årsagen til
Grønnegades og Store Regnegades knækkede forløb: den, nemlig,
at gaderne, der i middelalderen stødte lige ind i den gamle, bue
de Østervold, ved byudvidelsen i midten af 1600-tallet blev ført
vinkelret ud i den nyudstukne snorlige Gothersgade. Men at en
lignende skæbne oprindelig var tiltænkt Sankt Gjertruds Stræde,
er vel knap så mange bekendt.
Den plan for bebyggelse af »Ny København«, som Axel Urup
udarbejdede i 1649, og som blev approberet af Frederik den 3.
samme år,1 stipulerede en gade, der skulle have Rosenborg som
point de vue, og ud til denne gade, der fik navn efter slottet,
skulle Sankt Gjertruds Stræde forlænges på samme måde, som
Grønnegade og Store Regnegade tænktes ført ud i Gothersgade
(se fig. 1).
Den 11. januar 1650 befalede Frederik den 3. Urup straks at
»lade begynde med Platzerne at vdstiche och Gaderne saa vitt
schee kand, at frembføre, saa snart som Jorden er aaben«.2 Ud
stikningen af Rosenborggade og det omliggende terræn var tilen
debragt i maj,3 og området, der som del af den overflødiggjorte
fortifikation var kronens ejendom, blev i den følgende tid udpar
celleret til private. I 1651 kom Laurids Hammer i besiddelse af
grunden mellem Åbenrå og Sankt Gjertruds Stræde.4 Langs
Rosenborggade var længden opgjort til 74 alen (46,6 m), og fra
hjørnet »och til den bucht udi St. Giertruds stræde« var der 25
l/ i
alen (16 m). Hammer, der siden 1630 havde ejet en del lejeboder i
den middelalderlige del af Sankt Gjertruds Stræde,5 kom dermed
i besiddelse af et sammenhængende område fra nutidens Kultorv
til Reformert Kirke (se figur 2).
Laurids Hammer var en af tidens fremtrædende mænd. Sit
omfattende købmandskab drev han fra sin gård i Gammel Strand
(nuværende nr. 36),6 men han ejede desuden et hus på Slotshol-
45