Da Sankt Gjertruds Stræde var krøllet
Fig. 4. Sankt Gjertruds Stræde set fra Rosenborgggade. Foto 1909. Københavns
Bymuseum .
På den anden side af strædet var aktiviteterne derimod til at
overskue. Borgmesteren gjorde ingen anstalt til at rive den gamle
vold ned, langt mindre til at bebygge området, og i 1659 modtog
han en kongelig advarsel om »strax samme jord at afføre oc
bebygge, såfremt han ellers ey vil, Vi den til en anden skal ofver-
lade, som den bebygge vil oc jorden nederføre«.16
Men ved Laurids Hammers død tre år senere henlå grunden
fremdeles i en »vederstyggelig Tilstand«, og var »gandsche vbe-
leylig og mishagelig« for den »kongelige adferd (læs: adgang) til
Rosenborg«. Hans skøde blev derfor »casserit och igienkaldet«,
og den 6. maj 1662 tillagdes arealet brændevinsbrænder Peder
Christensen.17 Men nu havde man bestemt sig for at føre Sankt
Gjertruds Strædes østside i lige linje i hele dens længde, så Peder
Christensens grund kom kun til at strække sig 42
l/ i
alen (26,8 m)
langs Rosenborggade, og den bebyggelse, der i de følgende år
49