Kirsten Lindberg
ke, må det være startet i Dybensgade, og så må man nødvendig
vis være nået dertil.
Den først opførte længe var antagelig længe XIV (i henhold til
kortet) i Dybensgade mellem Svaldergaarden og Ulchegade, thi
den adskilte sig fra de øvrige ved at have grunde, som ikke var
rektangulære, men af form som parallellogrammer. Det be
sværliggjorde opførelsen og medførte, at også rummene i husene
blev skæve og upraktiske, hvorfor de senere grundansættelser
udførtes, så boderne blev regelrette, og derved opstod de større
og trapezformede hjørnegrunde.
I 1618 blev murermester Jochim Rappin betalt for ti nye vånin
ger og året efter for endnu en længe med 237 dobbelte tavl, 143
enkelte tavl og syv dobbelte skorstene samt 21 bindinger tag. Ved
at følge regnskabernes udbetalinger nås frem til, at der i 1620 var
opført 118 boder, hvoraf kun én længe lige knapt var færdig.4
Kortet viser fordelingen af boderne ifølge en mandtalsliste fra
1626; det var længe nr. I, der endnu resterede lidt arbejde på.5
Tømmermester Galle Troels fik i 1621 kontrakt på at »ophugge
udi Norge« nogle våninger med skillerum og lofter til opsætning
i Skipperboderne, og deri skulle lægges trapper, svale, gade- og
gårddøre. Det var længen i Størestrædes vestligste ende, der såle
des blev tildannet i det norske; det må erindres, at bindings
værkshuse er forholdsvis simple at flytte, idet de er til at adskille
i tømmerværket. Arbejdet strakte sig til 1624, og undervejs var
murermester Hermand Nomisen og snedker Laurs Tomesen
Krøyer engageret.6
Sammenfattende må det udfra regnskaberne konkluderes, at
Skipperboderne var to loft høje bindingsværkshuse i længer med
otte-ti huse i hver, hvert hus typisk på fire fag. Det lader sig ikke
sige, om der var variationer husene imellem, sådan som der var
senere i tiden, men nogenlunde standardiseret må man formode,
de har været.
Gaderne blev brolagt i 1619-1620 og fik da navne som angivet
på kortet. I århundredets sidste halvdel blev de afløst af de senere
kendte, således at Delphinstræde blev til Dybensgade, Skipperga
de til Laxegade, Højbaadsmandsstræde til Hommergade og Rid
dergade til Størestræde; specielt Delphinstræde hang dog godt
fast og blev endnu benyttet lejlighedsvis i de første tiår af 1700-
54