Previous Page  56 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 56 / 245 Next Page
Page Background

Kirsten Lindberg

ke, må det være startet i Dybensgade, og så må man nødvendig­

vis være nået dertil.

Den først opførte længe var antagelig længe XIV (i henhold til

kortet) i Dybensgade mellem Svaldergaarden og Ulchegade, thi

den adskilte sig fra de øvrige ved at have grunde, som ikke var

rektangulære, men af form som parallellogrammer. Det be­

sværliggjorde opførelsen og medførte, at også rummene i husene

blev skæve og upraktiske, hvorfor de senere grundansættelser

udførtes, så boderne blev regelrette, og derved opstod de større

og trapezformede hjørnegrunde.

I 1618 blev murermester Jochim Rappin betalt for ti nye vånin­

ger og året efter for endnu en længe med 237 dobbelte tavl, 143

enkelte tavl og syv dobbelte skorstene samt 21 bindinger tag. Ved

at følge regnskabernes udbetalinger nås frem til, at der i 1620 var

opført 118 boder, hvoraf kun én længe lige knapt var færdig.4

Kortet viser fordelingen af boderne ifølge en mandtalsliste fra

1626; det var længe nr. I, der endnu resterede lidt arbejde på.5

Tømmermester Galle Troels fik i 1621 kontrakt på at »ophugge

udi Norge« nogle våninger med skillerum og lofter til opsætning

i Skipperboderne, og deri skulle lægges trapper, svale, gade- og

gårddøre. Det var længen i Størestrædes vestligste ende, der såle­

des blev tildannet i det norske; det må erindres, at bindings­

værkshuse er forholdsvis simple at flytte, idet de er til at adskille

i tømmerværket. Arbejdet strakte sig til 1624, og undervejs var

murermester Hermand Nomisen og snedker Laurs Tomesen

Krøyer engageret.6

Sammenfattende må det udfra regnskaberne konkluderes, at

Skipperboderne var to loft høje bindingsværkshuse i længer med

otte-ti huse i hver, hvert hus typisk på fire fag. Det lader sig ikke

sige, om der var variationer husene imellem, sådan som der var

senere i tiden, men nogenlunde standardiseret må man formode,

de har været.

Gaderne blev brolagt i 1619-1620 og fik da navne som angivet

på kortet. I århundredets sidste halvdel blev de afløst af de senere

kendte, således at Delphinstræde blev til Dybensgade, Skipperga­

de til Laxegade, Højbaadsmandsstræde til Hommergade og Rid­

dergade til Størestræde; specielt Delphinstræde hang dog godt

fast og blev endnu benyttet lejlighedsvis i de første tiår af 1700-

54