Previous Page  57 / 245 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 57 / 245 Next Page
Page Background

Skipperboderne

tallet. Tværgaderne måtte som Admiralgades, Svaldergaardens

og Ulchegades forlængelser nøjes med disse gaders navne. De

var ikke blot fortsat i samme retning som på det oprindelige styk­

ke; Svaldergaarden blev knækket, således at den endte lige over­

for »Holmens Laage«, indgangen til Bremerholm; Ulchegade blev

derefter ført parallelt dermed. Der var altså tale om et nøje gen­

nemtænkt stykke byplanlægning.

Nummereringen af våningerne fandt sted omkring 1651, dog

havde længerne næst Bremerholm Kirke fra opførelsen som

noget unikt i byen været nummereret, hvorfor de da også blev

kaldt for

Numrene.

Husnumre blev nemlig først påkrævet efter kongelig befaling i

1771 efter forslag af grundlæggeren af Københavns Vejviser Hans

Holck; indtil da var det kun

Numrene

her og så Nyhavns skygge­

side, der havde haft så velordnede forhold. Ifølge Nicolai Jonges

københavnsbeskrivelse var tallet indhugget i sten over gade­

døren på hele husrækken.7

Salg og pantsætning

At gadenavnene ændredes hang sammen med ændringer i bebo­

ernes beskæftigelse. Husene var bygget for Søetatens ansatte,

men snart rykkede også andre erhvervsgrupper ind i boderne, til

dels som logerende, men især på grund af følgen af Kronens

evindelige pengetrang, som medførte salg af en del af boderne.

Indledningsvis erhvervede Christoffer Gabel i 1650

matr.nr

. 328-

332 i Størestræde og nr. 323-327 i Hommergade, og året efter køb­

te han tillige nr. 318-322 og 333-338, hvorved hele karreen med

længerne III+A var Gabels. Samme år solgtes

matr.nr.

311 i Hom­

mergade med tre våninger. Dermed var mere end en femtedel af

boderne allerede på private hænder.8

Inden da var den første reparation foretaget. Murermester Isach

Rasmussen, ofte kaldet »Kongens Murmester« på grund af sine

utallige gøremål for Christian IV, havde opmuret fundament,

opsat nye skillerum, udbedret gavle og gulve samt opsat syv nye

skorstene i én af Laxegadelængerne.9 Desværre vides det ikke,

hvorfor netop denne længe, som at dømme efter bodeantallet må

have været længe XI,

matr.nr

. 252-258, skulle istandsættes så

55