52 / 245
R olf Dahl
skød op på brændevinsbrænderens område, holdt sig inden for
den nye gadelinje.
Derfor kom det fremstikkende hjørne på Anders Pedersens
plankeværk til at virke ganske meningsløst, og om sommeren
1669 ansøgte han om tilladelse til at rette det ud.18 Hans supplik
(som ikke er bevaret) og det medfølgende primitive grundrids (se
fig. 3) må i den grad have mystificeret Frederik den 3., at han selv
begav sig til Sankt Gjertruds Stræde for at tage forholdene i høj
steget øjesyn. Sine følelser foran klokkerens plankeværk har ene
voldsmonarken såvidt vides aldrig røbet, men ved besigtigelsen
kunne han dog godt se det rimelige - og formålstjenlige - i grund
ejerens andragende, og befalede derfor sin ingeniør Carl Heinrich
v. d. Osten at udarbejde et nyt målebrev, hvilket forelå den 2. sep
tember. Under den gamle monarks påfølgende svagelighed glem
te man rent at udstede en kongelig konfirmation af dokumentet,
men efter at klokkeren gentagne gange havde andraget derom,
blev den som en af Christian den 5.s første embedshandlinger
udfærdiget den 15. marts 1670.
Dermed havde Sankt Gjertruds Stræde fået den facon, som det
siden har beholdt, og Anders Pedersen kunne med god samvit
tighed flytte sit plankeværk.
NOTER OG HENVISNINGER
1.
Vilh. Lorenzen:
Problemer i Københavns
Historie 1600-1660 i Historiske medd.
om København 2. rk. bd. IV s. 213 ff.
2. Københavns Diplomatarium 1-8 (heref
ter KD), V s. 330
3. KD III, s. 333
4. ibid s. 359-60 og 427
5.
H.U. Ramsing:
Københavnske Ejendom
me
1377-1728, Rosenborg Kvarter,
Københavns Stadsarkiv.
6. samm e, Strand Kvarter s. 32
7. ibid. s. 75 sam t KD VI s. 210 og 217
8. KD VI s. 228
9. ibid. s. 56
10. KD III s. 72 sam t KD V s. 223 og 239
11. KD V s. 295
12. KD I s. 664 og 668
13. KD IV s. 791
14. KD III s. 440
15. ibid. s. 633
16. KD V s. 446
17. KD III s. 558 og indlæg til Sjællandske
Registre 7 7 /1 6 6 2 , Rigsarkivet
18. KD VI 530-31 og indlæg til Sjællandske
Registre 1 0 0 /16 7 0
50