49 / 245
Da Sankt Gjertruds Stræde var krøllet
men og lejevåninger flere steder i byen,7 samt en indhegnet have
ved Peblingesøen.8 Allerede i 1622 var han blevet optaget som
laugsbroder i Danske Kompagni,9 og at han nød Christian den 4.s
fortrolighed ses af, at kongen blandt andet benyttede ham som
opmand i tvistigheder og som regnskabsrevisor.10 Laurids Ham
mer var desuden borgmester,11 og i 1648 var han blandt de
ærværdige mænd, der deltog i kongevalget og den følgende kro
ningshøjtidelighed.12 Valget var som bekendt en ren formalitet,
og stort mere politisk realitet var der heller ikke i tronfølgervalget
to år senere, hvor Laurids Hammer også deltog.13
Hjørnegrunden på vestsiden af Sankt Gjertruds Stræde blev
den 18. juni 1655 tilskødet klokkeren ved Trinitatis Kirke Anders
Pedersen.14
I lighed med alle andre, der blev tildelt byggegrunde i »den nye
by«, måtte klokkeren forpligte sig til at planere og bebygge de
erhvervede arealer. Ud mod Rosenborggade lod han opføre en
gård, og mod Sankt Gjertruds Stræde rejste han et plankeværk.
Den 20. september 1665 fik han bryggerprivilegium.15
47