HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Kirsten Lindberg

planlagt og opført efter givne retningslinier. Ganske vist fandtes

der andre huse, som var næsten ens, fordi de var opført samlet og

det både i offentligt og privat regie, men de udgjorde i forhold til

denne gruppe kun små enklaver. Det er naturligvis Baadsmands-

boderne eller Skipperboderne, her er tale om.

Ideen var fostret af Christian IV, der før havde og siden skulle

lade opføre boliger for sine undersåtter i statens tjeneste. Denne

gang var tilskyndelsen ønsket om at beholde de mange unge,

ugifte mænd, der var udskrevet til Kalmarkrigen, i byen. Derfor

blev bebyggelsen i kongens gamle have over for Slottet stillet frit

til rådighed for krigskarlene under Søetaten, hvorved chancen

for, at de stiftede familie og blev, ansås for mangedoblet.1

Placeringen måtte naturligvis blive nær vandet og skibsværftet

på Bremerholm, hvor der i Frederik IFs tid en overgang havde

været bådsmandsboliger, som man imidlertid ikke kender meget

til.

Der var løbende foretaget opfyldningsarbejder mellem den

ældste kystlinie og øerne med Bremerholm som den største, men

omkring 1540 var arbejdet intensiveret, hvorved Dybet blev

landfast til begge sider. Området tilhørte Kronen og anvendtes

blandt andet som urte- eller kålhave samt til rendebane ved tur

neringer. I det 17. århundredes første tiår udgravedes Holmens

Kanal - Mastekanalen, som den kaldtes på grund af oplag af ski

bsmaster - og dermed dannedes den naturlige grænse mellem

Bremerholm, hvor ikke enhver havde adgang, og det kommende

boligområde.

Opførelsen

I 1614 blev den første kontrakt med tømmermand Vidt Kragen

indgået, omhandlende 50 boder, i alt 225 bindinger i to etager;

hovedparten må derfor have været på hver fire fag. To år senere

var boderne færdige, hvorefter 50 andre iværksattes.2

Om byggeriet vides, at tømmeret kom fra Gotland - hvilket ikke

var spor usædvanligt - og at murermester Steffen Dreyer i 1617

fik betaling for at mure 227 dobbelte tavl, 107 enkelte tavl og seks

skorstene samt skelne og understryge 42 fag tag.3 De dobbelte

tavl var i de fag, der ingen vinduer havde, mens de enkelte tavl

var under vinduerne; at der var dobbelt så mange fag uden vin-