Kirsten Lindberg
planlagt og opført efter givne retningslinier. Ganske vist fandtes
der andre huse, som var næsten ens, fordi de var opført samlet og
det både i offentligt og privat regie, men de udgjorde i forhold til
denne gruppe kun små enklaver. Det er naturligvis Baadsmands-
boderne eller Skipperboderne, her er tale om.
Ideen var fostret af Christian IV, der før havde og siden skulle
lade opføre boliger for sine undersåtter i statens tjeneste. Denne
gang var tilskyndelsen ønsket om at beholde de mange unge,
ugifte mænd, der var udskrevet til Kalmarkrigen, i byen. Derfor
blev bebyggelsen i kongens gamle have over for Slottet stillet frit
til rådighed for krigskarlene under Søetaten, hvorved chancen
for, at de stiftede familie og blev, ansås for mangedoblet.1
Placeringen måtte naturligvis blive nær vandet og skibsværftet
på Bremerholm, hvor der i Frederik IFs tid en overgang havde
været bådsmandsboliger, som man imidlertid ikke kender meget
til.
Der var løbende foretaget opfyldningsarbejder mellem den
ældste kystlinie og øerne med Bremerholm som den største, men
omkring 1540 var arbejdet intensiveret, hvorved Dybet blev
landfast til begge sider. Området tilhørte Kronen og anvendtes
blandt andet som urte- eller kålhave samt til rendebane ved tur
neringer. I det 17. århundredes første tiår udgravedes Holmens
Kanal - Mastekanalen, som den kaldtes på grund af oplag af ski
bsmaster - og dermed dannedes den naturlige grænse mellem
Bremerholm, hvor ikke enhver havde adgang, og det kommende
boligområde.
Opførelsen
I 1614 blev den første kontrakt med tømmermand Vidt Kragen
indgået, omhandlende 50 boder, i alt 225 bindinger i to etager;
hovedparten må derfor have været på hver fire fag. To år senere
var boderne færdige, hvorefter 50 andre iværksattes.2
Om byggeriet vides, at tømmeret kom fra Gotland - hvilket ikke
var spor usædvanligt - og at murermester Steffen Dreyer i 1617
fik betaling for at mure 227 dobbelte tavl, 107 enkelte tavl og seks
skorstene samt skelne og understryge 42 fag tag.3 De dobbelte
tavl var i de fag, der ingen vinduer havde, mens de enkelte tavl
var under vinduerne; at der var dobbelt så mange fag uden vin-
52




