12 / 133
Østersølandenes Handel gennem Tiderne
11
B Y -E K S P A N iS IO N EN .
Ved Karl den Stores Undertvin
gelse af Sachserne og ved den An læ ggelse af befæstede Støttepunkter
i det erobrede Land, han lader foretage, sker der i Realiteten en Ud
videlse henimod Elben a f det rhinske Produktionsomraade. Spirerne
til B ye r som Bardow iek, Werden, Stade, Bremen og Hamburg bliver
ved denne Lejlighed til. — Hamburg bliver ganske vist ligesom Dore-
stad ødelagt a f Normannerne, men til Trod s for, eller maaske netop
paa Grund af, Normannernes H'ærgen er det paafaldende ved de fø l
gende Aarhundreder netop Udviklingen af de
fa sttøm re d e B y s a m
fu n d 1-1) .
—
De havde deres Forbilleder i de a f Romerne anlagte Byer, og de
havde deres Forløbere i de Byer, der allerede er nævnt: Dorestad,
Slesvig-H edeby og en hel Del „ B y e r " ved Østersøens K yster: Jumme,
senere afløst a f Julin paa Øen Wollin ved Oders Muding, T ruso, nær
det nuværende Elbing, ved Drausensee, senere afløst af danske Kolo
nier i Sam land, B irka paa Øen B jorko i Målaren, senere afløst a f S ig -
tuna og Novgorod ved Ilmensøen i Rusland. —
Nu breder de nye Bysam fund sig fra Rhinomraadet; de er højere
organiseret, har et bedre Fo rsvar o g beskytter ikke blot paa en mere
virksom M aade Borgernes Liv, men ogsaa deres Interesser, d. v. s.
Handelsinteresserne. Den endelige Udformning a f Stæderne fo regaar
i det 12 . Aarhundrede; i dette Aarhundrede skete ogsaa den stærkeste
Udvikling af Byerne i Danmark, og Absalon byggede Borgen ved
Havn. — P a a den sydlige Østersøkyst havde Bydannelsen ikke som
i Rhinegnene eller i Danmark en Karakter af Udvikling a f noget alle
rede bestaaende eller en gradvis T ilpasn ing a f den samme Befolkning
til nye Beboelsesform er og Næ ringsveje. — Den sydlige Østersøkyst
var et Kolonisationsomraade. Kolonierne var Bydannelser, udgaaet fra
de rhinsk-westphalske Stæder og med samme O rganisation og Inter
esser som Moderstæderne. Desuden var de politisk fast knyttet til
disse, o g det kan derfor ikke undre, at de tyske Nordsøstæder og
Østersøstæder, forenede i Hansaforbundet med flanderske og west-
phalske Stæder, kom til at danne en Handelsmagt, der ganske maatte
beherske Samhandelen mellem Nordsø og Østersø; — hvilket igen vil
sige: Handelen mellem den øvrige Verden og Østersøen.
NOVGOROD .
En anden Tilknytningslinie havde Østersøen
dog til den øvrige Verden. Det var den saakaldte Væ ringervej, der tog
sit Udgangspunkt fra Egnene ved den finske Bugt og trak sin Linje
langs de russiske Floder over de lave Vandskel til Sortehavet og det
Kasp iske Hav. — Selv om det vides, at svenske V ikinger har foretaget