DenHandelsgeografiske

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

Forbindelse mellem Ø stersø- og Nordsøom raadet, omend Lübecker

Bugten var nok saa aaben mod Østersøen somi Slien. — Det, der

øjeblikkelig sikrede Lübeck Overvægten over Konkurrenten Slesvig,

var den nøje sam fundsmæssige og kulturelle Tilknytning til Omraadet

ved Rhinen. —

Da Holstener-Greven Adolf IV grundede Byen, strømmede paa hans

Opfordring „en utallig Mængde Kolonister fra Flandern og Holland,

Utrecht, Westphalen og F riesland " til Holsten1 5 ). —

Venderne havde længe — i over 200 A ar — i Indlandet været un-

d e rjan g som T ilbagerykn ing for de tyske Kolonister; de vendiske Sø

røvertogter er at opfatte som den sidste Kraftanstrengelse a f et døds

dømt F o lk 16). Nu gjorde Henrik Løves o g B isp Absalons sam tidige

K rigstogter mod den vendiske Østersøkyst Udslaget. Venderne buk

kede under; men det blev ikke Danskerne, der høstede Fordelen af A r-

konas og Julins Ødelæggelse, for B isp Absalon havde ikke som de

tyske K rigsherrer et højt kultiveret og til B yliv opdraget Sam fund i

Ryggen . —

P aa to Punkter fik Lübecks nøje Tilknytning til de tyske B ysam

fund væ ld ig Betydning for dets kommende Magt. —

Den lette A dgang tiil Sølvet fra Harzen bevirkede, at de lybske

Købmænd let kunde sfaa Mønter. Dette ga v dem en stor Pengemagt.

De Mønter, der var præget i Hedeby-Slesvig, var slette E fterlign inger

af Dorestad-Mønterne17 ). ■—

Med den Nedsaltning a f Sild, som var begyndt i Østersøomraadet

— først i T ilknytning til Fiskerierne ved Rügen og Odermundingen,

senere ved Skaanes Kyst, blev Saltet en Handelsvare a f stor Betydning.

I H edeby-Slesvig handledes der med Salt, men Varen hentedes lang

vejs fra ; vistnok fra de frisiske Øer. Lübeck havde saa at sige Saltet

udenfor sine Døre ved Oldesloe og Liineburg, og Byen havde, — atter

i K raft a f sin O rganisation og Oprindelse ■— den lettest mulige Ad

gang til et stort Marked. —

E fter at Lübeck har afløst S lesvig som Udgangspunkt for Østersø-

handelen, gydes der nyt L iv i de allerede eksisterende Handelsveje.

Betegnende nok er V isby paa Gotland den næste tyske Bydannelse,

væsentlig befolket med Westphalere.

E t Aarhundrede efter Travestadens Opkomst er Stettin, R iga, Ro

stock, W ismar, D anzig og Kön igsberg grundlagt.

S E JL S K IB E N E .

En Fo rk laring paa denne mægtige B y -E k s

pansion kan delvis søges i de forbedrede Transportm idler til Søs. Selv

om Sejlskibe havde været kendt a f Romerne, som vel maa have bragt