DenHandelsgeografiske

1. Afsnit

Rejsen ad Flodvejene til Sortehavet, og selv om det vides, at Øster

søens Handelsomraade har haft Berø ring med de muhammedanske

Lande ad Volgavejen , — man har f. Ek s. fundet en Mængde arabiske

Mønter paa Gotland, — maa man dog ikke overvurdere denne Han

delslinjes Betydning. — Man kunde ellers læ gge stor Væ gt paa, at

Østersølandene her havde Forbindelse med Tidens højeste Kultur *—

den arabiske, — Men man har ingen Beretninger om arab iske Han-

delsmænds R ejser gennem Rusland til Østersøom raadet. Berøringen

mellem det nordiske Handelsom raade og det arabiske har ikke været

mere end en Berøring. Tilknytningspunktet var Novgorod — en mær

kelig Bydannelse — med en vidtstrakt B eb ygge lse af Træhuse, be->

liggende i en sumpet E g n ; — ved Moradser o g Skove afgrænset fra

de omliggende slaviske Lande, — mied en B land ing af mange Folke-

elementer, oprindeligt mest Svenskerne fra B irka og Gotland, senere

F risere og T y sk ere ; — og sa a slaviske F o lk ; men, efterhaanden som

det tyske Østersøvæ lde voksede, mere og mere tyskp ræ g et; — en

fremmedartet, ret højtstaaende Byo rgan ism e i et ellers barbarisk

Land 12 ). Det, der betød noget for Novgorods Handel med Ø stersølan

dene, var ikke de lange og besvæ rlige Flodforibindelser netop til det

Kaspiske Hav og Sortehavet; men det var Flodforbindelsen med det

væ ldige Skovom raade, h vo rfra Europa hentede sin Forsyn ing af P e ls

værk. —

Endnu før den tyske Kolonisation a f Østersøens Sydkyst foregik,

var de senere Sam fæ rdsels- og Handelslinier i Østersøen allerede til

stede. — F ra „F o d e n " af den jyske Hailvø pegede den vigtigste Han

delsrute allerede mod Pelshandelens Centrum: Novgorod, med Side

linier til Odermundingen, Østpreussen og Sverige og med T ran sit

pladser og Mellemstationer paa Bornholm, men navnlig paa G o t

la n d ^ ) . — Østersøens Sydkyst havde siden 500 e. Kr. været fuldstæn

dig i de slaviske Folks Besiddelse, ved K ielerfjord grænsede Ven

derne til Danskerne og ved Elben til Tyskerne. — De bylignende D an

nelser ved denne Kyst var nærmest grundet a f de nordiske Folk, men

rummede i de senere Tider allerede et Kontingent a f F risere og T y

skere. Saaledes var det med Slesvig-H edeby, og saaledes var det med

det vendiske Lübeck, der gik forud for det tyske, men laa et Stykke

længere nede ad T ra v e 14 ).

LÜ B EC K .

Det tyske Lübeck, der grundedes 1 1 4 3 paa et

Sted, hvor en vendisk Landsby Bucu havde ligget, var forsaavidt —

sam fæ rdselsgeografisk set — ikke meget gunstigere stillet end Hedeby-

Slesvig. B egg e Byer maatte benytte Flodveje og Landeveje for at skabe