19 / 133
18
1. Afsnit
SAM M EN K N Y T N IN G EN A F N O RD SØ EN S OG Ø S T E R SØ E N S
S K IB S F A R T .
Men meget snart indtræder de Forhold, der be
virker, at Nordsø og Østersø knyttes sammen til eet stort Sam fæ rd -
selsom raade med Øresund som den vigtigste gennemgaaende Forbin
delsesvej. Dels opstaar der i stad ig mere udpræget Form i Nordsølan
dene et Behov efter tunge Varer, „M a sse v a re r", som Østersølandene
er i Stand til at tilfredsstille, dels tilpasses Skibstyperne efter de fo r
øgede K rav baade til Lasteevne og Manøvredygtighed, saaledes at
„Om land sfarten " bliver mere tryg, ikke, — soirüden var i Begyndelsen ,
■— et næsten dumdristigt Vovestykke.
Blandt de nordeuropæiske Lande har Norge vel været det første,
der havde en større E fterspø rgsel efter „tunge V a re r"; det vil i dette
T ilfæ lde sige : Mel og Korn. Man har V idnesbyrd om39) , at denne E f
terspørgsel til at begynde med blev tilfredsstillet a f Nordsølandene:
Bremens Opland o g de B ritiske Øer, — og om at Kornskibsfarten til
den norske Kyst i hvert Fald ga a r tilbage til 1 1 . Aarbundrede, men
sandsyn ligvis er adskilligt ældre. — N aar Østersøskipperne i sidste
Halvdel a f 13 . Aarhundrede begynder at vise sig i de norske Havne,
staar det sikkert i Forbindelse med, at Norges E fterspø rgsel efter
Korn nu bedst bliver dækket ved Handel med Østersølandene, specielt
med de vendiske Stæder, Lübeck, W ism ar, Rostock og Stralsund40).
Haand i Haand med den tyske Bykolonisation i disse Egne var nemlig
gaaet en Landbrugskolonisation med sachsiske Bønder4 1), og Oplan
det til Stæderne leverede nu et Overskud a f Korn, der' paa det norske
Marked kom godt tilpas, fordi de vesteuropæ iske Lande fik større og
større Vanskelighed med at dække deres eget Fo rb rug af Korn; noget,
der selvfø lgelig maatte ga a ud over Eksporten42). — Mens de vendi
ske Stæder i K raft a f deres Kornudførsel kom stærkere og stærkere ind
paa det norske Handelsom raade og blandt andet kom til at beherske
Fiskeeksporten derfra, udviklede Kornproduktionen sig o gsaa i de
preussiske Siæders Opland. Norge kunde kun optage begrænsede
Mængder Korn, og saa blev da paa B a sis a f de østlige Hansestæders
Kornhandel T raadene knyttet mellem Vesterhavs- og Østersøhandelen.
I 12 7 2 herskede der i Friesland en frygtelig Hungersnød, og da andre
T ilfø rselsveje af politiske Grunde var spærret, søgte Friserne til Øster
sølandene (dengang dog navnlig til de vendiske Stæder) for at faa de
res Sult stillet. Dette synes at have givet Anledning til senere mere re
gelmæssige Rejser til Østersøen, bl. a. i F rag tfa rt for Flanørerne, hvis
Handel med England dengang befandt sig i en Krisetilstand, og som
derfor søgte nye Markeder i det baltiske Omraade43). I 139 0— 9 1 var
der M isvækst i England, og i 13 9 2 nævnes det, at 300 Skibe med Korn-