DenHandelsgeografiske

1. Afsnit

var i G ang med Omlandsfart; ca. en Tiendedel sejlede paa Norge og

Island, en Tiendedel besørgede Farten paa den „indre L in je" med

Landforbindelsen via Lübeck— Hamburg, og Resten, væsentlig mindre

Skibe, anvendtes endnu dengang til Skaanefart. —

Det kan maaske undre, at der Aar 1400, over hundredevAar efter at

Omlandsfarten, den billige Transportlinje, var aabnet, kunde beskæf

tiges en saa forholdsvis stor F laade paa den dyrere indre Linje. —

Men Inertiens Lov, der gælder alle Handelsbyer, faa r Livet til at pul

sere indenfor de engang skabte Rammer, der har deres Forudsætninger

i Fortidens geografiske Betingelser for Handel, — selv om Handelens

naturlige Leje nu ligger anderledes. —

Ogsaa rent politiske Magtmidler raadede Lübeck over, n a a r.d e t

gjaldt om at tvinge den mere værdifulde Del af Handelen ind over

Byens Omraade. — Som den dominerende Stad i Hansaforbundet, der

omfattede de fleste betydende Handelsbyer ved Østersøkysten og

mange af Byerne ved Nordsøkysten, kunde Lübeck — tildels — tvinge

Købmændene i de nævnte Bye r til at benytte den for Lübeck gunstig

ste Handelsvej for de saakaldte Stapelvarer. •—

Voks, Hør, Hamp, Reb, Tovværk, Tran, T a lg , Smør, Pelsværk,

Huder og Jærn hævdede Lübeck en Art Monopolhandel med; alle disse

Varer skulde med Hjælp af Byens Købmænd føres til Hanseaternes

Kontor i B rügge. Ligeledes hævdede Lübeck sin Ret til Eneindførsel

af Klæde og Krydderier til Østersøkøbmændene. —

Derimod kunde Staden af forstaaelige Grunde ikke lægge Hin

dringer i Vejen for Omlandsfarten med Massevarerne Korn og Træ.

— Denne politiske Magt maatte nødvendigvis støtte sig til tre Fak to

rer, for det første til B rügge s Eneherredømme i Klædefabrikationen,

dernæst til Østersøkøbmændenes Evne til at tvinge Handelen ind over

deres egne Stæder, saaledes at ingen Østersø-Import- eller -Ek spo rt

vare undgik Hansaens Mellemhandel, og endelig af den Interesse,

Købmændene i preussiske og livlandske Stæder havde i kun at handle

med Lübeck og med de Nordsøbyer, der stod indenfor Hansaforbundet.

Idet de nederlandske Stæder gav sig ind under Burgund, idet den

nederlandske og den engelske K lædevævning stadig gjorde Frem

skridt, blev B rügges og dermed Hansestædernes Herredømme over

Klædehandelen ødelagt. —

Idet Skipperne fra de nederlandske Stæder, der ikke hørte til Han

saforbundet, handlede direkte med preussiske Herremænd og med Liv-

lænderne udenom de store Handelsstæder, blev Lübecks Kontrol med

Østersøhandelen illusorisk. Det drejede sig her ikke blot om Indfør

sel af vesterlandske Varer men ogsaa om Udførsel — udenom de øst